Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
Lokomobilerne.
fortjener imidlertid Firmaet Clayton, Shuttle-
worth & Comp, i Lincoln særlig at omtales,
dels fordi det saa tidlig har været med i stort
Omfang, dels fordi det siden er naaet saa vidt,
at dets Maskiner regnes for de ypperste af dem
alle. Det fik sin første Maskine i Stand i
Septbr. 1845, og leverede derefter en og anden
ny Maskine, uden dog paa nogen Maade at rage
særlig frem med hvad det gav; men efterat
det ved Landmandsudstillingen i 1851 havde
tiltrukket sig almindelig Opmærksomhed, be-
gyndte det at komme med for Alvor, drev
Fabrikationen af Lokomobiler og Damptærske-
maskiner efter en storartet Maalestok, tog Præmie
paa de fleste større Udstillinger, arbejdede sig
kort sagt op til en Betydning, som man kan
gj-ore sig en Forestilling om, naar man horer,
at den af dette Firma paa Pariserudstillingen
1867 -udstillede Maskine havde Nr. 7562, hvilket
svarer til en Produktion af gjennemsnitlig 470
Maskiner aarlig fra 1851 at regne, eller en
Omsætning alene i denne Artikel af over
100,000 £ om Aaret (260 £ for en 8 Hestes
Maskine med 1 Cylinder).
Det var paa Grundlag af Claytons Maskine,
saaledes som den var i 1851, at Calla i 1852
begyndte at konstruere sine Maskiner, nærmest
efter Tilskyndelse af den bekjendte Ingeniør
Lechåtellier. Han gjorde Ildpaavirkningsfladen
noget større, udvidede Dampgangene, der føre
til og fra Cylinderen,
paa at kunne arbejde med større Tryk; for-
resten frembød hans Maskiner hverken til at
begynde med eller senere, da han i 1855 op-
traadte som Udstiller i Paris, nogen væsenlig
ny Indretning. Man vil altsaa af Figur 161
kunne gjore sig en Forestilling om, hvorledes
Claytons Maskiner da vare. Derimod Lob Clay-
ton fra ham allerede i 1853, idet der paa de
claytonske Maskiner var truffet en Disposition,
som senere med en og anden Modifikation er
anvendt af andre Konstruktører, og som bestod
i, at Cylinderen og Glideren vare lagte ind i
og indrettede Maskinen
et Metalhylster, der igjen var anbragt i Kjed-
lens Røgkammer; Varmetab ved Afkjoling blev
derved undgaaei Denne Disposition forskaffede
Firmaet første Præmie ved Udstillingen i Glou-
cester 1853. Senere har Clayton i Ildstedets
Dækplade indsat en af de saakaldte Sikkerheds-
propper (se Pag. 74), der her kommer til at
smelte, naar Kjedlen mangler Vanel; Dampen
vil da strømme ned i Fyrstedet og meget
hurtig slukke Ilden, saa at al Fare undgaaes.
Det er øjensynligt, at den Garanti, dette yder
mod Sprængninger, maa være af megen Værdi,
navnlig i saadanne Tilfælde, hvor en Land-
arbejder er sat til at passe Maskinen.
Af andre bekjendte engelske Fabrikanter,
skulle vi nævne Garrett & Son i Leiston,
Ransomes & Sims og E. R. og F. Turner
i Ipswich, Reading Iron Works i Rea-
ding, R. Hornsby & Son i Grantham og
Marschall, Sons & Co. i Gainsborough.
Deres Lokomobiler ere i det hele taget de
claytonske meget lige, saa at dette kan siges
at være typisk for alle de engelske Lokomo-
biler. Hornsby liar lagt Cylinderen op i en
over Kjedlen anbragt Dampkuppel i Stedet for
som Clayton at lægge den i Skorstenen, og
Forsyningsrøret er ble ven lagt igjennem Røg-
kammeret, saa at Vandet opvarmes noget, inden
det gaar ind i Kjedlen. Ransomes & Sims
havde først indrettet Kjedlen saaledes, at Ild-
stedet med samt Rørene kunde trækkes ud
ligesom en Skuffe, men da denne Anordning
voldte adskillige Ulemper, have de senere op-
givet den igjen. Om deres Maskiner, . der i
enkelte Tilfælde ere forsynede med Forvarmere,
gjælder det, at de have en meget rolig og
regelmæssig Gang, hvad navnlig ogsaa udmærker
Garretts.
Det er da nu disse Fabrikanters Maskiner,
der have afgivet Mønstrene for de øvrige Kon-
struktører, baade Englændere og Franskmænd og
Tydskere. Mest selvstændig optræde rigtignok
Franskmændene, og det kan ikke nægtes, at de