Dampmaskinens Historie

38 Dampmaskinen. aand, der ikke tillod ham at aabne selv et nok saa beskedent Udsalg, saa at han var i en meget kritisk Stilling, der truede med aldeles at standse ham, da heldigvis Universitetets Mellemkomst friede ham ud af den pinlige Forlegenhed. Det udnævnte ham nemlig til Konservator ved dets physiske Samling og til- lod ham mod at paatage sig Forfærdigelsen og Vedligeholdelsen af de physiske Instrumenter, det brugte, at aabne en lille Boutik i et det tilhørende Lokale. 1757 sad da altsaa Watt i denne tarvelige Stilling. Imidlertid, han havde faaet Fodfæste og var end Stillingen tarvelig, saa gav den ham dog det nødvendige og bragte ham desuden i Bekjendtskab med cle i hans Retning ledende Mæncl ved Universitet og saadanne Elever, som særlig lagde sig efter physiske Studier. En af dem var den senere som Matliematiker og Ke- miker bekjendte Robison, der dengang stu- derede ved Universitetet, og som havde segt Watt for at meddele ham sine Tanker om Dampmaskinens Anvendelse blandt andet til at trække Vogne og hore hans Mening derom. Dette ledede til, at Watt allerede i 1759 kom til at experimentere med Damp; han gjorde Forsøg med Papins Gryde, indrettede sig en Model til en Højtryksmaskine, men Faren for Sprængning og Vanskeligheden ved at holde Sammenføjningerne tætte, lode ham snart op- give disse Forsøg igjen. Derfor bleve de dog ikke frugtesløs©; den daglige Omgang med Eobison lagde nemlig Grunden til deres senere Venskab, og det kunde jo heller ikke være andet, end at de to, der begge saa stærkt interesserede sig for de samme Sporgsmaal, maatte føle sig nær sam- menknyttede. Eobison har senere givet en Skildring af Watt fra den Tid, der tilfalde viser, hvor stærkt et Indtryk, han gjorde paa ham. „Endskjondt jeg ikkun var Elev“, siger han, „var jeg dog saa forfængelig at tro, at jeg havde gjort end- ogsaa betydelige Fremskridt i mine Yndlings- studier, dengang man præsenterede mig for Watt. Men jeg maa tilstaa, jeg blev i høj Grad slaaet, da jeg opdagede, livorlangt denne unge Arbejder var mig forud. Saasnart en eller anden Vanskelighed viste sig for os ved Universitetet, og det ligemeget af hvad Natur, toge vi strax vor Tilflugt til vor Instrument- mager, for hvem ethvert nyt Sporgsmaal strax blev en Kilde til grundige Studier og Opda- gelser. Aldrig gav han tabt, før lian fuld- kommen havde klaret Sagen, enten ved at re- ducere den til intet, eller ved at drage et smukt og vigtigt Resultat af den. Da lian en- gang mente, at det for at lese et saadant Spørgsmaal var nødvendig at læse Leupolds Værk om Maskiner, gav han sig strax til at lære Tysk; af lignende Grunde lærte han sig selv en anden Gang Italiensk........Den unge Inge- niørs Fordringsloshed stemte strax alle, som nærmede sig ham, til Velvillie, og slqondt jeg- har set en Del i Verden, maa jeg tilstaa, at det vikle være mig umulig at nævne endnu et Exempel paa, at en saa oprigtig og almindelig Hengivenhed er bleven nogen saa overlegen Person til Del. Men denne Overlegenhed frem- traadte ogsaa under den elsværdigste Oprigtig- hed, og den indrømmede frit og gjerne enhver sin Fortjeneste, ja Watt indrømmede endogsaa sine Venner Æren for Opfindelsen af saadanne Ting, som i Virkeligheden som oftest var hans egne Ideer i anden Porm.“ I fire Aar hvilede mi Forsagene over Damp- kraft, indtil de en skjønne Dag i 1763 bleve optagne paany. Grunden dertil var den, at Universitetets Model af Newcomens Dampma- skine havde vægret sig ved at gjore Tjeneste; Professor Anderson, som ønskede at benytte den ved sine Forelæsninger, sendte clen da til Watt for at blive efterset. Watt gik Lodningerne og alle Sammen- føjninger efter og prøvede nu Modellen, men det viste sig, at den frembragte Damp kun