Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 223 danske Mil; i Tredserne kom dertil endnu 500 Mil, saa at hele Længden omtrent var 2300 Mil; ved Slutningen af 1871 angaves den til 3318 danske Mil, det vil sige en Strækning, der lagt ud i en ret Linie, omtrent kan spænde over tre Femtedele af Jordens Omkreds. Det svarer til 1 Mil Jernbane pr. 1,7 Q Mil Land, og 107,7 Mil pr. Million Indbyggere. FJERDE KAPITEL. ST. ETIENNE-LYON BANEN. — VIDERE UDVIKLING AF DE FKANSKE JERNBANER. — TYSKLAND. — FORENEDE STATER. PACIFIKBANEN. — DANMARK. — ALMINDELIG OVERSIGT. Ligesom vi forhen baade for Dampmaski- nernes og Dampskibenes Vedkommende — uden at indlade os paa en Udforlighed, der ikke synes os at stemme med Planen for denne Bog — have angivet nogle Tal til Oplysning om deres Antal, Hestekræfter og Udbredelse, saaledes skulle vi i dette Kapitel i al Korthed omtale, hvad der om Jernbanerne forekommer os fornødent for at give en Forestilling om Ud- viklingens Gang. Vi holde os ogsaa her kun til de Lande, der have størst Betydning; fol- de øvrige give vi ved Kapitlets Slutning Over- sigten i en Tabel. Begyndelsen skal da gjøres med Frankrig, og for at man kan faa en Forestilling om, hvorledes en Fortidsjernbane var indrettet, gaa vi saa langt tilbage, at vi tage St. Etienne- Lyon Banen med; den giver et godt Billede af Tilstanden i den aller første Tid. Vi have alt et Par Gange haft Lejlighed til at nævne denne Bane, senest i Anledning af Marc Seguin, dens Direktør; det er altsaa bekjendt, at den var den første Bane i Frankrig, anlagt 1826 efter engelsk Mønster, og at den har givet Anledning til et væsenligt Skridt fremad i Udviklingen. Det var en ganske for- underlig Bane, et mærkeligt Skrabsammen af alle de mulige Befordringsmidler, der over- hovedet kunde anvendes paa en Skinnevej; og den var alt andet end bekvem at befare, thi Konstruktørerne havde kun saare lidt taget Hensyn til Passagertjeneste, — Kul og andet Gods, det havde for dem været Hovedsagen. Derfor var de Tunneler, man • passerede, saa lave og saa snevre, og Gelænderne paa Broerne saa nær inde ved Skinnerne, at den mindste Uforsigtighed fra de Rejsendes Side, kunde medføre alvorlig Fare. Den, der vilde stikke Hovedet ud af Vognvinduet, kunde være vis paa at blive kvæstet, — i den Retning havde' man ikke den mindste Frihed. „Jeg har“, siger Figuier, „i 1838 foretaget Rejsen fra St. Etienne til Lyon paa denne primitive Jernbane44; vi ville hore, hvad lian „som troværdigt Vidne“, fortæller om den. „Jeg havde af min Lærer i Kemi faaet det Baad at aflægge et Besøg i Kulminerne ved St. Etienne, forat jeg selv kunde se, hvorledes alt gik til. Jeg kravlede da altsaa op i Dili- gencen fra Montpellier til Lyon og kom to Dage efter til denne By; næste Formiddag be- gav jeg mig til Jernbanen. De Vogne, der i 1838 gjorde Tjeneste paa Lyonnerbanen, vare simple Diligencer, eller rettere kun Fyrretræskasser, meget lave, meget korte, uden Lys og uden Luft. Men de Rej- sende vare ogsaa dengang kun meget lidt for- dringsfulde; man var endnu ikke forvænt med udstoppede Sæder eller Sovekupéer. Vi vare saa heldige at naa St. Etienne uden Uheld, hvilket var alt, hvad man kunde forlange af vort Foster af en Jernbane. En opmærksom Betragtning af en Kul- mine, Synet af de derværende Arbejdere, der ere begravne i en Dybde af omtrent 1300 Fod midt i en mørk Labyrinth af Galerier, Kors- veje, Huler, Stiger o. s. v. — alt dette er sandelig et Syn, saa interessant som man vel kan skaffe en ung lærvillig og videbegj ærlig Student det at se; men ovenpaa de talløse Overraskelser og gribende Syn dernede havde jeg endnu et Skue ivente, der i Sandhed ogsaa