Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 257 Strækningen fra Modane paa Savoiesiden til Bardonnéche paa Piemontsiclen, at Bjerget maatte angribes, i en Retning fra Nord lidt Nordvest til Syd lidt Sydost; dets Tykkelse er her omtrent sex danske Fjerdingvej (12,233 Metre), dets Højde 5—6000 Fod. Den omtalte Méclail fandt altsaa Stedet, men angive hvorledes Arbejdet skulde udføres, det kunde lian ikke, og Spørgsmaalet laa derfor lien i adskillige Aar, indtil Belgieren Mauss, Direktør for Jernbanerne Turin-Genua, midt i Fyrrerne tog det op igjen. Mauss gik aldeles op i Sagen, rejste sammen med Geologen Sis- monda rundt i alle de mulige Dalfører, han kunde trænge ind i, optog Profiler, maalte og regnede, og i 1849 indsendte lian endelig til den sardinske Regjering et Projekt, ifølge hvilket Anlægsomkostningerne kunde anslaaes til mel- lem 35 og 40 Millioner Francs. I dette Pro- jekt havde han detailleret angivet den Maade, hvorpaa Gjennemboringen skulde ske; man skulde nemlig arbejde mecl Vandkraften fra de tilstedeværende Bjergstrømme, saaledes at for- staa, at den bevægende Kraft, disse vod deres Fald afgav, ved Hjælp af Tove og Tridser skulde overføres paa Boreapparaterne. Methoden led imidlertid af mange Mangler, og Tids- punktet var uheldig valgt, saa atter denne Gang kom Sagen ikke videre end til Projektet At Tanken dog imidlertid paany var bragt ilive, det bidrog naturligvis mægtigt til dens endelige Løsning, forsaaviclt som nemlig Tek- nikerne nu for Alvor toge fat paa Problemet om Boremaskinerne og Geologerne samtidig an- strengte sig for at komme til Kundskab om Beskaffenheden af den Masse, der skulde gjen- nembrydes. Og her manglede det ikke hverken paa Vanskeligheder i den ene Henseende eller paa mørke Forudsigelser i den anden. Saadanne Skræmmebilleder som underjordiske Søer, hvis opstemmede Vande vilde vælte frem og drukne Arbejderne, eller saadanne Forudsigelser som, at man vikle træffe paa Metallag saa tykke og haarde, at de aldrig kunde gjcnnembrydes, saa- danne Billeder holdtes frem af dem, der med større Fantasi end Kundskab talte med om Sagen, — de kyndige troede ikke derpaa, de holdt sig til Regningen, de sluttede fra hvad de saa: Retningen og Beliggenheden af de for- skjellige Lag, til hvorledes disse Lag vilde fortsætte sig i Bjergets Indre, og Erfaringen godtgjorde siden, at de havde Ret. Navnlig gjælder dette om Forudsigelsen af et haardt Kvartslag, som i Virkeligheden var særdeles besværligt at gjennembore. ■— I 1855 rejste den fra Physiken bekjendte Scliwejtzer Colla don til Turin med Planer og Overslag over en Række Maskiner, han havde udtænkt til Benyttelse ved Gjennemboringen. Drivkraften skulde være sammenpresset Luft, og en af de mange Fordele derved skulde be- staa i, at denne Luft ikke blot skulde sætte Boreapparaterne i Gang, men. ogsaa, naar den strømmede ud efter Boringen, frembringe en „Storm“, som skulde drive den ved Arbejdernes Aandedræt og ved Forbrændingen i Lamperne fordærvede Luft ud af Tunnelen. Samtidig hermed fremkom den ved Victor- Emanuelbanen ansatte Ingeniør Bartlett med et nyt Damplokomobil, som han havde kon- strueret for dermed at slaa Boremejsler ind i Klippesiderne. Det var en fortrinlig Maskine, saalænge der kun var Tale om at arbejde i fri Luft; til Udboringen her var den derimod ikke tjenlig, siden Dampen vilde fylde Tunnelen og umuliggjøre Arbejderne Opholdet derinde. Kombinerede man imidlertid Colladons og Bart- letts Systemer, det vil sige, lod man sammen- presset Luft arbejde paa den af Bartlett an- givne Maade, saa var der grundet Haab om derud af at faa et Hele, som vilde vise sig til- fredsstillende. Herved var imidlertid en Vanskelighed, den nemlig paa en bekvem Maade at faa den til Maskinens Gang nødvendige Luftmængde sam- 33