Dampmaskinens Historie

258 Lokomotivet o g Jernbanerne. mentrykket. Dog ogsaa denne Vanskelighed fandtes der Eaad for, idet de tre italienske Ingeniører Sommeiller, Grattoni og Gran- dis stillede et Apparat paa Benene, som i en- hver Henseende viste sig tjenligt. Dette Apparat iværksatte paa en nyMaade den af Mauss udsendte Tanke at benytte don tilstedeværende Vandkraft. Man lod nemlig Vandet falde ned fra en Hojde af circa 40 Alen i clen ene Gren af en Slags omvendt Hævert, hvis anden Gren stod i Forbindelse med en Luftbeholder; Luften blev herved presset sam- men med et Tryk af 6 Atmospliærer, og saa- ledes sammenpresset opbevaredes den i en anden Beholder, hvor den veel Trykket af en Vandsøjle var underkastet et stadigt Tryk af lige saa mange Atmospliærer; lod man den nu slippe ud herfra og ind i Maskinerne, saa drev den Boreapparaterne frem mod Klippe- siden og frembragte samtidig den for Opholdet i Tunnelen nødvendige Luftfornyelse, foruden at clen ogsaa satte de Kærrer i Bevægelse, der brugte de udhuggede Stykker bort. Apparatet blev prøvet i Overværelse af en Kommission af Ingeniører og Videnskabsmæncl, og det viste sig, at clet var istand til at ud- bore Minehullerne tolv Gange saa hurtigt, som man kunde gjore det ved Haandkraft, og at man ved dets Hjælp vilde kunde avancere circa 10 Fod frem om Dagen; Arbejdet kunde altsaa herefter paaregnes at ville blive færdigt i Løbet af 6 Aar. I Juni 1856 forelagde nu den italienske Minister, Ingeniøren Pale o capa det sardinske Parlement det af de omtalte tre Teknikere ud- arbejdede Projekt. Kraftig understøttet af Men ab re a og Sommeiller, der selv var De- puteret, blev Forslaget antaget og de fornødne Pengemidler anviste, — og den 1ste September 1857 fandt endelig Arbejdets højtidelige Ind- vielse Sted med al den Festlighed, som var et saa storartet Foretagende værdigt. Kong Victor Emanuel og Prinds Napoleon antændte selv ved Hjælp af en elektrisk Udladning de første to Krudtladninger til Sprængningerne. Fra nu af fortsattes da Arbejdet stadigt, først fra Pie- montsiden, siden fra Savoiesiden. Det varede imidlertid ikke ret længe, inden man kom paa det rene med, at de Beregninger, den omtalte Kommission havde anstillet, vare aldeles falske, thi i Stedet for at komme 10 Fod frem om Dagen, — hvilket svarer til godt 6000 Fod ialt om Aaret, var man i September 1861 ø: altsaa efter 4 Aars Forløb ikke kom- men længere end ialt 5034 Fod frem, og livor lidt ogsaa efter den Tid de førend Arbejdets Paabegyndelse udtalte Forventninger have holdt Stik, kan soes af følgende Tabel, der giver en Oversigt over de førsto ti Aars Arbejde. I Aaret 1857 gjennnembored.es 122 Fod — 1858 — 1470 - — 1859 — 1181 — — I860 — 1099 — — 1861 — 1162 — — 1862 - 2094 — ~ 1863 — 2566 — — 1864 ~ 3481 - 1865 - 3916 — — 1866 — 3920 — - 1867— 4839 — Ialt altsaa circa 2G000 Fod Det er en Ifølge ikke blot af Bjergets ulige store Haardlied paa cle forskjellige Steder, at Arbejdet er gaaet saa uregelmæssigt og i Sammenligning med Beregningerne saa lang- somt for sig, men ogsaa af clen Omstændighed, at Vanskelighederne veel at manøvrere Maski- nerne, „Perforatricerne“ som de kaldes, mellem de udsprængte Stykker og de uregelmæssigt afhuggede Klippevægge have vist sig langt anderledes store end paaregnet; endelig glippede ogsaa den Forudsætning, at selve den arbejdende Luft skulde kunne skaffe tilstrækkelig Venti- lation. Jo længere man kom ind, desto større Vanskeligheder mødte man i denne Henseende, saa det blev nødvendigt at op-