Dampmaskinens Historie

240 Lokomotivet og Jernbanerne. Kort førend Toget naar Stationen, rykkes Haandtaget paa Alarmpiben tilside; en Damp- straale presser sig da øje- blikkelig ud mod Klokkens Rand, og en gjennemtræn- gende Fløjten underretter Stationspersonalet om An- komsten. Lidt nærmere inde ved Bygningen luk- kes Regulatorspjældet, og da enhver Forbindelse mel- lem Kjedel og Maskine nu altsaa er afbrudt, gaar Toget kun videre formedelst den Hastighed, det i det -Øjeblik har. Som Folge af, at ingen Damp nu længere forbruges, medens dog Ilden stadig producerer en ny Mængde, stiger herefter Dampspændingen i Kjedlen lidt efter lidt saa vidt, at det Tryk, hvorved Sikkerhedsventilerne aabne sig, naaes; Ventilerne give altsaa efter, og man ser en stadig Udstrømning af Damp fra Ventilhullerne. Samtidig sætte baade Fyr- bøderen og Konduktorerne cle forskjellige Brem- ser i Gang, og da Modstanden derved bliver bestandig større, standser Bevægelsen fremad nu meget snart. Inden Afrejsen til næste Station skal be- gynde, kan det nu hænde, at Lokomotivet skal spændes fra og indrangere nye Vogne i Toget eller tage Vand i Tenderbeholderen eller paa en eller anden Maade benyttes, mulig til at skyde selve Toget noget tilbage; det maa da staa i Maskinmesterens Magt at sætte det i Fart enten fremad eller tilbage, og det er det, som sker ved den Mekanisme, der bringes i Virksomhed ved det Haandtag G, Fig. 128 og 129, vi allerede have henledet Opmærksomheden paa. Figur 131 tjener til at oplyse det nær- mere om denne særdeles vigtige Mekanisme, den saakaldte stepliensonske Kulissesty- ring. Den er et Komplex af to paa Driv- hjulets Axel fæstede Excentriker F,F’, der ere saaledes forskudte for hinanden, at deres ens- liggende Punkter altid staa hinanden diametralt modsat. Endepunkterne bb’ af de to Excentrik- Fig. 131. Stephensons Kulissestyring. stænger G G’ ere indbyrdes forbundne ved en Kulisse A, der i Midten, ved m, er fæstet til et Vægtstangssystem edcf, saaledes at den kan hæves eller sænkes ved Forskydning af disse Vægtstænger. I denne Kulisse ligger en til Endepunktet af Gliderstangen K fæstet Glide- buk, saaledes at forstaa, at Kulissen kan skydes op eller ned om denne, der holdt fast af Sty- ringen m’ ikke selv kan gaa med. Derved bliver det muligt at bringe ethvert Punkt af Kulissen til at ligge an mod Glidebukken, og derved igjen at faa Glideren S til at gaa frem og tilbage, fort af en af Excentrikstængerne G eller G’, eller af et Punkt paa Kulissen imel- lem dem. Som Forholdet er i Figuren, er det Excentriken F’, der ved Kobling af Stangen G’ med Gliderstangen K sætter Glideren i Bevæ- gelse. Dampen træder ind paa højre Side af Stemplet B, driver dette tilvenstre og foraar- sager altsaa en Omdrejning af Drivhjulet i Ret- ning af Pilen, hvilket, som man let vil indse — idet B er foran paa Lokomotivet — igjen svarer til en Tilbagegang af Lokotivet; Excen- triken F’ er derfor Baglænds-Excentriken. Vinkelvægtstangen c de, hvis Hvilepunkt er ved d, staar ved Trækstangen cf i Forbin- delse med den enarmede Vægtstang L, der Løber ud i et Haandtag; dens Stilling tilvenstre i Figuren o: bagud paa Lokomotivet, svarer til Maskinens Tilbageløb. Men skal Maskinen om-