Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Lokomotivet og Jernbanerne. 221 Den adskilte sig i flere Henseender fra Raketten j dels havde den ingen Tender, men medførte selv alt sit Vand og Kul, dels brugte den for at forstærke Trækken ikke noget Ud- blæsningsrør, som baade Raketten og Sanspareil havde havt, men betjente sig i samme Hensigt af en Blæsebælg; endelig var Forholdet mellem Ildpaavirkningsfladen og Damprummet meget forskj elligt i dem. Hvad Vægten angik, var Fortrinet paa Noveltys Side, idet den kun vejede 2 Tons 15 Centner o: ikke Halvdelen af Rakettens Vægt. Det var overhovedet en meget respektabel Maskine, der viste sig at kunne præstere ikke saa ganske lidt. Mange Uheld havde den med sig, og det lige fra første øjeblik; den var saaledes ikke saa snart kommen i Gang, førend Forsynings- pumpens Rør gik itu; Prøven maatte derfor udsættes nogle Dage. Da den saa siden kom i Gang, Leb ogsaa det uheldig af, thi den holdt ikke ud saa længe, som man havde øn- sket, idet nu en af Samlingerne paa Kjedlen løsnede sig midt under Kjørselen, saa at den blev læk. Derved standsede Forsøgene atter, hvorefter dens Ejere trak sig tilbage. Imidlertid havde man dog faaet at se, at den kunde lobe 12 eng. Mil i Timen med det tredobbelte af sin Vægt, og at dens Hastighed, alt som den lob, blev større, saa at den endte med en Hastighed, der svarede til 21 Mil; med en Vogn med 45 Personer efter sig gik den hele Tiden med denne Hastighed. Uden nogen- somhelst anden Last end det nødvendige Kul og Vand lob den gjentagne Gange med en Middelhastighed af 27 Mil i Timen, heri Maxi- mum næsten 39 Mil. Forsøgene udviste følgelig et godt Resultat for den, og dog kom den ikke i Betragtning. Stephenson fik Prisen. „Hovedsagen hertil turde vel være“, hedder det i en Meddelelse om Dampvogne paa Sporveje fra 1834, „at Stephenson staar i et nært Forhold til Direk- tørerne for Sporvejen, og disse have derfor ogsaa maattet høre temmelig heftige Bebrej- delser, fordi de saa udelukkende begunstigede ham“, — men man maa dog være enig om, at Novelty var forfærdiget med stor Skødes- løshed, og sikkert er det, at Raketten ikke blot fra Udførelsens, men ogsaa fra Konstruktionens Side var udarbejdet med langt mere Omhu i alle Details. Blot et skulle vi saaledes frem- hæve, nemlig at Formen af Noveltys Kjedel foraarsagede, at enkelte Dele af den meget hurtig forbrændtes. Som sagt, Stephenson sejrede; hans Loko- motiv havde, takket være dets Rorkjedel og Udblæsningsrør, fyldestgjort alle Betingelser. Det blev da altsaa det, der kom til at tjene som Model for Kompagniets øvrige Lokomo- tiver, og det medførte tillige strax den For- andring i den oprindelige Driftsplan, at man nu, af Hensyn til dets store Hastighed, ogsaa optog Passagertransport, medens man, som det vil erindres, fra først af kun havde tænkt paa Godstrafik. Den 15de September 1830 aabnedes Banen for offenlig Færdsel, og man kan af den Kjends- gjerning, at der af det Antal af 30 Postvogne, der indtil da havde været i Gang imellem de to Byer, nu kun blev Brug for en eneste, gjore sig en Forestilling om den Udstrækning, hvori den strax fra første Færd blev benyttet. Den gav tillige Bevis for den Sætning, at Konfluxen stiger med Letheden i Befordringsmidlerne; thi Antallet af Rejsende mellem Liverpool og Man- chester, der før Banens Aabning aldrig havde overskredet 500 om Dagen, lob meget hurtig op til omtrent 1500 pr. Dag. Godstransporten holdt derimod ikke Skridt med denne Udvikling, og det af meget natur- lige Grunde. For det første skyndte Kanal- ejerne sig nemlig med at nedsætte Fragterne til samme Beløb, som Jernbanen tog, derhos paaskyndede de Transporterne, og endelig var der jo med Kanalvejen forbundet den store Be- kvemmelighed og Fordel, at Baadene kunde