Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
250 Lokomotivet og Jernbanerne. Tenderbremserne skal paa Strækninger, hvor Banens Stigninger og Fald ikke ere stærkere ikke ere stærkere ere stærkere end 1 : 150 end 1 :100 end 1:100 i Iltog | Del i Del i Del i Persontog | — i o i 4 i blandede Tog | — 1 7 1 6 i Godstog — 1 9 1 S af samtlige Vognhjul i Toget være forsynede med kraftige Bremser. I Iltog skal den bageste og i Persontog en af de to bageste Vogne være forsynet mecl Bremse; i kombinerede Tog skal den bageste Personvogn eller en af de nærmest paafølgende Vogne være til at bremse. Hvad angaar Vognenes Overbygninger, da konstrueres Personvognene som lange luk- kede Vogne, clcr enten ved Tværskillerum ere delte i flere mindre Kupéer med Døre i Vog- nens Langsider eller forsynede med en Midte- gang i Retning af Længden, ved hvis Ender Dorene befinde sig. De forskjellige Klasser af Personvogne ere ellers kun derved indbyrdes forskjellige, at Udstyrelsen baade udvendig og indvendig er mer eller mindre elegant. I de senere Tider liar man begyndt at opvarme Person- vognene om Vinteren. Godsvognenes Overbygninger variere eftersom de ere bestemte for Heste, Kreaturer, Pakgods, Ekvipager o. s. v. Er det en Vogn til Heste, da er den afdelt saaledes, at hver Hest staar i sit Rum; er den til Svin eller Faar, saa har den to Etager, hvoraf hver kun udgjør et stort Rum, bestemt til at optage en hel Flok. SYVENDE KAPITEL. foreløbige arbejder ved anlæget af banen. AFSTIKNINGEN. - NIVELLEMENT. - STIGNINGER. - KRUM- NINGER. — JORDARBEJDERNE. — UDSKJÆRINGER. TUNNELER. — MONT-CÉNIS TUNNELEN. BROER. — VIADUKTEK. Ved Bestemmelsen af en Jernbanelinie mellem to Punkter er der foruden de rent tek- niske Sporgsmaal en meget stor Mængde andre Omstændigheder at tage med i Betragtning. Det er jo da nemlig ikke gjort med, at Banen bliver saa lige som muligt eller saa nær hori- zontal, som det overhovedet lader sig gjore; rent politiske og kommercielle, undertiden ogsaa militære Hensyn komme her med, kort sagt, den Ingeniør, der skal afstikke Banen, maa liave sin Opmærksomhed fæstet paa en saadan Mangfoldighed af Sporgsmaal, at dette det første Arbejde veel hele Anlæget sandelig langt fra er det mindst betydelige. En Jernbane er jo saa at sige en Magnet, som trækker hele Trafiken til sig ikke blot fra de Punkter, den umiddelbart berører, men ogsaa fra hele Omegnen i en vid Udstrækning. Be- riger den. det nærmeste Opland, saa sætter don de Egne tilbage, som ligge udenfor dens Omraade, for saa vidt som den ikke giver dem den samme Lethed i Adgang til de bedste Markeder, som hine; bliver den altsaa ikke af- stukket mecl tilbørligt Hensyn til Befolkningens Fordeling og Byernes Beliggenhed i de Egne, den skal passere, saa kan den let komme til at skade langt flere, end den gavner, saa har den med andre Ord vendt op og ned paa det Spørgsmaal, den skulde lose. Men det er kun den ene Side af Sagen; en Jernbane skal ogsaa være let tilgjængelig for Befolkningen, saaledes at forstaa, at de offenlige Veje, der alt existere, saa let og bekvemt som muligt, føre til den. Den maa derfor afstikkes med særligt Hensyn ogsaa dertil, ja hellere maa en noget større Del af Befolkningen være udenfor dens Raaderum, naar blot de, der skulle bruge den, have let Adgang til den. At den særegne Bevægekraft, der her kom- mer til Anvendelse, naturligen maa medføre andre Hensyn til selve Vejanlæget end ved almindelige Veje, det er jo indlysende; men atter her maa Ingeniøren vel overveje alle For- hold. Kunde Banen i sin hele Udstrækning føres horizontal, vilde det gunstigste Forhold