Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
15
med Vand fyldt Tønde. Den udvendige Luft
presser nemlig da Vandet ind i den inderste
Tonde og fylder saaledes lidt efter lidt det
tomme Rum, saa man maa vælge et Kar, hvis
Uigjennemtrængelighed er endnu meget større.
Han valgte Kobber, lod sig af Kobber forfær-
dige en stor hul Kugle, begyndte forfra med
den, dog uden denne Gang først at fylde den
med Vand, idet han mente, at Pumpen lige saa
godt maatte kunne udtomme Luften som Van-
det; men skjønclt dette sidste viste sig fuld-
kommen rigtig, kom lian dog endnu ikke til
noget Resultat, siden Kuglen blev knust under
det Lufttryk, der udvendig hvilede paa den.
At den ikke havde haft nøjagtig Kugleform
inclsaa han laa til Grund for dette nye Uheld,
lod derfor et nyt omhyggelig udført Apparat
skaffe tilveje, og med dette gik nu Forsøget,
som lian havde ventet.
Saaledes var da ikke blot Pumpen for
første Gang bleven anvendt som Luftpumpe,
men ogsaa Rigtigheden af den til Grund for
Forsøgene liggende Slutning bevist. Men her-
ved blev han ikke staaende; paa mangfoldige
Maader bleve Forsøgene afændrecle, og nye Re-
sultater vandne, og særlig blev det Problem,
som fra allerførst af havde fremkaldt den hele
Undersøgelse, og som Galilæi havde maattet
lade ligge, direkte lost, og det paa følgende
Maade. Han fæstede et med Hane forsynet
Messingrør til Halsen af en stor Flaske, pum-
pede denne lufttom og lod den skrue fast i
Enden af et godt 16 Alen langt Messingror.
Hele Apparatet blev stillet opad en Mur, Ro-
rets nederste Ende stukken ned i en Spand
Vand, og naar da Hanen aabnedes, dreves
Vandet med stor Kraft op i Flasken, og det
netop saa langt, at Vandsøjlens Overflade laa
33 Fod over Vandfladen i Spanden.
Men ikke nok hermed, Guericke gjorde
samtidig en hel Række nye og betydningsfulde
Iagttagelser, idet lian strax forstod at give de
alt vunclne Resultater nye Anvendelser. Han
paaviste Luftens Betydning ligeoverfer Lydens
Forplantelse, for Forbrændinger, for Aande-
drættet o. s. v.; han berigede kort sagt hele
Læren om Luften og dens Egenskaber med en
saadan Fylde af Kjendsgjerninger, at han kan
siges, ikke alene at have virket med til dens
Grundlæggelse, men væsenlig at have skabt den.
At nu alt dette maatte vække den største
Opmærksomhed og Forundring, kan man let for-
staa, og at det maatte skaffe liam Berømmelse,
kunde jo heller ikke være andet. Og saaledes
var det ogsaa; man agtede og ærede liam som
den dygtige Experimentator, man kappedes om
at faa alt det forunderlige at se, han havde at
vise. Men skjondt alle Forsøgene have lige stor
Interesse, var der dog især enkelte, som til-
trak sig den almindelige Opmærksomhed, mest
fordi de paa den haandgribeligste Maade satte
de nye Lærdomme udenfor al Tvivl. Vi sigte
her til de i snevrere Forstand saakaldte magde-
borgske Forsøg eller Forsøgene med de magde-
borgske Halvkugler.
Han havde ladet sig indrette to Kobber-
halvkugler, der passede godt til hinanden; for
end yderligere at tætte deres Berøringsflader
havde han lagt en i Fedt indgneden Læderring
imellem dem, og naar da Luften var pumpet
ud af den saaledes sammensatte Kugle, hvis
Diameter var omtrent 3 Kvarter, holdtes de
med overordentlig stor Kraft imod hinanden.
Et Tryk af 2686 Pd. formaaede ikke at skille
dem ad, lige saa lidt det forenede Ryk af 16
Heste, der 8 og 8 bleve spændte for hver sin
Halvkugle.
Men naar det Tryk, der holdt dem sam-
men, var saa stort, er det øjensynligt, at Van-
skeligheden ved at pumpe dem lufttomme maatte
være ikke mindre stor; der fordred.es virkelig
ogsaa baade et betydelig Apparat for at iværk-
sætte en saadan Udpumpning og en ikke ringe
Udholdenhed for at faa den fuldført. Fig. 3,
som gjengiver Guerickes egen Tegning, viser,
hvorledes lian bar sig ad ved de Forsøg, han