Dampmaskinens Historie

Lokomobilerne. 311 Træstykker, omgivet af et cylindrisk Hylster. Kom Sæden da nu ind under Valsen, og drejedes denne rundt, saa tærskede Træstykkerne Kornet fra Axene; men det hele gik kun meget lang- somt, og det vandt derfor aldrig Bifald; Haand- tærskning var meget billigere. Saaledes stod da Sagen, da der endelig i 1786 kom en tilfredsstillende Løsning; dermed forholder det sig saaledes. Der boede i Ty- ningham i Skotland en Moller og Møllebygger ved Navn Andrew Meikle, en Mand, som alt forlien havde givet sig af med den Sag, men da selv havde erkjendt, hvor lidt han havde formaaet at præstere. Nu kom han atter ind paa Sporgsmaalet, idet han af en af de større Godsejere paa Egnen Sir Francis Gil- merton fik en Model af Ildertons Maskine. Med den gav lian sig til at anstille Forsøg; men den gik itu for ham, og bedre gik det ikke, da han siden fik fat i en Maskine i fuld Størrelse af samme Art, som Gilmerton havde ladet bygge til en af sine Forpagtere. Forsøgene havde imidlertid bragt ham til clen Erkjendelse, at Tærskning ved Slag var langt at foretrække for Gnidning, og nu var da hans Opgave at konstruere en paa Slagprincipet baseret prak- tisk anvendelig Maskine. Han leste denne Op- gave paa clen Maacle, at han langs Siderne af en vandretliggende Valse (Slagtromle) fastgjorde 4 jernbeslaaede Stokke (Slagler); ved Siden af Valsen blev i nogle Tommers Afstand lagt et Hylster, den saakaldte Bro, der dog kun om- fattede omtrent Tredieparten af clen, og nu blev Sæden trukket ind i Mellemrummet mel- lem dem ved et Par riflede Tilførselsvalser ligesom Osleys. Modellen til denne Maskine, der kan betragtes som Fader til alle følgende Tærskemaskiner, blev færdig i 1785; først Aaret efter kom imidlertid den første i fuld Størrelse, bygget for en Godsejer Stein til Kilbeggie i det sydlige Skotland. Hvorledes Tærskemaskinerne derefter have udviklet sig, kan, naar man vil nøjes med Hovedtrækkene og ikke gaa ind i de tekniske Details, fremstilles med faa Ord. Kornenes eller Frøenes Fasthængning ved Halmen kan overvindes enten ved Slag eller veel Gnid- ning; det kan altsaa paa Forliaancl indsees, at der kan blive Tale om Tærskemaskiner, der ere baserede paa det ene eller det andet af disse Principer. Gaa vi ud fra, at Meikles Apparat er det første, der virkelig fortjener Navn af Tærskemaskine, saa er da altsaa Slag- principet ældst, iværksat baade i Meikles og i alle senere Maskiner derved, at en Slagtromle støder Sæden mod en Bro. Denne Bro, der i de forskjellige Maskiner omslutter fra | til f af Tromlens Omkreds, er igjen i Reglen ikke tildannet som et helt Stykke, saaledes som i Meikles Maskine, men b'esføar af adskillige vandret liggende Stænger, der ved Ringe holdes i en passende Afstand fra hinanden, eller med andre Ord, det er en Art krum Rist, der i en vis, efter Kornets Beskaffenhed variabel, Af- stand omslutter Tromlen. Den første Tærskemaskine, der blev brugt her til Lands, var en saadan Slagmaskirie. Den kom hertil fra Sverrig og gik derfor under Navnet den svenske Tærskemaskine; dens Indretning var i alt væsenligt som Meikles, kun havde den flere (12) Slagler paa Tromlen, og dens Bro var riflet. Don blev brugt her i lang Tid, men afløstes dog efterhaanden af den saakaldte skotske Tærskemaskine, en Ma- skine, ved hvilken Slaglernes Antal var noget mindre, og Broen var anbragt oven over Tromlen. Tillige var don forsynet med et Sæt omdrejende River, som skilte Halmen fra Kornet, og endelig var der under neden clen anbragt en Kaste- maskine, som rensede det for Halmstumper og Avner. Det indsees let, at denne Maskine paa Grund af alle disse mange Biindretninger maatte være baade meget kompliceret og meget tung; den slugte en betydelig Mængde Kraft og udrettede dog kun forholdsvis lidt. Tilmed var den bekostelig baade i Henseende til An-