Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
248
Lokomotivet og Jernbanerne.
synede med en Planche, Sporkrands, o: en
fremstaaende Eand paa omtrent li Tommes
Brede og 1 Tommes Tykkelse. Skulde nu
Hjulene af en eller anden Grund have Tilbøje-
lighed til at glide udad til den ene eller anden
Side, saa forhindre disse Krandse det, idet de
da komme til at ligge an mod den Skinnes
Inderside, henimod hvilken Forflytningen vilde
gaa. Men det er klart, at sker dette, — og
det kan naturligvis ikke undgaaes, at det endog
saa godt som hele Tiden vil ske, saafremt der
fald paa lige Banestrækninger Sporkrandsene
altid løbe et Stykke indenfor Skinnerne. Hæn-
der det saa en Gang, at Sporkrandsen kommer
i Berøring med Skinnen, saa vil det dog ikke
vare ret længe, thi Vognens Vægt bringer den
snart tilbage igjen. —•
De Vogne, der gjøre Tjeneste paa Banerne,
have tiltrods for deres forskjellige Bestemmelse,
dog altid et fælles, og det er deres Under-
stilling, Undervognen, hvorpaa selve Vogn-
skuret, Overbygningen, hviler. En saaclan
Fig. 134. Understillingen af en Jernbanevogn.
ikke træffes særegne Dispositioner for at for-
hindre det — saa fremkommer der ved det
Tryk, Sporkrandsen altsaa udøver mod Skinnen,
en Gnidning, som en Del af Trækkekraften maa
gaa med til at overvinde. For saa vidt muligt
at forhindre dette, gjer man da Hjulkrandsen svagt
kegleformet (Fig. 128), det vil sige man gjor dens
yderste Omkreds noget mindre end den inderste
(den, mod hvilken Sporkrandsen ligger) og det
følger da af sig selv, at naar Hjulene indrettes
saaledes, saa vil hvert Hjul paa Grund af dets
Vægt søge at løbe af Skinnen indad mod
Banen; men da det, som sidder ligeoverfor,
har samme Bestræbelse, saa holde de gjensidig
paa hinanden, og Følgen bliver altsaa, at ial-
Understilling er at se i Figur 134, og som
Figuren viser er det en Ramme af fire stærke
Bjælker, støttet paatværs af Tværdragere og
paalangs af det saakaldte Anclreaskors CEDT.
For at formindske de ved enhver Standsning
uundgaaelige Stød mod Nabovognene, bærer
liver Understilling tillige 2 Par Fjeder-
buffere, hver sammensat af en Bufferfjeder,
A A’, BB’, en igjennem en Bøsning ved G-for-
skydelig Bufferstang, og endelig selve Buf-
feren, Stødpuden G. IIHH er Træk-
bufferen o: den Stang, hvortil Kjæden fra
Nabovognen fæstes; LL endelig er Trin-
brædtet.
Vogne med fire Hjul ere mest i Brug her