Dampmaskinens Historie

o KOMOBILERNE, 315 god Tjeneste, idet den uden Vanskelighed lagde Drainrør ned i en Dybde af indtil 4 Fod. Men Hovedudbyttet af Fremvisningen var dog det, at man fik at se, at det var muligt ved Hjælp af et Tov at trække et Ager- dyrkningsredskab hen ad en Mark, og det endog i en meget lang Strækning, nemlig undertiden over 1200 danske Fod. Forst i 1853 begyndte han at tænke paa at anvende Dampkraft til at drive Drainploven, men mærkeligt nok, clet faldt liani ikke ind uden videre at sætte en Dampmaskine i He- stenes Sted og saa for Resten beholde den nu fastslaaede Ordning. Det var som om den Løsning paa Spørgsmaalet om en Bevægelse fremad ved Hjælp af Dampkraft, der forlængst var givet ved Jernbanerne, foresvævede ham som nødvendig, don nemlig at Maskinen skulde gaa med, trækkende Ploven efter sig. Vist er det ialfald, at lian til at begynde med ind- rettede sig saaledes, at Maskinen selv kom til at deltage i Bevægelsen fremad; ikke saaledes ganske vist, at det blev den, der paa sædvanlig Maade trak baade sig selv og Byrden (her Ploven) fremad, thi det var paa en løs og ujævn Jord overmaade vanskeligt, for ikke at sige umuligt. Nej lian lod Maskinen dreje en foran paa dens Undervogn anbragt Valse rundt; derved blev saa et Tov, som var fæstet til et forude i Marken nedgravet Anker, rullet op paa Valsen, og nu indser man da, at den Vogn, livorpaa baade Valsen, Maskinen og Ploven vare anbragte, maatte gaa fremad. Ogsaa dette var imidlertid, som man let kan forstaa, saare vanskeligt og upraktisk; det blev da derfor ogsaa snart afløst af en langt bedre og bekvemmere Metliocle. Inden vi imidlertid gaa over til at omtale den, maa vi forudskikke et Par Bemærkninger. Det gjaldt ved Forsogene med Hestegangen lige saa vel som ved cle nu omtalte og alle senere, at faa et fast Holdepunkt. Skal nemlig en Hestegang stilles op — og det -vel at mærke en transportabel Hestegang, siden den hver Gang en Rende blev færdig, skulde flyttes lien til den næste — saa er clet ikke nok at an- bringe denne paa en Vogn, som kjører den fremad fra den ene Rende til den anden, og saa dermed lade alt være godt. Det Træk nemlig, som udgaaende fra Hestegangens Bom kommer til at virke paa Ploven, det samme Træk kommer til at virke tilbage igjen i mod- sat Retning, og vil naturligvis søge at vælte hele Apparatet ind over Marken i Retning mod Ploven; Hestegangen maa altsaa paa en eller anden Maade stives af. Paa lignende Maade gaar det ved de sidst omtalte Forsøg; det Redskab, der skal kunne staa fast i Jorden og tage imod Trækket fra Dampmaskinen uden at rokkes, det altsaa, som blev kaldt et Anker, det maa indrettes saaledes, at clet ogsaa virkelig holder sig uden Forskydning. Det er da med andre Ord dette Anker, det kommer an paa; det er det, som bliver anbragt bag Heste- gangen og holder paa den, det er det, som i alle Forsøgene over Damppløjning spiller en afgjorende Bolle. Og dette Anker indrettede' Fowler nu som en stor og stærk Jernplade, der blev gravet ned i Jorden med Bredsiden naturligvis i Retning mod Trækket. Nu vi] man maaske tænke, ja det er godt nok, det kan meget godt lade sig gjore, men der maa jo da gaa en særdeles stor Tid tilspilde alene med at flytte et saadant Anker. Nej det skal dog ikke have været Tilfældet; Fowler angiver, at man i Løbet af fem Minuter kunde have alt færdigt. Lad os nu, for at oplyse clet nærmere ved den nye Methode, lade næste Side af Bogen forestille Marken, som skal draines; lad os endvidere antage, at Drainrenderne skulle ud- lægges paatværs af Marken ligesom der Lini- erne paatværs af Siden, og lad os endelig gaa ud fra, at der vinkelret paa alle disse Drain- render skal anlægges en noget større, der tager Vandet fra dem, saa kunne vi lade Marginen