Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 241 styres, saa trykker Foreren L fremad til den yderste Stilling L’ tilhøjre — punkteret i Fi- guren — Punktet c flytter sig derved til c’, Armen de med Trækstangen em, og dermed igjen hele Kulissen A, nedad, og nu kobles da Excentrikstangen G sammen med Gliderstangen K, idet Punktet b af Kulissen bringes til at ligge an mod Glidebukken. Derved bevirkes igjen aabenbart en Forskydning af selve Gli- deren S; tlii da Punktet b er længere fjer- net fra Drivhjulsaxlens Midtpunkt o, end Punktet b’, saa maa nødvendigvis det venstre Endepunkt af Gliderstangen K forskydes til- højre et Stykke saa stort som Forskjellen ob — ob’ mellem Afstandene’af Punkterne b og b’ fra o, og deraf følger igjen, at selve Glideren S maa skydes lige saa meget fremad. En Omlægning af Stangen L fra Stillingen L til Stillingen L’ har altsaa en Bevægelse fremad af Glideren tilfølge, og denne Bevægelse er saa stor, at den højre Dampgang, der før var fri, nu kommer ind under Glideren, medens den venstre, der før førte til Afløbet, nu bliver aabnet for Damp tilstrømningen fra Kj edlen. Fra nu af træder da Dampen ind paa venstre Side afStemplet, dette trykkes fremad (tilhøjre), Plejlstangen trækker Hjulet med sig i modsat Retning af Pilen, og Maskinen gaar altsaa fremad. Excentriken F er følgelig Fremad- Excentriken. I ethvert af de to betragtede Tilfælde løber et af Punkterne b og b’ blindt, i første Tilfælde (tilbage) Punktet b, i sidste (fremad) Punktet b’. Men stiller man Stangen L i en Mellemstilling mellem L og L’, f. Ex. lige midt imellem, saa løbe begge Punkterne b og b’ blindt, idet nu Glidebukken kommer til at ligge midt i Ku- lissen, ved m. I saa Tilfælde flytter Glideren sig aldeles ikke, Maskinen kan altsaa slet ikke arbejde. I enhver Stilling imellem denne Midt- stilling og de to yderste staar Glideren under Indflydelse af begge Excentrikerne, og dette har igjen en større eller ringere Grad af Ex- pansion tilfølge. Den stephensonske Styring tilsteder altsaa, at man efter Behag kan arbejde med fuldt Tryk eller med Expansion og hvad mere er, den gjor det muligt under selve Farten at afændre Expansion en efter Forgodtbefindende. Som Modvægt mod Kulissen og Excentrik- stængerne er endnu ved n anbragt en Vægt; endvidere er Stangen L, forat den ikke skal forflytte sig fra den Stilling, man har bragt den hen i, forsynet med en Klink, som falder ned i en af Udskjæringerne paa Buen Z; denne Klink bliver da først loftet, inden Stangen lægges om. Sagen er herefter kort og godt den, at Maskinføreren i ethvert givet-Øjeblik kan ren- versere Dampen, som det kaldes; o: lede den ind paa den Side af Stemplet, der er mod- sat den, den ifølge Gliderens Stilling i det be- tragtede Øjeblik vilde træffe. Sker dette, medens Maskinen staar stille, saa lober den frem eller tilbage, eftersom Dampen er kastet ind bagved eller foran Stemplet; men sker det under selve Kjwselen, da bringes Hjulene selvfølgelig ikke derfor til at løbe rundt i modsat Retning, — Forholdet er da et helt andet. Man kan let indse, at en Omstyring i saa Tilfælde maa virke som en stærk Bremsning, idet nu Damptrykket kommer til at virke imod Bevægelsen; men dermed er Sagen ikke gjort, thi den Bevægelse fremad, Lokomotivet endnu i lang Tid vilde have formedelst den Hastighed, det i-Øjeblikket har, vil lier medføre et ganske aparte Forhold. Man overveje nemlig blot, hvorledes det vilde gaa, saafremt Dampen fore- løbig var helt afspærret fra Cylinderen, idet Regulatorspjældet var drejet for; det er da ikke længer Stemplet, som ved sin Bevægelse tager Hjulene med sig, men det er Maskinens Bevægelse fremad, der bringer Hjulene til at gaa rundt, og de tage igjen Stemplerne med sig. Hvis nu Dampen pludselig renverseres, saa staar Stempel og Glider netop som i Fig. 131; 31