Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 235 Dampen og dens Fordeling, er antydet. M er Fyrstedet, hvis Rist ofte er indsat saaledes, at den kan slaaes fra ligesom en Lem, hvorved Brændselet øjeblikkelig kan kastes ned paa Vejen; C er Indfyringen. Bo-gen og den hede' Luft stryge nu fra Ildstedet ud igjennem de i Kj edlen indlagte Ror, hvis Antal varierer mel- lem 120 og 170; Vandet, som fuldstændig om- giver disse Rør, er altsaa meget stærkt udsat for Varmens Paavirkning, saa at Dampdannelsen foregaar med stor Livlighed. Man vil bemærke, at ogsaa selve Ildstedet er omgivet af Vand undtagen netop ved Indfyringen C, saa at da kort sagt ethvert muligt Hensyn er taget til den størst mulige Nyttevirkning af det forbrugte Brændsel. Det er, som det vil erindres, Séguin, hvem saadanne Rorkjedler skyldes. Den udviklede Damp samler sig som sædvanlig i Rummet over Vand- spejlet NN, der her forlænger sig op i den saakaldte Damp kup pel O, hvorfra Damprøret, der leder til Cylinderen, udgaar; Hensigten der- med er at forhindre, at der med Dampen skulde føres noget af det Vand med over i Cylinderen, som paa Grund baade af Kogningen og Bevægelsen sprøjter omkring i Nær- heden af Vandfladen; Damprøret UPE udgaar da derfor ogsaa fra Kuppelens Overdel. Fra Damprøret, som er forlænget ud i Rogkammeret, udgaar igjen to Sidegrene, der fører Dampen til de to paa Siderne an- bragte Cylindre. Ved T ser man et Haands ving, som formedelst Stan- gen O staar i Forbindelse med en ved Indgangen til Damprøret anbragt Plade, den saakaldte Regulator, ø: et Spjæld, som kan drejes for eller fra Damprøret, hvorved Føreren altsaa bliver istand til efter Behag at spærre af for eller aabne for Dampen. Lokomotivmaskinen er en Højtryksmaskine, og som alle andre saadanne kaster den den forbrugte Damp ud i Luften, dog, som man ved, paa en saadan Maade, at Spildedampen først maa gjwe Nytte, førend den faar Lov at slippe. Det er jo nemlig alt omtalt, at Ste- phenson fandt paa at anvende den Dampstraale, som kastes ud, til at forstærke Trækken, hvor- ved han opnaaede i samme Tid at kunne for- brænde langt mere Brændsel og følgelig udvikle langt mere Damp, end det paa sædvanlig Maade vilde liave været muligt. Hvorledes dette gaar til, kan ses af Figur 125, der viser et Tvær- gjennemsnit af Lokomotivets forreste Parti, Rogkammeret, — Snittet lagt igjennem Glider- nes Afløb. A A er de to Cylindre, Q Q de to fra Damprøret udgaaencle bøjede Forgreninger, Fig. 125. Tværsnit af Lokomotivets Regkammer. som lede Dampen til Cylindrene, og som man her — smign. Fig. 124 — kommer til at se overskaarne. Naar Dampen da nu har virket,