Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 217 ydede sin Ejermand, kan sluttes af den Iver, hvormed, han senere tog fat paa den anden store Kanal, han anlagde, den mellem Hull og Liver- pool, der altsaa kom til at forbinde Nordsøen med det irske Hav. Som mere positiv Op- givelse kan ogsaa tjene, at den, trods Konkur- rencen med Jernbanelinierne, skal have givet dens senere Besidder, Marquien af Stafford, en Indtægt af 200,000 £ om Aaret. Isen var derved brudt, og som det var at vente smittede Exemplet. Talrige Opfordringer rettedes fra Mineejernes Side til Kapitalisterne om at sætte deres Penge i lignende Fore- tagender, og Lysten dertil og Udbyttet deraf var saa stort, at der ikke forløb ret mange Aar, førend Grundtrækkene af det store Kanal- net, der nu bedækker England, vare dragne. Et mægtigt Bore kom altsaa, et Liv og en Virksomhed, som man aldrig før havde set. Men man maa dog ikke tro, at Fragterns derfor gjennemgaaende faldt hverken meget betydeligt eller meget pludseligt; Beløbene gik kun ind i andre Kasser, nu var det Kanalejerne, der toge Fortjenesten, før havde Regjeringen taget den i Form af Bompenge og Bropenge paa de Veje, den havde forbedret. Enhver Konkurrence med Kanalerne var absolut umulig, og derfor be- høvede Ejerne ikke at søge Monopoler, fordi de ikke havde nødig at være bange for, at Trafiken skulde gaa en anden Vej. Derfor kunde de holde, og derfor holdt de endnu stadig Priserne i overdrevne Højder, og det hjalp ikke, at Regjeringen, i Haab om ved Konkurrencen at sætte en ordenlig, af den selv bestemt, Tarif igjennem, fik nye Kompagnier opret- tede med Monopol paa Kanaldrift. Tilstanden blev derfor ikke bedre, thi den fælles Interesse bragte de gamle og de nye Kompagnier til at slutte sig sammen, saa at Forretningen nu saa at sige samledes paa en Haand, der kun endnu mere umuliggjorde ethvert Forsøg paa Rivalisering. Priserne holdt sig altsaa saa høje, som man paa nogen Maade kunde skrue dem op. Det var et forfærdeligt Tryk paa Handelen; men den bar det, og Kjobmændene taalte det uden Forsøg paa Modstand, dels fordi der dog altid var vundet noget imod forhen, og dels fordi en Kjøbmand, om Fragterne saa ere nok saa høje, dog hellere betaler dem, end lader sine Varer ligge i Pakhusene. Men hvad man ikke kunde taale med samme Langmodighed, det var den Skødes- løshed, der lidt efter lidt indsneg sig i Driften. Det gik jo nemlig naturligvis her, som de fleste andre Steder, hvor Konkurrence er udelukket, at de, som sad inde med Fortjenesterne, og som vidste, at man ikke kunde undvære dem, at de ikke alene negligerede deres Kunder men endog hundsede dem, naar de kom med Klager. Det hverken kunde eller vilde Kjøbmændene finde sig i, og derfor begyndte de for Alvor at drøfte det Spørgsmaal, hvorledes de skulde af- kaste Aagei Begyndelsen skete med at man indgav Petitioner til Parlamentet, først enkeltvis, senere flere og flere; men Parlamentet tog sig kun daarligt af Sagen, det rørte sig ikke, end- skjendt der stadig meddeltes det Klager og meget graverende Oplysninger om Forholdene; vi skulle saaledes anføre, at en af Meddelelserne | paaviste ikke et men mange Tilfælde, hvori Bomuldsballerne, der vare komne fra Amerika og ikke havde brugt mere end tre Uger om den Tur, havde været indtil 6 Uger om at gaa fra Liverpool til Manchester, en Strækning af en halv Snes Mil. Dette var utaaleligt, og man vilde ikke finde sig deri. Saa gav man sig da til at holde en Række Meetings rundt omkring i de forskj ellige Byer i den Hensigt selv at tage Sagen i Haand, og Resultatet blev, at man paa et meget talrig besøgt og meget stormende Møde i Liverpool den 20de Maj 1826 vedtog at orga- nisere et Kompagni, som skulde anlægge en Jern- vej mellem denne By og Manchester, som Konkur- I rent med de tre Kanaler, der nu alt fandtes der. 28 SK9BB