Dampmaskinens Historie

252 Lokomotivet og Jernbanerne, overvinde med nogenlunde betydelige Byrder. At man naturligvis kun grumme nødigt gaar saa vidt, clet skyldes ikke alene Hensynet til den større Udgift, der er forbundet med Trans- porten opad Skraaninger, men meget væsenligt ogsaa den Omstændighed, at man ved Nedfarten kun har daarligt Hold paa Toget. Men er en stejl Skraaning om ikke just farlig, saa dog mindre god at passere ned ad for et fuldstændigt Tog, der i Dampens Ben- versering har et saa overordenlig’ kraftigt Mid- del til at understøtte cle almindelige Bremser, saa er det endnu langt værre, naar enkelte Vogne komme i Fart ned ad den, enten det nu sker derved, at den Kjæde, der holdt dem fast, springer, eller ved Uforsigtighed paa Sta- tionerne. I saa Tilfælde er selvfølgelig Faren for Sammenstød med efterfølgende Tog stor, og det er jo da ogsaa bekjendt nok, at de be- klageligste Uheld have haft en saadan Grund; et Mirakel er det, at de ikke indtræffe langt hyppigere, end de gjore. Paa Banestrækningen Lausanne-Morges kom engang et Godstog i Fart fra Lausannebane- gaarden nedad Skraaningen; i rasende Fart lob det ind paa Banegaarden i Morges og splintrede alt, hvad der stod i Vejen for det. Paa Søm- meringbanen rev ligeledes et Godstog sig løs og styrtede afstecl nedimod en Hulvej, hvor 40 Arbejdere vare i Virksomhed; heldigvis horte de det komme, saa de undslap betids, men hvad de havde lagt hen paa Sporet splintredes fuldstændig ved Sammenstødet. — Engang er et Persontog, som holdt paa Banegaarden i Versailles, af den stærke Blæst bleven sat i Gang nedad Skraaningen mod Paris, til stor Rædsel naturligvis for Passagererne, som saa sig forte afstecl med stedse voxende Hastighed og til almindelig Bestyrtelse for Stationsperso- nalot i Versailles, som ventede et Tog i mod- sat Retning. En Ulykke syntes uundgaaelig, hvis man ikke fik Toget standset, og paa den anden Side, hvorledes skulde man vel komme clet til Hjælp. Da fik en af de Lokomotivførere, der opholdt sig paa Stationen, den Tanke at gpre Jagt paa det; saa hurtig som muligt satte lian sin Maskine i Gang, og nu gik da den vilde Jagt, Toget foran, han med endnu større Fart bagefter. Da han havde halet det ind, afpassede han sin Hastighed saaledes, at han uden at skyde paa, dog stadig fulgte lige klods paa Toget, og alt imedens de cla saaledes løb sammen fik han sin Maskine hægtet fast til den bageste Wagon, fik derefter Toget standset, og forte det endelig i Triumf tilbage til Banegaarden igjen. — Næst efter Stigningsforholdet er Banens Krumninger af størst Betydning, idet Vog- nene i disse have en forøget Modstand at over- vinde, som dels hidrører fra Centrifugal- kraften, dels derfra, at Hjulaxlerne, som alt anført, sidde fast paa Understillingerne. Cen- trifugalkraften stræber jo nemlig at slynge et- hvert Legeme, der er underkastet dens Virk- ning, udad fra det Centrum, om hvilken Be- vægelsen foregaar. Herpaa beror Virkningen af Slyngen; svinger man Slyngen hurtig rundt og saa pludselig giver Slip i den ene Snor, saa farer Stenen udefter. Eider man paa Ride- bane, og- Berideren pludselig kommanderer højre om, saa lystrer Hesten, der kjender Kommandoraabene, endnu førend Eleven har faaet Tid til at sætte sig i den rette Stilling for at holde fast, og Bølgen er da, at han øje- blikkelig hænger i venstre Stigbøjle, kastet derover af Centrifugalkraften. Eller naar ved Beriderforestillingens Slutning Parforcerytteren kommer ind, og paa den usadlede Hest flyver Cirkus rundt i fuld Karriere, saa helde baade Hest og Rytter sig godt indad for at modvirke den Bestræbelse, de ifølge Centrifugalkraften, — som virker desto stærkere, jo hurtigere Be- vægelsen foregaar — have efter at kastes udad. Springer nu Rytteren ned og sætter sig paa Hestens Side, saa ser det for den ukyndige Tilskuer ud, som om han havde en særegen