Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomotivet og Jernbanerne.
221
Den adskilte sig i flere Henseender fra
Raketten j dels havde den ingen Tender, men
medførte selv alt sit Vand og Kul, dels brugte
den for at forstærke Trækken ikke noget Ud-
blæsningsrør, som baade Raketten og Sanspareil
havde havt, men betjente sig i samme Hensigt
af en Blæsebælg; endelig var Forholdet mellem
Ildpaavirkningsfladen og Damprummet meget
forskj elligt i dem. Hvad Vægten angik, var
Fortrinet paa Noveltys Side, idet den kun
vejede 2 Tons 15 Centner o: ikke Halvdelen
af Rakettens Vægt. Det var overhovedet en
meget respektabel Maskine, der viste sig at
kunne præstere ikke saa ganske lidt.
Mange Uheld havde den med sig, og det
lige fra første øjeblik; den var saaledes ikke
saa snart kommen i Gang, førend Forsynings-
pumpens Rør gik itu; Prøven maatte derfor
udsættes nogle Dage. Da den saa siden
kom i Gang, Leb ogsaa det uheldig af, thi den
holdt ikke ud saa længe, som man havde øn-
sket, idet nu en af Samlingerne paa Kjedlen
løsnede sig midt under Kjørselen, saa at den
blev læk. Derved standsede Forsøgene atter,
hvorefter dens Ejere trak sig tilbage.
Imidlertid havde man dog faaet at se, at
den kunde lobe 12 eng. Mil i Timen med det
tredobbelte af sin Vægt, og at dens Hastighed,
alt som den lob, blev større, saa at den endte
med en Hastighed, der svarede til 21 Mil; med
en Vogn med 45 Personer efter sig gik den
hele Tiden med denne Hastighed. Uden nogen-
somhelst anden Last end det nødvendige Kul
og Vand lob den gjentagne Gange med en
Middelhastighed af 27 Mil i Timen, heri Maxi-
mum næsten 39 Mil.
Forsøgene udviste følgelig et godt Resultat
for den, og dog kom den ikke i Betragtning.
Stephenson fik Prisen. „Hovedsagen hertil
turde vel være“, hedder det i en Meddelelse
om Dampvogne paa Sporveje fra 1834, „at
Stephenson staar i et nært Forhold til Direk-
tørerne for Sporvejen, og disse have derfor
ogsaa maattet høre temmelig heftige Bebrej-
delser, fordi de saa udelukkende begunstigede
ham“, — men man maa dog være enig om,
at Novelty var forfærdiget med stor Skødes-
løshed, og sikkert er det, at Raketten ikke blot
fra Udførelsens, men ogsaa fra Konstruktionens
Side var udarbejdet med langt mere Omhu i
alle Details. Blot et skulle vi saaledes frem-
hæve, nemlig at Formen af Noveltys Kjedel
foraarsagede, at enkelte Dele af den meget
hurtig forbrændtes.
Som sagt, Stephenson sejrede; hans Loko-
motiv havde, takket være dets Rorkjedel og
Udblæsningsrør, fyldestgjort alle Betingelser.
Det blev da altsaa det, der kom til at tjene
som Model for Kompagniets øvrige Lokomo-
tiver, og det medførte tillige strax den For-
andring i den oprindelige Driftsplan, at man
nu, af Hensyn til dets store Hastighed, ogsaa
optog Passagertransport, medens man, som det
vil erindres, fra først af kun havde tænkt paa
Godstrafik.
Den 15de September 1830 aabnedes Banen
for offenlig Færdsel, og man kan af den Kjends-
gjerning, at der af det Antal af 30 Postvogne,
der indtil da havde været i Gang imellem de
to Byer, nu kun blev Brug for en eneste, gjore
sig en Forestilling om den Udstrækning, hvori
den strax fra første Færd blev benyttet. Den
gav tillige Bevis for den Sætning, at Konfluxen
stiger med Letheden i Befordringsmidlerne; thi
Antallet af Rejsende mellem Liverpool og Man-
chester, der før Banens Aabning aldrig havde
overskredet 500 om Dagen, lob meget hurtig op
til omtrent 1500 pr. Dag.
Godstransporten holdt derimod ikke Skridt
med denne Udvikling, og det af meget natur-
lige Grunde. For det første skyndte Kanal-
ejerne sig nemlig med at nedsætte Fragterne
til samme Beløb, som Jernbanen tog, derhos
paaskyndede de Transporterne, og endelig var
der jo med Kanalvejen forbundet den store Be-
kvemmelighed og Fordel, at Baadene kunde