Dampmaskinens Historie

 ..V . ■ Lokomotivet og Jernbanerne. 225 prente sine Landsmænd Betydningen af denne Sag, bidraget til at skade den. Han var udgaaet fra den polytekniske Skole i Paris, havde senere opholdt sig i Tyskland og England, havde i det sidste Land set alt, hvad der var fremkommen i Retning af Jern- banevæsen, og var nu kommen hjem, opfyldt af Begejstring for alt, hvad han havde set. I Tale og Skrift virkede han for at faa det samme frem i sit Fædreland, fra Lærestolen som Pro- fessor ved École des Arts talte han Jernbanernes Sag, men uden at man agtede paa ham; man betragtede ham snarere som Sværmer, som gal. — St. Etienne Banen var først og fremmest bestemt for Godstransport; i 1833 havde man endnu faaet en Linie til med samme Bestem- melse, Linien Alais-Beaucaire, baseret paa Kul- befordringen. Vi liave imidlertid anført, at der i 1838 var endnu en tredie Linie, og det var den eneste af dem alle, der var bestemt for Persontjeneste. Det er dens Fremkomst som Nr. 1 af de kort efter opstaaende betydelige Banestrækninger, vi ønske her at tale lidt nær- mere om; til denne Sags Historie knytte de betydeligste Navne i den franske Ingeniørverden sig, ligesom den gav Anledning til Udtalelser, der nok turde være værd at bemærke. Der var i 1832 fremkommen en Brochure, som ud fra et philosophisk Grundlag kom til at lovprise Jernbanesagen paa en Maade, der ikke kunde andet end vække Opsigt, nemlig den lille Pjece, som Michel Chevalier, St. Si- monismens daværende tro Tilhænger, havde samlet sammen af Artikler, han oprindelig havde haft indrykkede i Simonisternes Blad Globe. En af disse Artikler havde til Over- skrift Systéme de la Méditerranée, og gik ud paa, at den Fredstilstand, som erfaringsmæssigt ikke kom ud af de idelige Krige, „den vilde definitivt komme, naar Orienten og Occidenten forenede sig.“ Det skulde altsaa være Opgaven for Fremtidens Politik, „omkring Middelhavet at konstituere en Association af de to store Folkemasser, -Østens og Vestens, der i 2000 Aar have .slaaet hinanden sønder og sammen.“ Et ganske fortrinligt Middel til Realisationen af denne Tanke vilde Jernbanerne være; de kunde bringe Folkene sammen, de kunde skaffe en hurtig Udvexling af Aandens og den mate- rielle Verdens Arbejder, cle skulde kort sagt i sig have den Tryllemagt, der førte til det for- ønskede Maal. Slutningen heraf er nu let nok, man skulde nemlig i størst mulig Udstrækning lægge Jern- banelinier omkring Middelhavets Kyster; men da man naturligvis skulde gjøre saa mange som muligt delagtige i Velsignelsen, saa skulde Banenettet desuden udvides til alle Sider ud fra Middelhavslinien at regne. Pjecen regnede da nu en hel Mængde Linier op; deriblandt for Frankrigs Vedkommende de fleste af dem, der senere virkelig ere bievne til. Nu blev det i Virkeligheden en af St. Simonismens Tilhængere, der kom til at give Initiativet til den første af disse franske Jern- baner, Paris-St. Germainbanen, der ganske vist ikke var den, som set fra den udviklede Læres Synspunkt var den vigtigste; men praktisk talt maatte den have overordenlig meget at sige, forsaavidt som den absolut maatte lukke -Øjnene op paa Pariserne for Jernvejenes Betydning, et Hensyn, der selvfølgelig ogsaa af den Grund var meget vigtigt, at Pariserkapitalisterne nød- vendigvis maatte vindes, naar man skulde kunne haabe at udrette noget alvorligt. Denne Mand var Émile Péreire, den bekjendte Bankier; det skyldtes ham, at Sagen blev sat i Gang, og at den kom for i Deputeretkammeret. — Noget nær samtidig med dette rorte ogsaa Perdonnet sig, denne Gang i Forbindelse med andre, for at faa Koncession paa en Banestrækning Paris- Rouen, saa der var for Kammeret rig Lejlighed til at udtale sin Mening om Sagen. Vi skulle nu først bemærke, at den da- værende Minister for de offenlige Arbejder kort 29