Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
260 Lokomotivet og Jernbanerne. 1863 skete der nemlig pludselig en uventet Sammenstyrtning af Klippen, hvorved flere Ar- bejdere mistede Livet, medens omtrent 60 andre, der vare beskjæftigede i Frontgalleriet, bleve indespærrede i Bjerget. De bleve i høj Grad bestyrtede og frygtede for, at de maatte dø- af Sult, men tilsidst erindrede en af dem den underjordiske Gang i Tunnelen, og gjennem den undslap de. Fra den Tid bekymre Ar- bejderne sig ikke stort om Sammenstyrtninger. Temperaturen i Tunnelen er temmelig ens hele Aaret rundt, men den er meget højere i nogle Dele af Gangen end i andre. Ved mit sidste Besøg viste Thermometret 14 0 E. uden- for, en Fjerdingvej fra Indgangen var det næsten steget en Grad, og Mundingen af Gangen saa herfra ud som Solen paa en taaget November- dag; en halv Mil inde stod Thermometret paa 16,9 °, Luften, var fordærvet og Mundingen af Tunnelen kunde ikke sees mere; to hundrede og halvtredsindstyve Skridt længere fremme var Varmen stegen til 19 °, Gangen var opfyldt af tykke Røgskyer, Lyset i en almindelig Bjerg- værkslampe kunde kun sees i fem eller sex Skridts. Afstand, og det var besværligt at faa Vejret. Her endte den Del af Tunnelen, som var fuldfort, og paa dette Sted samler den fordærvede Luft sig, tiltrukken af Luftpumperne, som ere i Gang ved Tunnelens Munding Hvælvingen skrumpede nu sammen til en fire Alen høj Minegang og var ikke synderlig bredere; den var tilmed opfyldt med Vogne, belæssede med Klippestykker og Grus, saa man havde Maje med at klemme sig igjennem langs med Væggen. Et halvt hundrede Alen havde vi vel vandret paa denne Maade, da vi plud- selig kom ud i et Lyshav, sammenlignelsesvis forstaar sig. To hundrede fedtede, osende Lamper hang omkring paa Væggene, og Vandet, som dryppede ned, skinnede i Faldet som Dia- manter. To hundrede Mand arbejdede her paa at udvide Galleriet, skjæggede, sortladne Karle, nogle liggende paa Ryggen, andre paa Siden, andre igjen staaende op, nogle af dem halvt nøgne, andre aldeles nøgne, alle arbejdende med en goclVillie med deres Hamre og Hakker, medens Sveden haglede ned ad dem. Tempe- raturen var paa dette Sted stegen til omtrent 22 0 .... Forskjellen mellem Temperaturen ved Mun- dingen og inderst inde i Tunnelen beløb sig altsaa til henved. 80; men hvor meget af denne Tilvæxt skyldtes vel Lysene, Menneskene og Hestene? Dersom Varmen i Tunnelen tog til Favn for Favn efter samme Forhold, som naar man stiger ned i Jorden, vilde den midt i Bjerget være omtrent 400 højere end ved Mundingen af Gangen; men saa stærkt forøges den ikke. Man har forsomt at undersøge disse Forhold, og nu er det for sent, efterat der nødvendigvis har fundet en Afkjøling Sted.... Vi gik nu videre frem ind i Bjerget, hvor Luften blev renere og Varmen mindre. Efter- haanden hendøde Hammerslagene, og man hørte for en Stund kun Lyden af sine egne Fodtrin og det dryppende Vand; dog snart lød det foran inde fra Bjerget, først svagt, saa stærkere og- stærkere, indtil det blev til Drøn, — det var Boremaskinen i den inderste Ende af Mine- gangen. En Vandring paa 500 Skridt bragte os til Stedet. Det svære Stativ, tjente til Støtte for ni af de saakaldte Perforatrices; hver af disse ni Maskiner udsendte sit Bor, og hvert Bor ramte Klippen 100 Gange i Minutet, hver Gang med en Kraft af 200 Pund. Ingen kan forestille sig, hvilket forfærdeligt Brag disse 1800 Slag i Minutet, der ble ve førte med en saadan Kraft, gav i et Kammer med Klippevægge kun fire Alen højt og halvfemte Alen bredt; men lige saa lidt kan man gjore sig en Forestilling om den beundringsværdige Maade, livorpaa disse Maskiner udføre deres Arbejde. Tiltrods for Larmen og den knebne Plads, Folkene have, gaar Arbejdet sin stadige Gang Dag og Nat; hver Mand ved, hvad han skal