Dampmaskinens Historie

338 Dampmaskinens Afløsere. den nu er, ikke kan overskride denne Grændse uden at miste de fleste af sine Fortrin. Inden- for de nævnte Grændser kan derimod Konkur- rence vel finde Sted, og det er da ogsaa en Kjendsgjerning, at der mangesteds hos Snedkere, ' Drejere, Possementmagere o. s. v. anvendes Gasmaskiner med største Fordel. Hug on har senere forbedret Lenoirs Ma- skine derhen, at Explosionen ikke iværksættes ved elektriske Gnister men ved to almindelige Gasflammer. Lenoirs Gasmaskine gav naturligvis strax Stødet til at adskillige andre lignende kom frem; iblandt dem skal her kun nævnes den Otto-L^ngenske atmosphæriske Gas- maskine, der ubetinget er den mest fuld- komne af dem alle sammen, Lenoirs iberegnet. Den er konstrueret af Fabrikanterne Otto og Langen i Ko In — kaldes derfor ogsaa ofte Kolner Gasmaskinen — og det ifølge den Grundsætning, at man ikke skal anvende clen ved Explosionen fremkaldte Udvidelse af Luftarterne som Bevægekraft, men tværtimod tage Nytte af den Sammentrækning af Forbrændingsprodukterne, som opstaar derved, at Luftarterne, saasnart de have mistet deres Varme og følgelig ’ deres Spændkraft, ved At- mosphærens Tryk trænges sammen igjen til deres normale Rumfang. Som Følge deraf er deres Maskine saaledes indrettet: I en foroven aaben, opretstaaende Cylinder bevæger sig et Stempel lufttæt op og ned. Ved en særegen Gliderindretning ledes der, saasnart Stemplet begynder at gaa tilvejrs, en Blanding af Be- lysningsgas og Luft ind under det, og denne Blanding antændes — paa en Maade, som her ikke nærmere skal forklares — strax efter af en ved Siden af Glideren anbragt Gasflamme; Blandingen exploderer da, og Stemplet kastes tilvejrs. Til Stemplet er fastgjort en lang Tandstang, som griber ind i et Tandhjul, der sidder lost paa Maskinaxlen og kun er for- bunden med den paa en noget lignende Maade, som Spærhjulet i et Uhrværk med sin Axel; løber altsaa Tandhjulet rundt til den ene Side, saa gaar Axlen ikke med, men gaar Bevægelsen til den modsatte Side, saa sker der et lignende Indgreb, som naar Klinkerne i Uhrværket falde ind i Spærhjulets Tænder, og saa gaar Axlen med. Saalænge nu Stemplet gaar op, bliver Tandhjulet drejet rundt, men da det netop ved denne Bevægelse er uden Indgreb med Axlen, saa overføres altsaa Kraften ikke paa -denne. Den Spænding, Luftblandingen under Stemplet fik ved Explosionen, aftager under Stemplets Bevægelse opad i Forhold til Rumforøgelsen; samtidig tabe Forbrændings- produkterne lidt efter lidt deres Varme, og Følgen bliver, at de trække sig sammen. Derfor er der i det øjeblik, Stemplet er kom- men aller højst op, endog et noget luftfortyndet Rum under det, og dette sammen med den ydre Lufts Overtryk trykker det da ned igjen. Det Arbejde, den atmosphæriske Luft altsaa kommer til at gjøre, bestaar i at trykke Stemplet ned, ligesom ved Newcomens Ma- skine (Side 28), og det er dette Arbejde,- der nu strax gjores frugtbringende. Idet Stemplet nemlig gaar ned, tvinger Tandstangen Tand- hjulet rundt i modsat Retning af før; Hjulet faar altsaa nu Indgreb med Axlen, og kort sagt denne gaar nu rundt. Er Stemplet derefter kommen helt ned, saa løftes det et lille Stykke i Vejret, derved at en Vægtstang, som drives af Svinghjulet, griber fat og hæver det. Skjøndt det kun er et meget lille Stykke, det paa den Maade gaar op, er den derved frembragte Sugning dog tilstrækkelig til at skaffe en ny, passende brændbar Luftmængde ind i det der- ved opstaaede tomme Rum, — og nu begynder samme Spil igjen. Man indser da nu altsaa, at en uafbrudt Bevægelse af Axlen maa frem- komme; i den Tid, den ene Halvdel af Stempel- slaget foregaar — opad nemlig — ved Sving- hjulets Kraft, i den anden Halvdel — nedad — ved Atmosphæfens Tryk. Forbrændings-