Dampmaskinens Historie

262 Lokomotivet o g Jernbanerne. Anlæget af Jernbanerne har stillet Problemer op. for Ingeniørvidenskaben, som det i Sandhed er en Triumf for denne Videnskab, at den har formaaet at lose.; man skal i det nu nærmest følgende, som gaar ud paa at omtale Broer og Viadukter, faa at se, at ogsaa i Retning af Arkitektur og Kunst har Jernbanerne givet Anledning til Arbejder af meget betydeligt Omfang. Man kan, idet man tager Hensyn til de anvendte Materialier, opstille tre Klasser af Broer: Træbroer, Stenbroer og Jernbroer. Af dem ere Træbroerne de mindst bekostelige, men selvfølgelig ogsaa de mindst varige; derfor bruges de da ogsaa kun undtagelsesvis her i Europa — i Cornwall finder man dem dog temmelig almindeligt — uden netop rent interi- mistisk, naar en eller anden Jernbanebro enten er under total Ombygning eller under Reparation. Forat der ikke skal ske nogen Standsning i Færdselen, opføres der da en Træ- bro over den gamle Bro; men den tages strax bort igjen, naar denne er færdig. I Amerika benyttes de derimod i stor Udstrækning, ja der har derovre endog udviklet sig et ganske sær- egent System af dem, nemlig de saakaldte Gitterbroer (Fagværksbroer), der kunne naa over meget store Afstande uden at udøve noget Sidetryk paa Pillerne. Sagen er nemlig den, at Væggene ere sammensatte af to eller flere Rækker skraat staaende Planker (Ribber), der igjen i Krydsningspunkterne ere naglede sammen og saavel foroven som fornoden holdes fast mellem et Par paalangs løbende Bjelker. Da Broens hele Overbygning paa denne Maado bliver vandret, lide Pillerne som sagt intet Sidetryk, og dette medfører igjen, at de ikke behøve at være særdeles tykke; derfor har det hele Anlæg et overmåde let og dristigt Ud- seende. Brobanen bæres af disse Vægge, der desuden som oftest udgjøre Broens Rækværk. Forer en Bro en Vej eller Jernbane over en Kløft eller Dal, kalder man den en Via- dukt, og det forstaar sig af sig selv, at den er en Stenbro. Det er nu netop Jernbanerne, der i den nyere Tid have givet Anledning til Opførelsen af store Viadukter, der ofte bestaa af flere Rækker Buer, den ene over den anden, og sædvanligvis med en meget betydelig Højde i Forhold til Breden. Hyppigst finder Rund- buen og Spidsbuen Anvendelse ved dem, ikke blot fordi de udøve mindst Sidetryk paa Pil- lerne, men ogsaa fordi de bedst modstaa de stærke Rystelser, som Togets Bevægelse hen over dem foraarsage. En af de kolossaleste Broer af den Art er den, som fører Jernbanen over Goltzdalen i Sachsen; den har en Længde af over 1900Fod og bestaar af fire Etager Buer, der rage 250 Fod op over Dalens dybeste Punkt (Taarn og Spir paa Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn er 288 Fod). Af andre bekjenclte Viadukter skulle her først nævnes den, som fører over Fle ur yd al en i Nærheden af Mendon; den er navnlig derved mærkelig, at man for Funde- ringens Skyld maatte arbejde sig ned igjennem det løse Lerlag, som ligger overst i Dalstrøget, indtil man naaecle det nedenunder liggende faste Kridtlag. Rumfanget af det Murværk, som ligger under Jorden, er derved bleven lige saa stort som det, dér sees. Endvidere Via- dukterne, der føre til Marnebroen veel Nogent i Nærheden af Paris, — Bro og Viadukter til- sammen have her en Længde af over 2200 Fod — og Viadukten ved Chaumont (Øvre-Marne), der er 1900 Fod lang og 150 Fod høj, og dog blev fuldført i mindre end et Aar; . der arbej- dedes paa den om Natten ved elektrisk Lys. Den Viadukt, vort Billede Figur 137, exempel- vis fremstiller, er den vedMorlaix paa Bane- strækningen Brest—Paris; i betydelig Højde fører den Banetoget over Byens Tage. Jernbroerne ere enten af Støbejern eller Smedejern. De første opfores dels af massive Stænger eller Plader, og Konstruktionen er da som almindelige Træbroers; dels af støbte bue-