Dampmaskinens Historie

ovenpaa det andet med Axene opad, og efterat derpaa Baandene vare løste og Straaene bredte ud til Siderne, lod man Heste løbe rundt paa Straaene, styrede af en Mand, der sad i Midten og holdt Tømmerne; andre Mænd rystede imid- lertid stadig op i Straaene. Naturligvis blev Kornet paa denne Maade blandet med Jord og Gjodning, meget blev traadt ned og meget knust, Straaet blev traadt i Stumper og fuld af Urenlighed, — kort sagt Methoden led af alle de Mangler, det vel var muligt Senere forlod man denne Maade at skille Kornet fra Halmen og bragte nu at trække tunge Kjoretojer gjennem Sæden, saaledes at Trækdyrene selv gik udenfor Sæden. En meget gammel Tærskemaskine er saaledes en af tykke Planker sammentømret Slæde, paa hvis Under- side var anbragt Stene og Jernstykker. Den blev fort rundt af Oxer eller Heste; Manden, som drev Dyrene, sad selv paa Slæden, ligesom den Mand, der leder Æltningen af Leret i Trosserne, sidder paa Vognen, som kjm’cr rundt i Leret. Ved denne Methode, der endnu i 1848 var i Brug i Palæstina, blev Kornet vel holdt fri for Urenlighed, men Straaet skares saa til Gjengjæld meget itu. Rimeligvis have de aller fleste Nationer i de tidligste Tider brugt lignende Fremgangs- maader ved Tærskningen, men ogsaa Plejlen er et meget gammelt Apparat. Romerne og Joderne have brugt den, dog kun som en enkelt flad Stang; Normannerne derimod tilskrives Æren for den nu almindelig bekjondte Dob- beltplejl. Det er som Efterligninger af Plejlen at de første egentlige Tærskemaskiner ere konstru- erede. Den første engelske Tærskemaskine, om hvilken man har paalidelige Efterretninger, var saaledes slot ikke andet end en Samling af Plejler, der vare fastgjorte i skraa Retning om- kring en vandret Valse, som drejedes rundt af et Vandhjul. Sæden, som laa under Valsen, blev da naturligvis aftærsket ved de hurtig paa hinanden følgende Slag. Maskinen, som var konstrueret i 1732 af en Advokat ved Navn Michel Menzies, har imidlertid ikke været i Brag ret længe, foreli Plejlerne meget hyppigt gik itu. En noget lignende Konstruktion blev i 1750 angivet af en Forpagter i Dumblane Michael Stirling. Hans Valse stod lodret og bragtes til at løbe rundt indeni en Kasse, gjennem livis averste Aabning Sæden førtes ned, medens Kornet og det aftærskede Straa faldt ud forneden. Kornet blev derefter renset ved Kastning, der udførtes af samme Maskine, idet en Del Plader eller Skovle, som vare an- bragte under Kassen paa samme Valse som Plejlerne, drejedes rundt samtidig med den. Baseret paa et væsenligt andet Princip var derimod den af Ild er ton og Smart i 1772 indrettede Maskine. Vod den skulde nemlig Kornet løsnes fra Axene ved Gnidning, hvilket blev saaledes iværksat, at en stor med Riller forsynet Tromle bragtes til at kbe rundt indeni et uden omkring den anbragt System af mindre lignende Tromler, der af Fjedre pressedes ind imod den. Ved Omdrejningen gik saa Kornet ogsaa ganske vist af, men det kunde ikke und- gaas, at en stor Del. samtidig blev knust eller endog malet. — Det er denne Maskine, der, som vi ret strax skulle se, har givet Impulsen til den første virkelig praktisk anvendelige Tærskemaskine. Aaret efterat denne sidste Maskine kom frem, udførte Osley en anden. Straaet blev lagt paa ot Bord og førtes derfra ind i Ma- skinen af et Par riflede Valser, ganske som ved de almindelige Hakkelsemaskiner med roterende Bevægelse. Selve Maskinen var en vandret Valse, fra hvilken adskillige lige lange Arme stod ud; Armene vare igjen forbundne ved Stænger, der laa parallelt med Valsens Axe og til disse Stænger var der endelig ved Hjælp af Læderstrimler fasthæftede en hel Mængde smaa Stykker Træ. Maskineriet var derhos i et Par Tommers Afstand fra de som Plejler virkende