Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 37 Dele af Karrets Inderside, der ere Ilden nær- mest, danne sig smaa Dampbobler, som rive sig Los og gaa tilvejrs, men til at begynde med. fortætte de sig igjen i de højere liggende Vandlag — da „snurrer“ Vandet — indtil en- delig Varmen er bleven saa stor, at de have Spændkraft nok til at bryde sig Vej helt igjen- nem; da koger det Dampens Spændkraft er da saa stor, at den baade kan holde Ligevægt med Vand- trykket i Karret og med Luftens Tryk; men deraf følger igjen, at Kogepunktet maa for- andre sig ved Forandringer i disse to Tryk, saasom Dampspændingen da enten ikke behøver at være saa stor eller maa være større, og den igjen er afhængig af Varmegraden. Kogepunktet er altsaa ikke noget i og for sig fast Punkt, men retter sig efter de omtalte Tryk; derfor koger Vand i flade Kar ved lavere Temperaturer end i li-øje, i større Højder over Jorden ved ringere Varmegrad end hernede, og derfor koger det kun ved 100 0 under den Forudsætning, at Lufttrykket har en ganske bestemt Størrelse, 1 Atmosphæres Tryk. I Papins Gryde maa Kogepunktet altid være over 100 Grader, saasom Dampen er inde- sluttet og trykker tilbage paa Vædsken, og det er klart nok, at jo større Tryk, der anbringes paa Ventilen, desto højere maa Kogepunktet stige, og desto større maa Dampenes Spænd- kraft blive. Sættes et Thermometer ind igen- nem Laaget af Gryden, kan det vise Koge- punktet ved ethvert til Ventilens Belastning svarende Tryk, som igjen direkte angiver Damp- spændingen i Pund. Følgende Tabel viser Dampens Spændkraft og Rumfang i Forhold til den Mængde Vand, hvoraf den er frembragt, svarende til cle ved- føjede Varmegrader. Spændkraft Temperatur. Rumfang. iAtmosphærer i Pund. 0,25 3,53 64,7 6198 0,5 7,07 81,7 3229 1,0 14,14 100,0 1700 1,5 21,21 112,2 1190 2,0 28,28 120,6 900 2,5 35,34 128,4 733 3,0 42,41 133,9 620 3,5 49,48 139,4 535 4,0 56,55 144,0 477 5,0 70,69 152,2 388 6,0 84,83 159,2 326 7,0 98,97 165,3 282 8,0 113,10 171,2 248 9,0 127,24 176,8 221 10,0 141,38 1 181,3 200 SJETTE KAPITEL. WATTS Første ARBEJDER. — PKINCIPET FOB DEN ENKELTVIRKENDE DAMPMASKINE. — ROEBUCK.—BOLTON. CORNWALLMASKINEN. Det var i Aaret 1763, at den Mand tog- fat paa at forbedre Dampmaskinen, som blev dens anden Fader, Watt, som dengang var en lille fattig Instrumentmager i Glasgow. James Watt var født i Greenock den 19de Januar 1736 af en hæderlig belqendt skotsk Handelsfamilie, hvis Fonnuesomstændig- heder paa Grund af uheldige Spekulationer vare gaaede saameget tilbage, at det trods Drengens Lyst og Evner til Studeringer var nødvendig at sætte ham i en Vej, der hurtigere end den studerende kunde give ham Underholdet. Han blev derfor 16 Aar gammel sat i Lære hos en physisk og nautisk Instrumentmager, hos hvem han blev i 4 Aar; derpaa drog han til London, hvor han tilbragte et Aar hos en dygtig Mester, men maatte da for sit svage Helbreds Skyld vende tilbage til Skotland igjen. Han vilde nu nedsætte sig i Glasgow som physisk Instrumentmager, men havde som Frem- med en hel Del at kjæmpe mod Byens Langs-