Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 255 senere været Vanskeligheder af nogen Betyd- ning paa dette Sted. Noget lignende var Til- fældet lier paa Fyen ved Rønninge Mosen (Ullerslev); der kjørte man i Løbet af tre Maa- neder Grus paa, men hver Morgen, naar Ar- bejderne kom ud for at tage fat, var den foregaaende Dags Værk forsvundet, sunket ned i Grunden, som lier bestaar af 10—20 Fod Torv øverst og derunder en ligefrem So paa omtrent den dobbelte Dybde; heller ikke det Sted har imidlertid siden givet Anledning til større Vedligeholdelsesarbejder. Anderledes for- holder det sig derimod paa andre Punkter. Ved Strandli tisene ved Kolding væltede Dæmningen ved en Sidebevægelse i Terrænet ud i Kolding Fjord; ved Vejle liar man for at holde paa Skraaningerne maattet lægge Fa- skiner ned i en Dybde af 30—40 Fod og lede Grundvandet bort til et stort Brøndsystem, og ved Fuglsang Syd for Fredericia har man endelig som Følge af Skred været nødt til at hæve Banen en 90—100 Fod. Under selve Anlæget var Synkningen naturligvis værst, ialt circa 60 Fod, derefter er den vel senere grad- vis aftaget, men har dog foranlediget, at Banen i 1868—69 hævedes 20 Fod, i 1861)—70 5 Fod, 1870—71 2 Fod, 1871—73 hvert Aar 1 Fod. Som man vil se af disse Exempler, der let kunde forøges med flere, er altsaa Tusinder og atter Tusinder af Kubikfod Grus lagte ned i Jorden lier rundt omkring, Tusinder af Dalere gaaet med til disse Opfyldninger, og saa er dog maaske endnu Bunden ikke naaet, selv om Skredene foregaa med større Langsomhed. Er det Højdedrag, man skal igjennem, altfor betydeligt til deri at faa anbragt en aaben Udskjæring, saa er man noclt til at bygge en Tunnel o: en hvælvet underjordisk Gang, — et Arbejde, som man for endda slet ikke saa mange Aar siden ansaa for noget ganske overordenligt, hvortil der henvistes med stor Ærefrygt, men af hvilke man nu har saa mange, at de, naar de cla ikke netop liave aldeles ko- lossale Dimensioner, ikke længer opvække For- bavselse. Rækkefølgen af de Operationer, der ere nødvendige for et saadant Arbejdes Ud- førelse, er følgende. Man begynder med at stikke Landmaaler- stokke ud i den Linie, der angiver Tunnelens Retning og optager derefter ved Nivellement et Profil. Naar dette er gjort, graver man nogle Alen ud til Siden for den udstukne Linie en Række Brønde med større eller mindre ind- byrdes Afstand, alt eftersom Arbejdet skal fore- gaa med mindre eller større Hurtighed; disse Brønde føres ned i Dybde med den projekterede Bane, hvilket let kan gjores efter det optagne Profil. Nu gaa Arbejdere ned i Brøndene og aabne sig ved Hjælp af Hakker først Adgang til Siden, indtil de naa Tunnelens Axe, hvor- efter do, blot ledede af et Kompas, tage fat paa at bryde sig Vej til begge Sider i Retning af denne Axe. Man er ogsaa gaaet saalecles frem, at man har gravet Brøndene i selve Tun- nelens Axe; men den først anførte Methode er bedre, thi Arbejderne liave da under hele Ar- bejdets Udførelse Sidegallerierne til Oplags- steder, og naar Banen er lagt, kan de samme Sidegallerier benyttes til Tunnelens Ventilation. Støder man paa Kildevæld, saa udgraves Brøn- dene noget dybere end ellers, forat de kunne optage Vandet. Hvad angaaer den Maade, hvorpaa den udgravede Jord skaffes bort, da sker det ved Hejseværker gjennem Brøndene. Har da nu Arbejderne gravet sig igjennem til Siderne, indtil de have naaet hinanden, saa udskjæres forst Tunnelens øverste Parti, og Hvælvingen mures snarest muligt op; alt efter- som der saa senere uddybes, støttes den opforte Hvælving ved Stræbepiller, saalænge til Side- murene ere færdige, og først da beklædes de Brønde, man for Ventilationens Skyld agter at beholde, med Murværk, hvorefter endelig Slam- kister, Vandrender o. s. v. og tilsidst Gulvet nedlægges. Til yderligere Forstaaelse viser