Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
316 Lokomo BILERNE. forestille den. Lokomobilet og Vinden blive da anbragte ved den ene Ende af denne store Rende, her ville vi antage øverst i Marginen. Den nederste Linie her paa Siden skal fore- stille den første Rende, som skal drages; ved hver Ende af den anbringes en godt fastankret Tridse. Ploven selv staar paa denne Linie. Tænker man sig da nu, at der er lagt et Tov fra Vinden ned langs Marginen, derfra omkring den første Tridse og endelig lien til Forenden af Ploven; at der desuden fra Plovens Bagende er anbragt et andet, noget mindre stærkt, Tov hen om den anden Tridse og derfra tilbage til Vinden, hvor det er vundet op i modsat Retning af det første Tov, — hvordan gaar det saa, naar Maskinen sættes i Gang? Vinden ruller da det sværeste af Tovene op, medens det andet gaar af; Ploven trækkes altsaa hen imod Hovedrenden (Marginen). Naar den er kommen der hen til, saa omstyres Maskinen; det Tov, der før vikledes af, det rulles altsaa nu op, og omvendt; Ploven hales følgeligbag- lænds hen paa sin oprindelige Plads, og flyttes saa blot cle to Tridser op til den næste Linie, saa kan paa samme Maade den næste Rende trækkes. Det er Methoden, og den har, som det let sees, store Fortrin fremfor den først anvendte. Den blev vist frem i 1854 ved et Landmands- mode i Lincoln, og den vandt strax Bifald. Ikke desto mindre afændrede Fowler den alligevel siden, men det skulle vi her ikke indlade os videre paa, da det lier ikke gjælder at forfølge Drainploven og Methoderne for Drainpløjning, men derimod at komme over til den alminde- lige Plov. Og dertil er det anførte tilstrække- ligt, thi det var just efter denne Methode, at cle aller forste Forsøg over Damppløjning med almindelige Plove bleve anstillede i 1855; der var kun den ene Forandring, at det ikke var en enkelt Plov, som førtes frem, men et System af flere Plove, der sad i en fælles Ramme. Det er da altsaa fra 1855 at den egentlige Damppløjning skriver sig, og John Fowler er Manden, der har bragt den frem; lian har siden lige indtil sin Deel først i Tredserne med stor Ihærdighed, med mange Opofrelser og mange Skuffelser arbejdet videre i samme Ret- ning; han har grundlagt en Fabrik — Steam plougworks i Leeds, der efter hans Død er bleven drevet af Broderen Robert Fowler — udelukkende i det -Øjemed der at forfærdige Apparater til Landbrug; lian har da saa ogsaa naaet at skaffe sine Landbrugsredskaber en betydelig Udbredelse ikke blot i England, men ogsaa andetsteds. At disse Apparater alle føres frem over Marken ved Hjælp af et Tov, det er det Princip, lian har slaaet fast, og det har lian altid holdt sig til. Derimod har han rigtignok i Tidens Lob paa forskjellig Maade afændret den Form, hvorunder dette fra først af sattes i Værk, saa at der gives i det mindste tre forskjellige Systemer for Plejning med hans Apparater. — Vi gaa nu over til i korte Træk at beskrive disse, uden forøvrigt at indlade os paa det nærmere om, paa hvilket Tidspunkt, og af hvilke Grunde liver enkelt System er kommen frem. Forste System (se Fig. 163). Et Loko- mobil er opstillet ved den ene Side af Marken, og lige over for det er det Fowlerske Patent- anker (Figur 164) anbragt. Det Jerntov, som driver Redskabet — Ploven, Harven, Grubberen eller andet — er udspændt om en under Lo- komobilet anbragt horizontal liggende Tridse (se Figur 165), og derefter om en ligeledes horizontal liggende paa Ankeret fastgjort Tridse. Trækkes da nu paa Grund af Lokomobiltridsens Rotation Tovet til den ene Side, saa tager det Ploven med sig til denne Side; sker Omdrej- ningen derimod i modsat Retning, saa gaar Ploven tilbage igjen. Man indser altsaa, at naar Triclsen, efterat den ene Fure er draget, bringes til at Løbe rundt i modsat Retning, saa kan den næste Fure drages med samme Stil- ling af Lokomobil og Anker, Ploven dog selv-