Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
256 Lokomotivet og Jernbanerne. Figur 136 et Gjennemsnit af en saadan Tunnel, og det saaledes, at Sidegalleriet, der forbinder Tunnelen selv med den murbeklædte Brønd, er at se tilhøjre. Tilvenstre sees en af de Nischer, der hist og lier indrettes, forat Bane- vogteren kan ty derind, medens Toget passerer, og endelig viser Figuren nederst Vandafledningen fra Slamkisten til en dybere liggende Grav, fra hvilken Vandet siver ned i Jorden. foretagne netop i den bestemte Hensigt at finde det Sted, hvor en Gjennemboring lettest kunde udfores. Landmaaleren G u i s e p p e M é- dail rejste nemlig dengang rundt og under- søgte Alpestrækningen mellem Landskaberne Savojen og Piemont, der da endnu begge hørte til Kongeriget Sardinien, og han fandt virkelig det rigtige Sted, det Steel ialfald, hvor Tun- nelen nu er sprængt ud. Uden at give Exempler paa mer eller mindre bekjendte Tunnaler af anden Rang, skulle vi nu her strax tage fat paa noget ud- førligt at omtale Anlæget af Mont C énis Tunnelen, den af dem alle, der har krævet det største Arbejde og de største Anstrængelser. Tanken om en Tunnel, der kunde aabne direkte Jernvejstrafik fra den ene Side Alperne til den anden — hvad man ikke kunde tænke paa at faa ved almindelige Baneanlæg over Bjergene — denne Tanke er mærkelig nok allerede fremkommen et Par Aar efter selve Jernbanernes definitive Opkomst, idet der nem- lig fra 1832 foreligger Maalinger, som bleve Dette Sted er ikke just under selve Mont Cénis, men under Bjerget Tabor noget Nord- øst for Mont Cénis, i vestnordvestlig Retning for Turin. Med denne By staar Bjergegnen ved Mont Cénis i naturlig Forbindelse ad Flod- dalen Doria-Ripera, som ved Turin udmunder i Po, medens der fra samme Bjergegn tillige flyder cn Elv ad den anden Side, nemlig Arc, Biflod til Isére. Naturligvis har man ved denne ligesom veel de ældre Forbindelser be- nyttet disse Bjergstrømmes Dalforer, saa langt det lod sig gjøre, men hvor det ikke længere var muligt, der maatte Kunsten tage fat, der maatte Tunnelen sprænges ud. Det er da paa