Dampmaskinens Historie

Dampmaskinens Afløsere, 339 produkterne presses neden ud gjennem Glideren, og ved at dreje en Hane paa dens Afløbsror mer eller mindre for, vil man kunne regulere Maskinens Gang. Det er nemlig klart nok, at livis Afløbet gjwes snævrere, saa kunne For- brændingsprodukterne ikke slippe saa hurtig bort som før; Stemplet lider altsaa, idet det gaar ned, et Modtryk nedenfra, og Resultatet bliver, at det bruger mere Tiel til at gaa nedad, eller hvad der er det samme, at der gjøres færre Stempelslag i samme Tid; hvad Opgangen angaar, da bliver den den samme, og der udfordres ogsaa akkurat samme Mængde Gas til at fremkalde clen. Det er da altsaa muligt paa anførte Maade at lade Maskinen arbejde med større eller mindre- Kraft uden at Gasforbruget pr. Stempelslag forandres. Dette konstante Gasforbrug er overordentlig ringe; det beløber sig pr. Hestekraft til 32 Kubikfod i Timen uden Hensyn til Maskinens Størrelse, hvorefter altsaa Driftsomkostningerne pr. Heste- kraft i Timen stille sig meget ringe*). Prisen for ■ en Maskine paa 1 Hestes Kraft er noget større end for en lige saa stærk Dampmaskine, nemlig 855 RclI. dansk, men saa har den til Gjengjæld særdeles store Fortrin fremfor en Dampmaskine. Den behøver intet stadigt Til- syn, den kræver ingen Paafyring under Ar- bejdet, og hvad der vel for den lille Bedrift er af aller størst Betydning, den kan øjeblik- kelig sættes i Gang med fuld Kraft og lige saa øjeblikkelig stoppes, uden efter Stands- ningsojeblikket at sluge nogen Kapital. Der er ikke nogen Fare for Explosion forbundet med den, hvorfor altsaa Arbejdslokalets For- sikkringspræmie ikke forhøjes. Maskinen tager en meget mindre Plads end en lille Damp- maskine, nemlig for en 1 Hestes Maskine kun 9 Kvadratfod, for en 4 Hestes 4, og da den kun *) Exempelvis kan anføres, at den to Hestes Maskine, der be- nyttes i det herværende, Hr. Kancelliraad J. C. Dreyer tilhørende Stiftsbogtrykkeri, kun bruger for 3 Mk. 12 Sk. Gas pr. Arbejdsdag. Den kostede for 2 Aar siden 880 Bell. vejer lidt, ere Funderinger ikke nødvendige. Naturligvis egner den sig paa Grund af de ovenfor udviklede Egenskaber om hurtig Stands- ning o. s. v. særdeles for saadanne Bedrifter, der kræve liyppige Afbrydelser; men ogsaa fra Etablissementer, som uafbrudt kræve Kraft, foreligger der Vidnesbyrd om, at de foretrække denne Maskine fremfor enhver anden Motor. I den aller sidste Tid have Gasmaskinerne faaet en Konkurrent iVandtryksmaskinerne. Det Vand, der fra, Vandværkerne sendes ind i Byerne, er underkastet et Tryk, som kan be- nyttes som Arbejdskraft, og de Maskiner, der ere baserede derpaa, staa hvad rolig Gang og Lethed og Billighed angaar langt over alle de andre hidtil omtalte. Mest udbredte ere den Slags Maskiner i Zurich, hvor man ved An- læget af Vandledningen tog særligt Hensyn netop til Vandets mekaniske Anvendelse. Der er nemlig i Ziirich anlagt to Vandledninger, saaledes at forstaa, at den ene af dem, den, som leverer Drikkevandet, aldeles ikke er lagt ind i Husene, men kun forsyner de offentlige Brønde. Den anden Ledning derimod, der af- giver Vanel til Vaskning, Kogning- og andre Øjémed i Husholdningen og Industrien, er lagt op i Husene til de .øverste Etager. Da den var færdig, udsendte Byens Magistrat i Januar 1870 en Opfordring til Ingeniørerne om at konstruere Vandtryksmaskiner, som kunde ar- bejde med det nu tilvejebragte Tryk. I Regle- mentet, som var affattet af Stadsingeniøren Biirkli-Ziegler, blev der forlangt, at disse Maskiner skulde være indrettede for et Normal- tryk af 95 Fod, men dog ogsaa skulde kunne afpasses til Tryk af fra 60 til 150 Fod, at de endvidere skulde levere en Middelarbejdskraft af | Hestekraft, og kunne reguleres under Gangen; endelig at de skulde kunne taale et tilfældigt Tryk af indtil 15 Atmosphærer. Som Svar paa denne Opfordring fremkom der 15 Maskiner, og iblandt dem en ganske efter Prin- cipet for Dampmaskinen indrettet dobbeltvir-