Dampmaskinens Historie

312 Lokomobilerne. skaffelse og til Drift, saa almindelig udbredt kunde den vanskelig blive; det var egentlig kun de større Gaarde, der kunde bruge den. Stor var Trangen imidlertid til Tærske- maskiner ogsaa paa mange mindre Gaarde, saa det gjaldt at finde paa en Udvej til ogsaa at hjælpe dem. Simplest lod dette sig gjøre ved at reducere den skotske Maskine i Dimensioner og altsaa i Vægt, ved at befri den fra de Tærskningen selv uvedkommende Apparater, Halmryster og Kastemaskine, ved altsaa i alle Retninger saa vidt muligt at simplificere den; den blev derved lettere tilgjængelig, lettere at haandtere og lettere at transportere, eller med andre Ord den kom frem i den Skikkelse, som man har kaldet den transportable Tærskemaskine. Dette var omtrent i 1840. Da fremkom der en ny Maskine, den saakaldte nye en- gelske Tærskemaskine, som i Stedet for at arbejde efter Slagprincipet løsnede Kornet ved Gnidning. I sin hele Konstruktion lignede den meget de gamle Maskiner; den havde Tromle og den havde Bro; men medens i cle forrige Maskiner Afstanden mollem disse to Organer var saa- stor, at Sæden saa at sige havde god Plads der imellem og kun fik et Slag, naar en Slagle netop gik forbi, saa var Afstanden her saa ringe, at Sæden hele Tiden snarere var i Klemme og kun modtog Forbi- gangen af cn Slagle som en Forøgelse i Tryk, ikke derimod som Slag paa en i Forvejen tem- melig løs Masse; Tilførselsvalser havde den slet ikke. Det var denne Maskine, som skaffede Maskintærskningen Indgang ogsaa paa de mindre Gaarde her i Landet; den var at faa i for- skellige Dimensioner, den udrettede meget, og den tærskede navnlig Kornet meget rent. Men var den end saaledes en meget brugbar og meget brugt Maskine, saa havde den dog paa den anden Side en Mangel, — en Mangel, som den delte med de ældre Maskiner, men som her traadte endnu stærkere frem, den nemlig ; at den slog Halmen stærkt i Stykker, hvorved dennes Godhed betydelig forringedes, især naar den skulde opbevares i længere Tid. Heldigvis var denne Mangel imidlertid ikke begrundet i Principerne for den hele Tærskningsmethode men kun i Maskinernes Bygning,' saa den val- let at afhjælpe. I Stedet for nemlig at lægge Sæden ind med Topenden først, og saa lade den blive underkastet Maskinens Virkning saa længe, indtil Rodenden var gaaet ud, saa maatte det aabenbart for at afhjælpe hele Ulempen være tilstrækkeligt at lægge Sæden ind paa tværs, og nu lade den gaa igjennem Maskinen i denne Stilling, eller: man skulde til Afløser for en Længdetærskemaskine, som man hidtil havde haft den, omdanne Maskinen til en Tværtærskemaskine eller Langhalms- tærskemaskine. En saadan Omdannelse var let; Maskinen blev blot adskilligt bredere, og Broen, som hidtil var sat sammen af enkelte Ribber lige- som en Rist, maatte enten forsynes med Tvær- ribber eller lukkes med et Net, forat Halmen ikke skulde falde »ned mellem Ristestængerne; endelig maatte Forings valserne igjen være med, her dog udelukkende for at fore Sæden regel- mæssigt frem og ikke som hidtil for tillige at holde paa den, til den var aftærsket. Saa fremstod der da altsaa paa denne Maade et Apparat, saa fuldkomment, som det omtrent var at ønske, saa fuldkomment ialfald, som det hidtil har været muligt at faa det. Hvorledes nu Dampkraften har været med ved alt dette? Ja den har været med lige fra den skotske Maskines Tid, og den er naturligvis med endnu, og det langt mere end for, men den faar ikke Lov at slippe alene med at af- tærske Kornet, den maa desuden aflevere det renset og ofte tillige sorteret, idet den nemlig foruden Tærsketromlen maa trække en hel Mængde andre Apparater, som ere bievne satte i Forbindelse med Tærskeværket og lagte ind i samme Hylster eller Hus, hvad man nu vil