Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
Lokomotivet og Jernbanerne.
Arbejdet med, at man midt i den udgraver en
Løbegrav, bred nok til at der deri kan ned-
lægges et Spor til Grusvognene. Dette Spor
nedlægges en Smule skraat, saa at Vognene let
kunne sættes i Gang, — og nu fore disse Vogne
da den Jord bort, der siden udgraves langs
Siderne af den omtalte Grav. Skal man der-
imod grave sig igjennem større Bakker, saa
udfores Arbejdet etagevis, saaledes at forstaa,
at man ganske paa samme Maade som ovenfor
omtalt, først graver sig ned til en første Afsats,
derfra med ny Løbegrav og nyt Spor endnu et
Stykke ned og saa fremdeles, indtil man er
kommen saa vidt, som forlanges. — For at
give en Forestilling om, hvor betydelige Jord-
masser, man saaledes kan blive nødt til at ud-
grave, skal lier anføres et Par af de mest
bekjendte. Paa Birmingham Jernbanen findes
ved Tring en Udskjæring, hvoraf er udgravet
over 35 Millioner Kubikfod Jord, hvilket re-
præsenterer en Vægt af circa 5 Millioner Tons;
ved Gadelbach paa Linien Ulm-Augsburg findes
en anden paa 32 Mil. Kubikfod, Jordmasser
altsaa, der som man ser repræsentere en over-
ordenlig betydelig Vægt.
Og saa er dog Arbejdet ved selve Ud-
gravningerne og Opfyldningerne ofte endnu ikke
nok; man har desforuden mange Gange ogsaa
at kjæmpe med Jordskred og Synkninger og
derfor at opføre solide Mure til at holde paa
den lose Jord eller ved Brøndgravninger eller
Nedlægning af Drænror at sørge for at faa
Grundvandet, som opbløder Jorden, ledet bort.
Et af de mest storartede Arbejder af denne
Slags var utvivlsomt Anlæget af Udskjæringen
ved la Loupe paa Grændsen mellem Departe-
menterne Eure-et-Loire og Orne i Frankrig.
Den har en Længde af godt en halv Mif dansk
og dertil en Dybde, der paa enkelte Steder
endog naar 25 Alen; Mængden af don ud-
gravede Jord beløber sig ligesom ved den oven
omtalte engelske til en 35 Mil. Kubikfod. Den
er udgravet igjennem et Lerlag, og der er for
at forhindre Skred opført meget tykke Mure
paa 6 Alens Højde nærmest mod Banen, hvortil
endnu kommer, at der i Flugt med disses øverste
Rand er anbragt Afsatser for at opfange den
Jord, som muligen maatte skride ned fra de
højere liggende Punkter. Hensigten var op-
rindelig at lægge en Tunnel i dens Sted, og
cle første Brøndgravninger vare i den Anledning
alt udforte; men saa bestemte man sig om, og
Brøndene tjene nu til at samle baade Kilde-
og Regnvandet, og lede det til dybere liggende
vandførende Lag. Trods alt dette, foregaaer
der dog endnu hyppigt Jordskred, som fordre
baade et betydeligt Arbejde og stor Agtpaa-
givenhed.
Endskjondt naturligvis vore Forhold ikke
paa nogen Maade have frembudt Lejlighed til
saa omfattende Arbejder, som gjennemgaaende
ere nødvendige ved Baneanlæg i Bjerglande,
saa har Jordarbejderne ved vore Baner dog
derfor langt fra været at anse for Smaating,
ja der er maaske, naar alt kommer til alt, intet
andet Sletteland, hvor Naturforholdene have
givet Anledning til saa mange interessante
Pliænomener som vort. Det er ikke hverken
Vanskeligheden ved Udskjgeringerne eller disses
Størrelse Talen her er om, skjondt den største
af dem, den i Ankjær Skov ved Vejle dog
løber op til et saa respektabelt Beløb som flere
Millioner Kubikfod Jord, gravet ud i Dybde af
indtil 80 Fod under Nivellementslinien, — Gud-
søudskjæringen er GO' liøj, Aarhus kun 30z
— nej det, som har givet Vanskeligheder her,
det er Undergrundene, som fordre en over-
ordentlig stor Mængde Fyld, og saa dog i
mange Tilfælde blive ved at synke. Vi skulle
nævne nogle Exempler. Ved Buderupholm
mellem Hobro og Aalborg hed det sig i lang
Tid, at man ikke kunde finde Bund; der blev
fyldt paa og fyldt paa, men bestandig sank
Dæmningen. Bunden blev dog imidlertid natur-
ligvis fundet og i det mindste, saavidt det er
kommen til Forfatterens Kundskab, har der ikke