Dampmaskinens Historie

35 Dampmaskinen. vendt de smeltede Legemer for at størkne maa aflrjo’los ulige meget5 men de næimeis Om stændigheder ved Smeltningen og Styrtningen kjendte man ikke. En enkelt Iagttagelse af Fahrenheit stod lien som et Særsyn, den nem- lig, at Vand under visse Forhold kan af kjoles betydelig under den Varmegrad, hvorved det ellers fryser, uden at blive til Is, og at det omvendt, naar det saa endelig fryser, bliver varmere, idet det da pludselig antager den Temperatur, ved hvilken det ellers bliver til Is. Dette gav Black Anledning til i 1762 at anstille en hel Række i sig selv meget simple, men derfor ikke mindre oplysende Forsøg, hvor- ved han klarede Begreberne. Han blandede to lige store Vægtmængder Vand af forskellig Temperatur sammen, og saa nu, at Blandingen antog en Varmegrad, lig den, der ligger midt imellem de oprindelige. Har f. Ex. den ene 40 Graders Varme, den anden 20, faar Blandingen en Temperatur af 30 Grader. Men ganske anderledes forholder det sig, naar lige store Vægtmængder Is og Vand blan- des; Blandingens Temperatur bliver da ikke Middeltallet af de oprindelige. Tager man f. Ex. et Pund Is, som har 0 Graders Varme, og et Pund Vand, som er 79 0 Celsius varmt, da vil Thermometret vise 0 °, naar Isen er helt smeltet. For at faa et Pund Is smeltet maa man altsaa anvende saamegen Varme, som inde- holdes i et Pund til 79° opvarmet Vand, eller Is bruger for at smelte lige saa megen Varme, som er fornøden for at varme en lige saa stor Mængde Vand op til 79 °. „Denne Varme“, siger Black, „synes saaledes at absorberes af Vandet eller at skjule sig deri paa en saadan Maade, at Thermometret ikke kan vise os den“; lian kalder den derfor b u 11 den V a r m e, idet den paa en saadan Maade er bunden til Vandet, at den ikke frit kan virke paa Thermometret eller vor Haand, naar vi stikker den ned i Blandingen, Nu kan man forstaa, hvorfor Varmegraden ikke stiger fra det Øjeblik, en Ismasse er be- gyndt at smelte, indtil den er helt smeltet, uagtet man hele Tiden fyrer paa og altsaa til- fører Varme. Det ligger i, at Varmen forbi uges til Smeltningen, at den er den Kraft, der saa at sige river de i den faste Is stærkt til hin- anden fæstede Partikler fra hinanden og holder dem flydende. Og omvendt, naar Vand af- kjoles, vil et deri sænket Thermometer * ikke synke fra det -Øjeblik, den første Iskrystal dan- ner sig, indtil hele Massen er bleven til Is, fordi den Varme, som Vandet fik, da det smel- tede, nu gaar fra det igjen og kaster sig paa Thermometret, som derved skjænnes mod Af- køling. Men er først al den bundne Varme gaaet bort, er al Vandet frussen, saa synker Thermometret igjen som til at begynde med. Fahrenheits Forsøg linder da sin Forkla- ring deri, at Vandet, som rigtignok er afkjølet under Frysepunktet, men dog endnu ikke bleven til Is, netop derfor endnu har beholdt sin bundne Varme. Msn sucisiuxit 1 lysningen ind- træder, frigjores denne og varmer det op til det almindelige Frysepunkt 0 °. Efter at have klaret dette første Punkt tog Black fat paa det Spørgsmaal, om alle Legemer bruge lige megen Varme for at smelte, det. vil sige, om man, naar Legemerne først ere opvarmede til deres Smeltepunkt, maa til- føre lige megen Varme for at fiui Smeltningen • fuldført. Det viste sig, at dette ikke var Til- fældet, og Forsøgene gave det særdeles over- raskende Resultat, at af alle de Legemei, lian prøvede, var Vand det, der fordrede mest Varme, f Endelig undersøgte han Forholdene ved 1 Vandets Overgang fra flydende Tilstand til ; Damp. Ogsaa lier viste det sig, at der be- b hø vedes en vis Mængde Varme blot til at om- danne Vandet til Damp uden forøvrigt at for- t age dets Temperatur. i Der bliver da altsaa ogsaa Varme bunden ved Fordampning, og det ikke ganske lidt, idet 5*