Dampmaskinens Historie

36 Damp det ved senere nøjagtige Forsøg af Begnault er godtgjort, at der for at omdanne et Pund 100 0 varmt Vand til Damp forbruges lige saa megen Varme, som er nødvendig til at op- varme 5,37 Pd. Vand fra 0 0 til 100 °, eller mecl andre Ord 537 Gange saameget, som kan opvarme 1 Pd. Vand 1 Grad. Man er kommen overens om at kalde den Mængde Varme, der udfordres for at opvarme 1 Pel Vandi Grad, en Var me enhed. Der fordres altsaa for at fordampe 1 Pd. kogende Vanel 537 Varmeenheder, eller da det allerede inden Over- gangen til Damp har modtaget 100 Varme- enliedei, saa har 1 Pd. Vanddamp, som er 100 0 varmt, 637 Varmeenheder i sig. Naar omvendt Dampen fortætter sig, af- giver den sin bundne Varme, hvad man kan se ved at lede Vanddamp ned i koldt Vand; dette vil da opvarmes. Og har man netop ledet Dampene af 1 Pd. kogende Vand ned i 5,37 Pd. Vand, 00 varmt, saa ville disse sidste komme i Kog. Derpaa beror Dampkogning. De hidtil angivne Tal referere sig til, at Vandet fordamper ved en Temperatur af 100 0 C. Men efter Regnaults Undersøgelser er den Mængde Vai me, der fordres til Fordampningen, ikke den samme ved forslgellige Temperaturer; følgende Tabel angiver de Varmemængder, der ere fornødne for at forvandle et Pund Vand til Damp ved de ved&iede Temperaturer. Første Spalte angiver Dampens ’ Temperatur, anden Spalte den til Fordampningen nødvendige Mængde Varme, udtrykt i Varmeenheder; tredie Spalte angiver i Varmeenheder den Mængde Vaime, der fordres for at forvandle et Pund 00 varmt Vand til Damp, der holder den Tempei atur, som første Spalte angiver. Temperatur. Bunden Varme. Hele Mængde Varme. 0 0 606,5 606,5 20 592,6 612,6 40 578,7 618,8 60 564,7 624,8 SKINEN. — - Temperatur. Bunden Varme. Hele Mængde Varme. 80 0 550,6 630,9 100 536,5 637,0 120 522,3 643,1 140 508,0 649,2 160 493,6 655,3 180 479,0 661,4 200 464,3 667,5 220 449,4 673,5 Det fiemgaar af denne Tabel, at der kun er megen ringe Forskjel paa de Varmemængder, som ere nødvendige for at forvandle et Pd. 0 0 varmt Vand til Damp, som holder 100 0 Varme og til 200 0 val in Damp; Forskj øllen er nemlig’ kun 667,5 637,0 = 30,5 Varmeenheder. Men dci nu, som næsts Tabsl vil vise, Damp, som er 100° varm, kun har 1 Atmosphæres Spændkraft, medens 200 0 varm Damp har 16 Atmosphærers Spændkraft, saa følger heraf, at man maa bruge næsten lige saa meget Brændsel for at forvandleO0 varmtVand tilDamp af lavSpænding som tilDamp af li-øj Spænding, eller at det mecl Hensyn til Bekostningen af Brændematerialet kom- me i omtrent ud paa et, om man frem- biingei Damp af lav eller af høj Spæn- ding, et for Dampkraftens Anvendelse over- ordentlig vigtigt Resultat. Æren for at have lagt Grunden til alt dette tilhører da Black, men naturligvis er det hele bleven ført langt videre og langt ander- ledes nøjagtig undersøgt, end han kunde gjwe det. Imidlertid, han gav Impulsen og clet er paa Grundlag af hvad han gav, at Watt, som man vil faa at se, kom i rette Spor med sine Forbedringer af Dampmaskinen. Endnu blot først et Par Bemærkninger om Dampdannelse og Dampspænding. Vand kan fordampe under enhver Tempe- ratur, selv i stærk Frost; ved lave Tempe- raturer sker Fordampningen kun fra Overfladen, ved højere ogsaa fra Vædskens Indre, Paa de