Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
Lokomotivet og Jernbanerne.
Figur 136 et Gjennemsnit af en saadan Tunnel,
og det saaledes, at Sidegalleriet, der forbinder
Tunnelen selv med den murbeklædte Brønd,
er at se tilhøjre. Tilvenstre sees en af de
Nischer, der hist og lier indrettes, forat Bane-
vogteren kan ty derind, medens Toget passerer,
og endelig viser Figuren nederst Vandafledningen
fra Slamkisten til en dybere liggende Grav, fra
hvilken Vandet siver ned i Jorden.
foretagne netop i den bestemte Hensigt at
finde det Sted, hvor en Gjennemboring lettest
kunde udfores. Landmaaleren G u i s e p p e M é-
dail rejste nemlig dengang rundt og under-
søgte Alpestrækningen mellem Landskaberne
Savojen og Piemont, der da endnu begge hørte
til Kongeriget Sardinien, og han fandt virkelig
det rigtige Sted, det Steel ialfald, hvor Tun-
nelen nu er sprængt ud.
Uden at give Exempler paa mer eller
mindre bekjendte Tunnaler af anden Rang,
skulle vi nu her strax tage fat paa noget ud-
førligt at omtale Anlæget af Mont C énis
Tunnelen, den af dem alle, der har krævet
det største Arbejde og de største Anstrængelser.
Tanken om en Tunnel, der kunde aabne
direkte Jernvejstrafik fra den ene Side Alperne
til den anden — hvad man ikke kunde tænke
paa at faa ved almindelige Baneanlæg over
Bjergene — denne Tanke er mærkelig nok
allerede fremkommen et Par Aar efter selve
Jernbanernes definitive Opkomst, idet der nem-
lig fra 1832 foreligger Maalinger, som bleve
Dette Sted er ikke just under selve Mont
Cénis, men under Bjerget Tabor noget Nord-
øst for Mont Cénis, i vestnordvestlig Retning
for Turin. Med denne By staar Bjergegnen
ved Mont Cénis i naturlig Forbindelse ad Flod-
dalen Doria-Ripera, som ved Turin udmunder
i Po, medens der fra samme Bjergegn tillige
flyder cn Elv ad den anden Side, nemlig Arc,
Biflod til Isére. Naturligvis har man ved
denne ligesom veel de ældre Forbindelser be-
nyttet disse Bjergstrømmes Dalforer, saa langt
det lod sig gjøre, men hvor det ikke længere
var muligt, der maatte Kunsten tage fat, der
maatte Tunnelen sprænges ud. Det er da paa