Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 13 f. Ex. Kvægsølv dertil. Men Forsøg derover maa lettere kunne anstilles med Kvægselv end med Vand; thi naar den Aarsag, som virker, kan Lafte en Vandsøjle paa 33 Fod, saa maa den Kvægsolvsojle, den kan lofte, være lige saa mange Gange mindre end Vandsøjlen, som Vand er lettere end Kvægsølv, det vil sige omtrent 14 Gange mindre eller circa 29 Tom- mer. Torricelli smeltede da, for at prøve Slut- ningens Rigtighed, et Glasrør af omtrent 3 Fods Længde til i den ene Ende, heldte det fuld af Kvægsalv, lukkede den aabne Ende med Fingeren, vendte det om og satte den med Fingeren lukkede Ende ned i en med Kvægsolv fyldt Skaal. Da han derefter tog Fingeren bdrt, fandt han sine Forventninger fyldestgjorte. Kvægs-olvet sank i Røret saa langt, at Højden af Søjlen, maalt fra Overfladen i Skaalen, beløb sig til omtrent 29 Tommer, akkurat som han havde forudset. Dette Forsag, der med andre Ord vil sige Opdagelsen af Barometret, blev gjort 1643, men blev først Aaret efter offenliggjort i et Brev til Mersenne, der dengang stod iBrev- vexling med næsten alle Europas Naturforskere og Mathematikere. Af ham fik P a s c a 1 Nyheden, og denne udmærkede unge Lærde, der da kun var 23 Aar gammel, gav sig strax til at vari- ere Forsøget og yderligere at undersøge Sagen, hvilken Undersøgelse han nedlagde i et Skrift, der først gjorde ham bekjendt som Pliysiker. Og dog traf Pascal endnu ikke det rette, thi han turde lige saa lidt som Galilæi bryde med den gamle The ori om Afskyen for det tomme Rum; han maatte indskrænke sig til foreløbig at angive dennes Grændse, som han imidlertid ved directe Forsøg efterviste, hvad Galilæi ikke havde gjort. Den Tanke, som klarede det hole, kom først i 1647, og det fra Torricelli selv; han havde gaaet og spekuleret over Sagen, og var kommen til det Resultat, at de bekjendte hydro- statiske Love, overførte paa Luften, maatte kunne finde Anvendelse paa Problemet, og han ud- talte da som sin Formening, at det var Trykket af den paa Overfladen af Kvægselvet i Skaalen hvilende Luft, der formaaede at holde Ligevægt med den i Roret Løftede Kvægselvsojle. For- søg fik han ikke anstillet,- thi Døden bortrev ham, og han naaede altsaa ikke at se Bekræf- telsen paa og Anvendelserne af sin geniale Tanke. Det blev Pascal, som kom til at vise den Vej, man skulde gaa. Torricellis Formod- ning blev ham nemlig meddelt, og i hans Haand fik Sagen nu en Fremgang, som giver et klart Bevis paa hans overlegne Aandsevner. Han havde ved Forsøg med to Rot, det ene indeni det andet, overbevist sig om, at Kvægs^lvet i det inderste steg eller sank, eftersom han for- øgede eller formindskede Lufttrykket i det yderste, og derved fik lian den urokkelige Over- bevisning, at Torricellis Mening var den rette, og at man aldeles maatte forlade den gamle Anskuelse. Men dog troede han at skylde et direkte Bevis for, at det virkelig forholdt sig saaledes, og dertil syntes ham intet mere egnet, end at foretage lignende Forsøg i forsig ellige Højder over Jorden. Selv havde han ikke Lej- lighed til at komme saa højt tilvejrs, som han troede var fornøden, han skrev derfor til sin Svoger Périer i Clermont, og bad ham foretage Forsøgene paa Bjerget Puy-de-Dome i Nær- heden af Clermont, et Bjerg, som hæver sig til en Højde af omtrent 4600 Fod. Ferier paatog sig med Glæde det ham givne Hverv, men fandt, trods Svogerens An- modning om at skynde sig, ikke Lejlighed til at tage fat paa Forsøgene før et helt Aar efter. Fjørst den 18de September 1648 hinde den lille Expedition, der skulde paavise en af Na- turens hidtil skjulte Sandheder, sætte sig i Be- vægelse. Vi skulle nu her ikke give nogen detailleret Beretning om det hele Foretagende, men indskrænke os til at anføre, at Forsogene fuldkommen svarede til Forventningerne. Baro-