Dampmaskinens Historie

Lokomobilerne, 309 i enkelte Retninger have vidst at overgaa deres Læremestere, f. Ex. i en udstrakt Benyttelse af Dampkuppel, fremkommen ved at Kjedlen er forlænget et godt Stykke op over Fyrstedet, men gjennemgaående turde dog de franske Lokomobiler staa tilbage for de engelske, navnlig hvad Undervognene angaar. Hjulene ere i Reglen for smaa og altfor svage; Kjedlen hænger for dybt, saa at det ved Transport paa opkjøi'te Veje ikke let kanundgaaes, at Askéfaldskassen, ja selv om den er taget bort, endog de nederste Dele af Fyrstedet, komme til at slæbe paa Vejen. At der derimod er stor Elegance i Konstruktionen, — f. Ex. foranderlig Expansion endog under Gangen o. lign., hvad dog ganske vist ikke har meget at sige for Landbrugs- maskiner — og at de ere smagfuldt udførte, det kan ikke nægtes. Tydskerne derimod gaa ganske, og navnlig i de senere Aar mere og mere,- efter de engelske Mønstre. Af franske Fabrikanter nævnes herLotz ainé i Nantes, Gerard i Vierzon, Albaret & Comp. i Liancourt, Damey i Dole og Bouffet i Paris; af Tydskere Maskinfabrikerne i Darmstadt, Carlsruhe og Koln, Wens & Comp, i Berlin, Hambruch, Vollbaum & Comp, i Elbing, Schwartzkopff i Berlin og Ruffer & Schmidt i Breslau. Det blev ovenfor anført, at clen egentlige Udvikling først rigtig er begyndt omtrent ved 1850; som et Moment til Bedømmelsen af hvor hurtig det gik, liiclsættes her følgende lille Tabe], der viser hvormange Pd. Kul de Ma- skiner, der ved de anførte Udstillingsprøver have vundet første og anden Præmie, have forbrugt pr. Hestekraft i hver Arbejdstime. Aar. Udstillings- sted. Kulforbrug i Timen pr. Hestekraft. 1ste Præmie. 2den Præmie. 1849 Norwich 10,50 11,78 1850 Exeter 7,56 7,77 . 1852 Lewes 4,66 5,45 1853 Gloucester 4,32 4,82 , 1854 Lincoln 4,55 5,10 1855 Carlisle 3,70 4,05 1856 Paris 3,60 4,00 ANDET KAPITEL. DAMPKRAFTEN I LANDBRUGETS TJENESTE. - TÆRSK- NING. — STIRLING. - ILDERTON & SMART. — OSLEY. MEIKLE. - SVENSK, SKOTSK OG ENGELSK TÆRSKE- MASKINE. — DEN KOMBINEREDE DAMPTÆRSKEMASKINE. DAMPPLØJN1NG. — E’O’WLER. — SMITH. - HOWARD. BARRATS DAMPGRUBBER. - DAMPTROMLE. - VEJLOKO- MOTIVER. — GURNEY. - DIETZ-SEGUIER. - LOTZ AINÉ. THOMSON. — VEJLOKOMOTIVET VENDSYSSEL. Efter at have omtalt selve Lokomobilerne gaa vi nu over til at behandle de Arbejde]’, ved hvilke man benytter disse Maskiners Kraft, navnlig da til de særegne Arbejdsmaskiner, der udføre disse Arbejder. Vi begynde med Tærskningen, et Arbejde, der nutildags spiller en helt forsk jellig’ Rolle fra den, det havele i de ældste Tider. Da var det det vigtigste, ja i Grunden vel det eneste besværlige Arbejde i Agerbruget, thi man maa vel erindre, at alt hvad der nu koster saa store Anstrængelser, Jordens Behandling nemlig, det var i de varme og i høj Grad frugtbare Lande, hvor Agerdyrkning dengang alene fandtes, na- turligvis en let Sag. Hvordan Tærskningen da gik til, ved man; Kornet lagdes ud paa en rund, godt jævn og haard Tærskeplads, og saa •drev man Oxer omkring paa clet, som derved traadte det af. En lignende Fremgangsinaade var endnu i 1844 i Brug i Omegnen af Avignon i det sydlige Frankrig. Paa en rund Tærske- plads af 60—100 Fods Tværmaal bleve Negene nemlig lagte ud i en Ring, clet ene skraat