Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
254 Lokomotivet og Jernbanerne. Arbejdet med, at man midt i den udgraver en Løbegrav, bred nok til at der deri kan ned- lægges et Spor til Grusvognene. Dette Spor nedlægges en Smule skraat, saa at Vognene let kunne sættes i Gang, — og nu fore disse Vogne da den Jord bort, der siden udgraves langs Siderne af den omtalte Grav. Skal man der- imod grave sig igjennem større Bakker, saa udfores Arbejdet etagevis, saaledes at forstaa, at man ganske paa samme Maade som ovenfor omtalt, først graver sig ned til en første Afsats, derfra med ny Løbegrav og nyt Spor endnu et Stykke ned og saa fremdeles, indtil man er kommen saa vidt, som forlanges. — For at give en Forestilling om, hvor betydelige Jord- masser, man saaledes kan blive nødt til at ud- grave, skal lier anføres et Par af de mest bekjendte. Paa Birmingham Jernbanen findes ved Tring en Udskjæring, hvoraf er udgravet over 35 Millioner Kubikfod Jord, hvilket re- præsenterer en Vægt af circa 5 Millioner Tons; ved Gadelbach paa Linien Ulm-Augsburg findes en anden paa 32 Mil. Kubikfod, Jordmasser altsaa, der som man ser repræsentere en over- ordenlig betydelig Vægt. Og saa er dog Arbejdet ved selve Ud- gravningerne og Opfyldningerne ofte endnu ikke nok; man har desforuden mange Gange ogsaa at kjæmpe med Jordskred og Synkninger og derfor at opføre solide Mure til at holde paa den lose Jord eller ved Brøndgravninger eller Nedlægning af Drænror at sørge for at faa Grundvandet, som opbløder Jorden, ledet bort. Et af de mest storartede Arbejder af denne Slags var utvivlsomt Anlæget af Udskjæringen ved la Loupe paa Grændsen mellem Departe- menterne Eure-et-Loire og Orne i Frankrig. Den har en Længde af godt en halv Mif dansk og dertil en Dybde, der paa enkelte Steder endog naar 25 Alen; Mængden af don ud- gravede Jord beløber sig ligesom ved den oven omtalte engelske til en 35 Mil. Kubikfod. Den er udgravet igjennem et Lerlag, og der er for at forhindre Skred opført meget tykke Mure paa 6 Alens Højde nærmest mod Banen, hvortil endnu kommer, at der i Flugt med disses øverste Rand er anbragt Afsatser for at opfange den Jord, som muligen maatte skride ned fra de højere liggende Punkter. Hensigten var op- rindelig at lægge en Tunnel i dens Sted, og cle første Brøndgravninger vare i den Anledning alt udforte; men saa bestemte man sig om, og Brøndene tjene nu til at samle baade Kilde- og Regnvandet, og lede det til dybere liggende vandførende Lag. Trods alt dette, foregaaer der dog endnu hyppigt Jordskred, som fordre baade et betydeligt Arbejde og stor Agtpaa- givenhed. Endskjondt naturligvis vore Forhold ikke paa nogen Maade have frembudt Lejlighed til saa omfattende Arbejder, som gjennemgaaende ere nødvendige ved Baneanlæg i Bjerglande, saa har Jordarbejderne ved vore Baner dog derfor langt fra været at anse for Smaating, ja der er maaske, naar alt kommer til alt, intet andet Sletteland, hvor Naturforholdene have givet Anledning til saa mange interessante Pliænomener som vort. Det er ikke hverken Vanskeligheden ved Udskjgeringerne eller disses Størrelse Talen her er om, skjondt den største af dem, den i Ankjær Skov ved Vejle dog løber op til et saa respektabelt Beløb som flere Millioner Kubikfod Jord, gravet ud i Dybde af indtil 80 Fod under Nivellementslinien, — Gud- søudskjæringen er GO' liøj, Aarhus kun 30z — nej det, som har givet Vanskeligheder her, det er Undergrundene, som fordre en over- ordentlig stor Mængde Fyld, og saa dog i mange Tilfælde blive ved at synke. Vi skulle nævne nogle Exempler. Ved Buderupholm mellem Hobro og Aalborg hed det sig i lang Tid, at man ikke kunde finde Bund; der blev fyldt paa og fyldt paa, men bestandig sank Dæmningen. Bunden blev dog imidlertid natur- ligvis fundet og i det mindste, saavidt det er kommen til Forfatterens Kundskab, har der ikke