Dampmaskinens Historie

238 Lokomotivet og Jernbanerne. gelig kun paa de to Drivhjul; de andre fire løbe rundt paa Grund af Gnidningsmodstanden mod Skinnerne og tjene blot til at bære Ma- skinen. Drivhjulenes Axel er den egentlige Maskinaxel, og det følger af sig selv, at Plejl- stængerne derfor ere saaledes fæstede til Hju- lene, at den ene rykker med Maximum af Virk- ning, naar den anden staar i et clødt Punkt. Krydshoved er anbragt en mindre Stang, som fører Pumpestemplet; veel M sees en saadan Fodepumpe. Sker Forsyningen ved Injektor, saa falder naturligvis alt dette bort; Maskin- fører en har Injektoren hos sig, han lukker op for den, naar Vandstandsrøret viser, at Kj edlen trænger til Vand, og ligegyldigt om Maskinen er i Gang eller ej, besørger Damptrykket Til- Fig. 129. Lokomotivmaskinen. Da Maskinen forbruger en saa overordenlig stor Mængde Damp, er det indlysende, at Vand- standen meget hurtigt vilde gaa ned under den tilladelige Grændse, saafremt man ikke stadig sørgede for at tilføre Kjedlen nyt Vand. Det sker da naturligvis altsaa, og den Maade, hvor- paa det iværksættes er ogsaa her enten ved Fødepumpe eller Injektor. I begge Tilfælde er Forsyningsroret anbragt ganske paa samme Maade, nemlig saaledes, at det fra Vandbehol- deren, der findes paa Tenderen, er lagt ind under Lokomotivet; det er i Figuren angivet ved OO. Benyttes Pumpe, da driver selve Stempelstangen Pumpen, idet der paa dens forsien. En Hane paa Forsyningsrøret er an- bragt saaledes, at dens Haandgreb altid kan manøvreres fra Førerens Plads. Vandbeholderen findes altsaa paa Bivognen, — Tenderen, som den kaldes i alle Sprog, — en Vogn, som altid følger Lokomotivet, og som er dettes Forraadskammer, idet den baade bærer dets Vand og dets Kul. Den er afbildet i Gjennemsnit i Figur 130, og, som man ser, er den afdelt i to Eum, saaledes at forstaa, at Vandbeholderen C er lagt udenom Kulrummet ligesom en Hestesko; derved er Vægten saa vidt muligt ligeligt fordelt paa alle Axler. Vandbeholdningen varierer fra 150 til 250 Kubik-