Dampmaskinens Historie

314 Lokomobilerne. Hestekraften erstattes af den langt mægtigere Dampkraft, som i kortere Tid maatte kunne udrette meget mere Arbejde, den har aabenbart ikke kunnet ligge ijern, efterat det først var gaaet over i den almindelige Bevidsthed, at Dampmaskinen lod sig bruge ogsaa udenfor den specielle Fabrikindustries Omraader. Man finder da i Virkeligheden ogsaa, at flere have givet sig af med at gjøre Forsøg over Damp- pløjning o. s. v., og at flere Methoder have været bragte i Forslag, men kun en eneste har overlevet Forsøgsperioden saa vidt, at den er trængt igjenneni i Praxis. Alene den vil her blive udførligere omtalt. Den bestaaer i sine Hovedtræk deri, at et Tov, der hales ind af et Lokomobil, trækker en Plov efter sig hen over Marken; men hvor simpelt end dette lyder, har det dog ingenlunde været simpelt at sætte i Scene; der er gaaet mange Anstrængelser og Opofrelser forud, inden det er kommen saa vidt, at der forelaa noget virkelig brugbart. Om den historiske Gang i denne Sag har Opfinderen selv, Englænderen John Fowler, i April 1857 givet en Fremstilling i et Mode af Mekanikere i Birmingham; Hovedsagen deraf var følgende. I Efteraaret 1849 var hans Op- mærksomhed bleven henvendt paa den store Bekostning, der er forbunden med at nedlægge Drainrør ved Haandkraft; han havde derfor faaet den Tanke, om det ikke skulde være muligt at konstruere en eller anden Maskine, der hurtigere og billigere kunde udføre dette i Landbruget saa overordentlig vigtige Arbejde. Engang forlængst havde lian set en Tegning af en Slags Plov, som kunde danne et Hul, hvori Drainrørene saa siden bleve lagte ned; nu faldt det ham da ind, om man ikke kunde fuldstændiggøre en saadan Plov derhen, at den foruden at levere Hullet tillige selv lagde Rorene deri. Og dette lykkedes ham virkelig; han fik et Apparat stillet sammen, som kunde udrette det forlangte, den Drainplov nemlig, som allerede Aaret efter blev forevist i Arbejde for de ved Mødet i Excester i Juli 1850 for- samlede Landmænd. Denne Plov bestod af en svær Jernbjælke paa Ruller, fra hvilken der gik en lang Kniv necl i Jorden. Kniven, som kunde stilles mer eller mindre dybt, eftersom man vilde have Rorene lagte mer eller mindre langt ned, var i sin nederste Ende forsynet med en fremad vendt kegledannet Prop, hvis Tykkelse svarede til Drainrørenes. Skulde da nu Arbejdet begynde, saa blev der gravet et Hul saa dybt, at Kniven kunde stikkes ned deri, derefter blev en Snor, hvorpaa Drain- rørene vare trukne, bundet fast til Bagsiden af Proppen, og saa blev da Ploven trukket frem. Proppen klemte nu Jorden til Side og dannede altsaa et langt, rundt Hul; Drainrørene fulgte efter ind i Hullet, og kort sagt der nedlagdes en Rende saa lang, som den Vej Ploven blev trukket. Var Renden lagt, gravede man sig ned til Proppen for at løsne Snoren fra den, og naar denne derefter var halet bag ud af den færdige Rende, var Arbejdet endt. Herved var imidlertid endnu slet ikke Tale om Dampkraft som Trækkekraft; det hele blev drevet af Heste, først paa en meget sam- mensat og indviklet Maade, idet den Hestegang, hvori Trækdyrene arbejdede, forflyttede sig benåd Marken parallelt med Renden, samtidig mud at dens Bom drejedes rundt, saa at Hestene altsaa kom til at bevæge sig i en Linie af samme Art som den, en Rytter beskriver, naar han bliver ved at slaa Volter hen ad Siden af Ridebanen. At dette var meget uhensigts- mæssigt, erkjendte Opfinderen naturligvis snart; han opgav det da derfor ogsaa, og satte nu blot en Hestegang op ved den ene Ende af Renden; en Snor, som gik tværs over Marken hen til Ploven, der stod veel Rendens anden Ende, blev derefter rullet op paa Hestegangens Bom, og saa fulgte Ploven med. Saaledes indrettet blev Drainploven vist frem i 1851 i Nærheden af London og gjorde