Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 259 stille særegne Luftpumper til at suge clen daar- lige Luft ud. Vi skulle nu hore, hvorledes et •Øjenvidne, der i August 1870 besøgte Tunnelen, skildrer Arbejdet og dets Fremgang. „Allerede i lang Afstand fra Bardonnéche kunde jeg høre en besynderlig Dundren derovre fra, og ikke mange Minuter efterat jeg havde naaet Byen, stod jeg i et Skur ved Siden af clen Maskine, som frem- bragte Støjen, og ved Siden af Opfinderen, Sommeiller. De vare netop ifærd med at an- stille Forsøg med en af lians berømte „Per- foratrices“ og prøve et Bor af ny Konstruktion imod en mægtig Klippeblok, som allerede var mærket med mere end hundrede Huller fra 1 til Tommes Diameter. Perforatricen, der ser ud som en almindelig Cylinder, anbragt i en firkantet Ramme eller Stativ, hvor den staar i Forbindelse med nogle med Haner forsynede Ror, blev rettet mod en frisk Del af Klippen og paa et Tegn af Ingeniøren sat i Bevægelse. Som et Lyn foer et Bor ud af clen og slog med et Brag imod Stenen, rev nogle Splinter ud og trak sig lige saa hurtig tilbage, som den var kommen. Bum, bum, drønede det atter, som naar man slaar paa en stor Gongon. I Løbet af 10 Sekunder havde Odden af Boret ædt sig ind i et Hul; da der var gaaet et Minut var det saa omtrent helt forsvundet deri, og efter ti Minuters Forløb havde Instrumentet udboret et Hul, omtrent tre Fod dybt, lige saa rent, som en Snedker kan bore det i et Stykke Træ. Skaftet paa Boret bevægede sig ikke blot frem og tilbage, stedse længere frem, efter- som Hullet blev dybere, men det drejede sig derhos stadig rundt med en jevn Bevægelse, medens en Vandstraale, der blev udsendt med stor Kraft, afkjolede Mejslen og vaskede Gruset af Hullet. Der blev sluppet mere Luft ind i Maskinen, og Øret kunde nu ikke længere følge Lyden af Slagene, som kb sammen i en vedholdende Buldren, 340 Slag i Minutet. Naar man nærmer sig Tunnelens Munding, lægger man Mærke til de Rør, som tilføre Maskinerne den fortættede Luft. De ere otte Tommer i Diameter og hvile paa Piller af Murværk. Da de udenfor Tunnelen ere udsatte for de stadige Temperaturforandringer, der undertiden beløbe sig til 25 0 R. paa en Dag, har det været nødvendigt at imødegaa de Ulemper, som Jernets Udvidelse og Sammentrækning medfører, og dette liar man opnaaet ved at omgive Enden af hvert Rot med en Muffe af særegen Konstruktion, som tillader Jernet at give sig, uden at den sammenpressede Luft kan slippe ud. Inde i Tunnelen selv, livor Temperaturen ikke er disse Forandringer under- kastet, ere den Slags Forsigtighedsregler over- flødige, hvorfor Rørene da ogsaa blot hvile paa Knager langs Væggene. Igjennem disse Jern- kanaler fores den stærkt sammenpressede Luft indtil „Frontgalleriet“ 0: Enden af Minegangen, hvor Arbejderne ere beskæftigede. Træder man ind i Tunnelen, overraskes man af dens Størrelse. Med flot Ringeagt for den forøgede Bekostning eller af Hensyn til Fremtiden have Italienerne ikke blot indrettet den til to Spor, men med en Gangsti paa hver Side. Fra Skinnerne til det øverste af Hvæl- vingen er Højden 20 Fod, Breden 26 Fod. Man lægger dernæst Mærke til, at Gangen næsten overalt er foret med et Murværk af liugne Sten, saa at Klippen kun paa ganske enkelte Punkter mangler Understøttelse; derimod ser man ikke, at der nedenunder Tunnelen er en bedækket Gang omtrent tre Fod liøj og fire Fod bred, udhugget i Gulvet midt imellem Skinnerne. Fra Begyndelsen af var den ikke slet saa rummelig, og man tænkte dengang kun paa at benytte clen til Afløbsrende for Vandet, og til deri at nedlægge Borerne, som fører Luften ind i Gangen, men man fandt snart, at det vilde være heldigt at give den større Dimensioner, og idetmindste ved en Lejlighed har clen kunnet gjøre Nytte paa en anden MaacPe end man havde tænkt sig. Den 15de Septbr.