Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
34 Dampmaskinen. han med Nul. Efter en af Halley 1680 givet Anvisning foretrak han imidlertid snart Kvæg- solv for Vinaand, og han fandt, at naar man inddeler den Mængde Kvægsølv, Thermometret rummer ved 0° i 11124 Dele, saa udvider dette sig 32 Dele, naar Thermometret sættes i smeltende Is, 212 Dele, naar det sættes i ko- gende Vand, og endelig 600 Dele, naar Kvæg- salvet koger. Derfor inddelte Fahrenheit det Rum, KvægsMvet udvider sig fra hans Nul- punkt, indtil det koger, i 600 Dele; men da det i Reglen ikke er nødvendig at have saa stor en Skala, saa forfærdigede han kun sine Thermometre saa store, at de viste Vandets Kogepunkt. Fahrenheits Skala strækker sig altsaa over 212 Dele; det viser 32° ved Vandets Fryse- punkt, 212 0 ved dets Kogepunkt, eller regnet fra det første af disse to Punkter til det andet, har det 180 Grader. Dette Thermometer blev strax modtaget med Bifald, men det har ikke holdt sig andre Steder ond i England, Rusland og Amerika, efterat det i andre fandt Rivaler, der ore baade mere rationelle og langt bekvemmere. I 1730 gav nemlig Réaumur Vinaands- thermometret følgende Indretning. Han be- nyttede som Vædske Vinaand blandet med en Femtedel Vand, forat dets Kogepunkt kunde komme til at ligge højere end ellers. Til Nul- punkt tog han det, hvorved Vædsken stiller sig, naar Instrumentet sættes i Vand, som er ved at fryse, og ved Vandets Kogepunkt satte han 80 °, fordi lian veel Forsøg havde fundet, at Thermometervædsken udvidede sig 80 Tusinde- dele mellem Frysepunktet og Kogepunktet. Det er dette Thermometer, der benyttes hos os og de fleste Steder i Tyskland. Endelig foreslog Professor i Upsala Cel- sius 1742 at se rent bort fra Udvidelses- forholdene og blot tage Hensyn til de to Punkter, som man altid kan finde igjen, Vandets Fryse- punkt og Kogepunkt, og idet han da inddelte Afstanden mellem de to Punkter paa Thermo- meterrøret, hvorved Vædsken stiller sig ved disse Varmegrader, i 100 lige store Dele, kon- struerede han saaledes Hundrededelsthermo- metret, som det i den franske Revolution blev kaldt. Det bruges stedse i Frankrig og Sverrig. Som man ser af denne Fremstilling er altsaa 100 0 C = 80 0 R = 180 0 F eller 5 ° C = 4 0 R = 9 0 F, hvorved man let kan omsætte den ene Inddeling til den anden, idet man dog for Fahrenheits Thermometer maa erindre, at hans Nulpunkt staar 32 0 F under vort. Følgende Tabel giver for hver 5te Grad Celsius fra 25 til 100 Grader de tilsvarende Temperaturer efter de to andre Skalaer. Celsius. Réaumur. Fahrenh. Celsius. Réaumur. Fahrenh. 4- 25 4- 20 — 13 40 32 104 4- 20 4- 16 - 4 45 36 113 4- 15 -i- 12 5 50 40 122 -7- 10 4- 8 14 55 44 131 ~ 5 H- 4 23 60 48 140 0 0 32 65 52 149 5 4 41 70 56 158 10 8 50 75 60 167 15 12 59 80 64 176 20 16 68 85 68 185 25 20 77 90 72 194 30 24 86 95 76 203 35 28 95 100 80 212 I Almindelighed er x 0 C = 4 x 0 x° R = 5. xo x 0 F = | [x - R = C = F32] H * + [5 x + C = .4 32]° F 32]° F [x 4- 32] 0 R. Efterat man da saaledes havde faaet et paalideligt Maaleapparat, kunde man tage fat paa de nærmere Bestemmelser af Varmephæ- nomenerne. Det var JosephBlack, Professor i Kemi og Anatomi ved Universitetet i Glasgow, der grundlagde den Del af Varmelæren, som her ligger os nærmest. Alt længe havde man vidst, at de forskjellige Legemer fordre en uligestor Varme for at smelte, og at om-