Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 249 i Europa; her findes dog imidlertid ogsaa Vogne med 6 ja endog 8 Hjul; i sidste Tilfælde bæres da Overbygningen egentlig af to Understillinger, hver med 4 Hjul, som igjen ere saaledes an- bragte, at den ene er bevægelig for den anden, ligesom paa en almindelig Vogn Forvognen for Bagvognen. Hjulene ere nu som oftest af Smedejern med Nav af Støbejern; tidligere dannede man dem helt af Støbejern, hvorom senere blev lagt en Krands af Smedejern. af den Konduktor, Bremsevogter, i hvis Lukaf Haandtaget til at sætte dem i Gang med findes. En Bremse af sidste Art er afbildet i Figur 135; A er det Haandsving, som Vogteren drejer paa, saasnart som Lokomotivføreren liar givet Signal til Bremsning, — paa vore Baner betyde 3 korte Lyd fra Damppiben „brems“ (dog uden ganske at standse Hjulene), 2 korte Lyd „løst“ o: Bremsen los igjen. Ved denne Drejning skrues Stangen B opad, dens nederste Fig. 135. Bremss. Med visse af hvert Togs Karakter afhæn- gige Mellemrum er der mellem de sædvanlige Vogne indskudt en Vogn med Bremse, det vil sige et Apparat, ved livis Hjælp man kan stoppe Toget eller rettere lidt efter lidt standse dets Fart; thi at forsøge paa at stoppe det pludse- ligt, det vikle være det samme som at foraar- sage saadannc Brud, som vilde umuliggjore dets videre Kjersel. Saadanne Bremser ere enten selvvirkende, for saa vidt som de give sig til at virke, naar Vognene trænge paa hver- andre, eller ogsaa maa de sættes i Virksomhed Ende rykker den lange Arm af den om Punktet C bevægelige Vinkelvægtstang op, Trækstangen D hales derved tilvenstre, og dette medfører igjen, at Vinkelvægtstangen E kommer til at presse Stængerne F og G og med dem tillige Hemskoene HH liver til sin Side ind mod Hjulene. Den derved fremkomne Friktion stand- ser da lidt efter lidt disses Bevægelse. Med Hensyn til Antallet af Bremser i hvert Tog, da er det, som alt anført, forkjelligt efter Togets Karakter; paa vore Baner er det ved Politireglement bestemt saaledes, at der foruden 32