Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 247 benyttes hos os (fra Stephenson eller Kitson & Comp.), og som ogsaa gjore Tjeneste som Iltogs- lokomotiver, ere ligeledes 4 Hjul sammenkoblede; Tenderen har derimod intet med Maskinen at gjore. sig, at et af Hjulene mødte en Modstand, saa vilde det andet Hjul paa samme Axel derfor ikke standse sin Omdrejning, men ganske roligt blive ved at lobe rundt; det vilde altsaa for- aarsage, at den Side af Vognen, hvor det sad, Fig. 133. Lokomotiv til blandede Tog. Endnu skulle vi af særegne Lokomotiver kun nævne dem, der bonyttes til Tjeneste paa de store Banegaarde; do have deres Vand- og Cokesbeholdninger paa selve Maskinerne, saa at de altsaa ikke medføre Tender. I Alminde- lighed have de 3 Par Hjul, af hvilke de to bageste ere sammenkoblede. SJETTE KAPITEL. DRIFTSMATERIELET. Det er allerede bleven omtalt, at Jern- banevognenes Hjul ere forsynede med en frem- staaendeKant, Sporkrandsen; men hvis man lod det være gjort dermed og forresten ind- rettede sig som paa almindelige Vogne, nemlig saaledes at Hjulnavene løbe rundt om en med Vognen fast forbunden Axel, saa vilde det ofte volde Ulempe. Vil man nemlig blot tænke fik en større Bestræbelse efter at løbe frem, end den anden, og Resultatet vilde blive, at Vognen var udsat for at løbe af Sporet. Ikke heller vilde det være raadeligt at indsætte den ene Hjulaxel bevægelig, saaledes som paa andre Vogne, thi det er tydeligt, at var det Tilfældet, saa vilde ogsaa nu enhver Hindring, enhver nogenlunde betydelig Krumning paa Banen, kort enhver Modstand, søge at dreje den, og den samme Ulempe var da igjen tilstede. Følgen heraf er da den, at Hjulene maa sidde fast paa Axlerne, saa at det ene Hjul nøjagtig følger med det andet, medens Axlerne da na- turligvis selv ere bevægelige i Lejer, der sidde fast paa Vognens Understilling; og endelig maa de to Hjulaxler altid sidde nøjagtig parallelt. Paa denne Maade undgaaes altsaa, at Vog- nene lobe af Skinnerne, især da Hjulene som sagt paa deres indvendige Side tilmed ere for-