Dampmaskinens Historie

340 Dampmaskinens Afløsere. kende Maskine med svingende Cylindre fra Civilingeniør A. Schmid i Zurich; den erklæ- redes for den bedste. Denne Maskine forbruger en 96—98 Ku- bikfod Vand i Timen og kan reguleres for en Kraft af fra til 11 Hestes Kraft. Den koster i Zurich inklusive Ledningen op i Huset 375 RdL, altsaa Halvdelen af hvad en 1 Hestes Damp- maskine koster. Til Opstillingsplads udkræver den.6 Kvadratfod; dens Vægt er 2^ Centner. Den har alle Otto-Langens Gasmaskines For- dele fremfor Dampmaskinen, men den overgaar desuden langt Gasmaskinen, hvad rolig og regelmæssig Gang angaar. Om den kan faa nogen almindelig Udbredelse, det afhænger af de lokale Vandpriser; men saa meget er af- gjort, at hvor de tillade det, der maa disse Maskiner ubetinget foretrækkes for alle andre. At Vandet, som er gaaet igjennem dem, meget vel kan benyttes baade til Vaskning og Kog- ning, det er naturligvis endnu et Fortrin, der i høj Grad taler til Gunst for dem. Som man ser, giver denne Maskine en noget større Kraft, end der egentlig var for- langt, idet den lader sig. regulere for en Kraft af fra | til 1| Hestes Kraft, medens der kun var forlangt en Middelkraft af { Hestekraft. Der var altsaa oprindelig tænkt paa at faa en Kraftmaskine konstrueret, som kunde benyttes med Fordel selv af endnu mindre Bedrifter, end denne er indrettet for. Gives der da vir- kelig Arbejder, der kunne nøjes med en saa overordentlig ringe Kraft, vente vi, at man vil spørge. Aa ja; der gives endog dem, der ikke engang stille Fordringerne saa højt. Maskin- syerskerne for Exempel, de vilde være glade ved blot at faa en Tiendepart af denne Kraft; det vilde for dem være en mageløs Velgjerning. Vi benytte Lejligheden til netop at omtale dem her, fordi der i de senere Aaringer er bleven spekuleret meget paa at skaffe dem en Kraft- maskine, der kunde fritage dem for den usunde Gjerning, de Dag ud og Dag ind ere nødsagede til at forrette, og hvis Skadelighed ikke saa meget skal bestaa i at sidde, eller staa, i en forover bøjet Stilling, som i den evindelige Bevægelse af Foden. Man har som sagt paa forskjellige Maader søgt at komme dem til Hjælp, og deriblandt ofte ved at foreslaa et Fjederapparat, saaledes at forstaa, at en optrukken Fjeder ved at rulle sig op igjen skulde afgive den fornødne Kraft til at drive deres Symaskine. Da Fjederkrafts- motorer saaledes oftere ere komne paa Tale i den senere Tid, — og det ikke alene til Brug netop for Syersker — saa ønske vi her at paa- pege, at saadanne Motorer ikke have og aldrig ville kunne faa nogen som helst Værdi i Industriens Tjeneste. Industri nemlig taget i en endog saa vidtstrakt Betyd- ning, at derunder ogsaa indbefattes saa smaa Bedrifter som dem, der kunne nøjes med en Kraft af g1^ Hestekraft — lig 6 Fodpund — pr. Sekund, og det er den mindste Kraft, hvor- med en Symaskine kan holdes i stadig Gang, saa vil følgende Betragtning vise vor Paa- stands Rigtighed. Man har ikke kunnet opnaa mere selv med de bedste Staalfjedre end at opsamle 36 Fodpunds Kraft o: omtrent Hestekraft i en Fjeder af 1 Punds Vægt. Nu fordrer som alt sagt en Symaskine aller mindst 6 Fodpunds Kraft pr. Sekund, hvilket altsaa vil sige, at man for at holde en saadan Ma- skine i Gang i en Time maatte have en Fjeder, der vejede mindst 600 Pund; men naar dette er saaledes, saa følger deraf, at hvormeget man saa end taler og skriver og anstrænger sig for at henlede Opmærksomheden paa Fjederkrafte- motorer, saa er deres industrielle Værdi abso- lut Nul. Hvad endelig angaar de Maskiner, der virke ved sammenpresset Luft og de for- skj ellige Transmissioner, da ere de kun anvende- lige i ganske særegne Tilfælde. Ved cle første sammenpresses Luften i store Beholdere og sendes derfra gjennem Ledninger til Maskinerne.