Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomotivet og Jernbanerne.
261
gjore. Formændene lede Arbejdet mere ved
Tegn end ved Ord; nogle Arbejdere styre
Mejslerne, andre regulere Forsyningen med
Luft, Maskinfolkene ere ved Haanden, om deres
Hjælp skulde gjøres fornøden, og halvvoxne
Drenge forsyne Maskinerne med Olie fra deres
langnæbede Kander. Midt under den tilsyne-
ladende Forvirring hersker der den strengeste
Orden. I Begyndelsen var det noget helt andet;
da var Arbejdet nyt, ikke blot for Arbejderne,
men ogsaa for dem, som skulde lede det; først
da man fik Øvelse og gjorde Erfaringer, fik det
lidt efter lidt Fremgang, og da saa endelig en
tilstrækkelig Mængde Arbejdere vare oplærte,
saa gik det Nat og Dag. Næsten alle Detail-
lerne ved Maskineriet, Gangens Højde og Brede,
Borehullernes Antal og Dybde, og Maaden at
sprænge den paa er bleven forandret, siden man
begyndte; kun de almindelige Principer ere
uforandrede. Et Hul, Tommø i Diameter,
bores til en Dybde af henved tre Fod midt i
Klippevæggen, dog noget nærmere ved Gulvet
end ved Loftet; halvtreds til tredsinstyve Huller
af mindre Størrelse men samme Dybde bores
rundt omkring dette hele Fladen over. Derpaa
tørres og renses de alle ved Hjælp af en Straale
sammenpresset Luft, Affutagen trækkes tilbage
bagved et Par stærke jernbeslagne Dore, og
sex af de smaa Huller nærmest det store Hul
i Midten lades med Krudt og sprænges. Ex-
plosionen virker til den Side, hvor Modstanden
er mindst, det vil sige ind imod det store Hul
i Midten, og der opstaar saaledes en ti Gange
saa stor Aabning ind i Klippen; derefter lader
og sprænger man den næste Kreds af Bore-
huller og saa fremdeles, til hele Klippefladen
er sprængt bort til en Dybde af halvanden
Alen. Smaavogne skydes nu frem paa Side-
skinner, Stenene og Gruset føres bort, og Affu-
tagen rykker atter frem til Angreb. Disse
Operationer gjentage sig med ufravigelig Regel-
mæssighed to Gange hver Dag.“
Saaledes altsaa foregik Arbejdet, saaledes
borede man sig frem Dag for Dag. Vi have
forhen angivet Resultatet af de første ti Aars
Arbejde, og man har set, at det ved Slutningen
af 1867 beløb sig til circa 26,000 Fod udboret
Gang, o: to Trediedele af den hele Længde;
den sidste Trediedel gik ulige hurtigere, idet
den nemlig kun tog tre Aar. Juleaften 1870
mødtes man, og saa omhyggelig var alt be-
regnet, saa nøjagtig havde man arbejdet, at de
to sidste Boringer ikke engang tog en halv
Tomme fejl af hinanden. Efter tretten Aars
Arbejde var altsaa Værket for saa vidt fuld-
ført, som man var kommen igjennem; men
det forstaar sig, at der endnu var meget at
udrette, inden den nye Jernbane gjennem Al-
perne kunde tages i Brug. Der hengik endnu
8 Maaneder, inden den højtidelige Indvielse
kunde foregaa, inden det første Tog den 17de
September 1871 efter en halv Time at have
været indesluttet i Bjergets Skjød kom ud paa
fransk Side, medbringende fra Turin et udvalgt
Selskab af Teknikere og Videnskabsmænd, som
med almindelig Jubel modtoges af den ved
Indgangen utaalmodigt ventende Skare. Nu
har da altsaa dette overordentlige Værk været
fuldført i allerede næsten to Aar, nu er Italien,
som den franske Republiks Udenrigsminister,
Grev Romusat saa stærkt betonede i sin Ind-
vielsestale, sammenkyttet med Frankrig; — men
det er jo da ikke den eneste Frugt af de kæmpe-
mæssige Anstrengelser. Ogsaa langt anderledes
vidt fra hinanden fjernede Lande vil ved denne
Tunnel om ikke maaske knyttes fastere sammen,
saa dog komme i langt hurtigere indbyrdes
Forbindelse end for, f. Ex. England og Indien;
men dertil kommer endnu, og det er sandelig
ikke det mindst vigtige, at det heldige Resultat,
her er naaet, vil give Mod til endnu større
Foretagender med godt Haab om deres lykke-
lige Udførelse.
Man har i det foregaaende haft Lejlighed
til at se en Række Exemplar paa, hvorledes