Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
308 Lokomobilerne. fortjener imidlertid Firmaet Clayton, Shuttle- worth & Comp, i Lincoln særlig at omtales, dels fordi det saa tidlig har været med i stort Omfang, dels fordi det siden er naaet saa vidt, at dets Maskiner regnes for de ypperste af dem alle. Det fik sin første Maskine i Stand i Septbr. 1845, og leverede derefter en og anden ny Maskine, uden dog paa nogen Maade at rage særlig frem med hvad det gav; men efterat det ved Landmandsudstillingen i 1851 havde tiltrukket sig almindelig Opmærksomhed, be- gyndte det at komme med for Alvor, drev Fabrikationen af Lokomobiler og Damptærske- maskiner efter en storartet Maalestok, tog Præmie paa de fleste større Udstillinger, arbejdede sig kort sagt op til en Betydning, som man kan gj-ore sig en Forestilling om, naar man horer, at den af dette Firma paa Pariserudstillingen 1867 -udstillede Maskine havde Nr. 7562, hvilket svarer til en Produktion af gjennemsnitlig 470 Maskiner aarlig fra 1851 at regne, eller en Omsætning alene i denne Artikel af over 100,000 £ om Aaret (260 £ for en 8 Hestes Maskine med 1 Cylinder). Det var paa Grundlag af Claytons Maskine, saaledes som den var i 1851, at Calla i 1852 begyndte at konstruere sine Maskiner, nærmest efter Tilskyndelse af den bekjendte Ingeniør Lechåtellier. Han gjorde Ildpaavirkningsfladen noget større, udvidede Dampgangene, der føre til og fra Cylinderen, paa at kunne arbejde med større Tryk; for- resten frembød hans Maskiner hverken til at begynde med eller senere, da han i 1855 op- traadte som Udstiller i Paris, nogen væsenlig ny Indretning. Man vil altsaa af Figur 161 kunne gjore sig en Forestilling om, hvorledes Claytons Maskiner da vare. Derimod Lob Clay- ton fra ham allerede i 1853, idet der paa de claytonske Maskiner var truffet en Disposition, som senere med en og anden Modifikation er anvendt af andre Konstruktører, og som bestod i, at Cylinderen og Glideren vare lagte ind i og indrettede Maskinen et Metalhylster, der igjen var anbragt i Kjed- lens Røgkammer; Varmetab ved Afkjoling blev derved undgaaei Denne Disposition forskaffede Firmaet første Præmie ved Udstillingen i Glou- cester 1853. Senere har Clayton i Ildstedets Dækplade indsat en af de saakaldte Sikkerheds- propper (se Pag. 74), der her kommer til at smelte, naar Kjedlen mangler Vanel; Dampen vil da strømme ned i Fyrstedet og meget hurtig slukke Ilden, saa at al Fare undgaaes. Det er øjensynligt, at den Garanti, dette yder mod Sprængninger, maa være af megen Værdi, navnlig i saadanne Tilfælde, hvor en Land- arbejder er sat til at passe Maskinen. Af andre bekjendte engelske Fabrikanter, skulle vi nævne Garrett & Son i Leiston, Ransomes & Sims og E. R. og F. Turner i Ipswich, Reading Iron Works i Rea- ding, R. Hornsby & Son i Grantham og Marschall, Sons & Co. i Gainsborough. Deres Lokomobiler ere i det hele taget de claytonske meget lige, saa at dette kan siges at være typisk for alle de engelske Lokomo- biler. Hornsby liar lagt Cylinderen op i en over Kjedlen anbragt Dampkuppel i Stedet for som Clayton at lægge den i Skorstenen, og Forsyningsrøret er ble ven lagt igjennem Røg- kammeret, saa at Vandet opvarmes noget, inden det gaar ind i Kjedlen. Ransomes & Sims havde først indrettet Kjedlen saaledes, at Ild- stedet med samt Rørene kunde trækkes ud ligesom en Skuffe, men da denne Anordning voldte adskillige Ulemper, have de senere op- givet den igjen. Om deres Maskiner, . der i enkelte Tilfælde ere forsynede med Forvarmere, gjælder det, at de have en meget rolig og regelmæssig Gang, hvad navnlig ogsaa udmærker Garretts. Det er da nu disse Fabrikanters Maskiner, der have afgivet Mønstrene for de øvrige Kon- struktører, baade Englændere og Franskmænd og Tydskere. Mest selvstændig optræde rigtignok Franskmændene, og det kan ikke nægtes, at de