Dampmaskinens Historie

14 Dampmaskinen. metret viste ved Bjergets Fod en Kvægselv- hajde paa 27,18 Tommer, paa Toppen 23,94 Tommer, saa at Forskjellen beløb sig til 3,24 Tommer. Man verificerede yderligere Rigtig- heden af den Antagelse, at Kvægsølvhøj den maatte stige i Forhold til Haj den over Jorden, idet man ved et paa Bjergets Midte anstillet Forsøg fandt en Højde paa 25,81 Tommer. Herved var da uimodsigelig bevist, at Kvæg- solvets Stigen i Røret ikke skyldtes Afskyen for det tomme Rum, men ene og alene Luf- tens Tryk. At Pascal blev overordentlig glad ved at modtage Beretningen om disse Forsag, følger af sig selv; han kunde tillige af dem regne sig til, at det, for at faa Resultatet at se, slet ikke er nødvendigt at begive sig saa højt tilvejrs, som sket var. Thi ved at se paa Tallene finder man, at man for at faa Kvægselvet til at falde 2 Linier kun behøver at gaa omtrent 125 Fod tilvejrs, og saa højt kunde han let komme i Paris, naar han gik op i et af Taarnene. Det gjorde han og fandt i et og alt sine Anskuelser bekræftede. Det vil nu let ses, at disse Forsag maatte bringe en hel Revolution ind i Physikernes Me- ninger om mangfoldige Problemer. Saadanne Apparater, som Pumper, Sprøjter, Hæverter o. s. v., livis Virkninger hidtil vare antagne at hvile paa det forunderlige og alt andet end physiske Begreb om en i don livløse Natur herskende Afsky, fik ved dem en rationel For- klaring og kunde stilles under Beregning, og desuden aabnede de, idet de gave Forklaring paa meget hidtil gaadefuldt, tillige Vejen for yderligere Forskninger, hvis Resultater bleve af største Betydning, og det ikke mindst med Hensyn til det, som her beskjæftiger os. Forsøgene havde uomtvistelig bevist, at Luften ganske som ethvert andet Legeme ud- øver et Tryk paa sit Underlag; men Størrelsen af dette Tryk var, ihvorvel det lader sig be- regne af Vægten af den Løftede Kvægsolv- sojle, endnu ikke direkte bestemt. Der forelaa endnu kun en enkelt Methode til i et ganske specielt Exempel at frembringe et tomt Rum, der stod tilbage at angive, hvorledes man kan udtømme Luften af enhver Beholder. Det var Otto von Guericke, der viste den undrende Samtid alt dette, og det paa en ligesaa overbevisende som udmærket anskuelig Maade. Otto von Guericke var født i Magde- burg 1602; under et fleraarigt Ophold udenfor sin Fødeby studerede han Retsvidenskaben ved forsig ellige Universiteter, gjorde sig i Leyden bekjendt mecl Mathematiken, og blev ved sin Hjemkomst 1627 Raadsherre og Aaret efter Borgmester. I denne Stilling forblev han til 1681, dog mecl Undtagelse af Aarene 1631—36, da han efter Byens ødelæggelse af Tilly gjorde Tjeneste som Overingentør hos Svenskerne; han cLodc .1686 i Hamborg. Denne udmærkede Lærde var clet da, der ved sin Opfindelse af Luftpumpen kastede et nyt Lys over allo herhen horende Spørgsmaal. Man vil nu vel kunne forstaa, at et saadant Instrument ikke blev til saa at sige med et Slag; der hørte mange Spekulationer og mange Anstrængelser til, inden clet kom saavidt, men Guericke gav ikke tabt, før Heldet havde kro- net hans Bestræbelser. I sit berømte og i høj Grad lærerige Værk Experimenta nova (ut vocantur) Magde- burgica de vacuo spatio giver han en vidt- løftig Fremstilling af alle sine Forsag. Han fortæller, hvorledes han fik den Tanke at frem- stille et lufttomt Rum ved at pumpe Vand ud af en Tønde; han viser, hvorledes dette Forsøg strandede paa, at Tanden brast som Felge af den udvendige Lufts Tryk; han meddeler os sin Skuffelse, da han havde ladet sig forfærdige en med stærke Jernbaand forsynet Tande, og denne endnu ikke viste sig hensigtsvarende, fordi nu Luften pressede sig ind mellem Staverne, og han beskriver omhyggelig, hvordan selv det ikke er nok, at sætte Trætønden indeni en anden