Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 39 Det var derfor et stort Spørgsmaal, livad der var det fordelagtigste, enten at arbejde med en ringe Mængde Fortætningsvand og der- ved spare en betydelig Mængde Brændsel, men til Gjengjæld rigtignok ogsaa faa en mindre Arbejdskraft, eller lade en stor Bekostning til Brændsel gaa op mod den større Kraft, man fik veel en mere fuldkommen Fortætning. Watt heldede oprindelig til den første An- skuelse og indrettede sig da paa at holde Cy- linderens Varmegrad saa konstant som mulig. Til den Ende forfærdigede lian den af Træ, men da dette slog sig, maatte han igjen tage Metalcylinderen i Brug, forsynede den dog med et Træhylster (Trøjen) og stoppede, for endnu bedre at holde paa Varmen, stødt Trækul ind imellem dem. Dog, han frafaldt snart den hele Tanke; thi vel blev Udgiften til Brændsel reduceret til det halve af hvad den før var, men Maskinen arbejdede til Gjengjæld med saa ringe Kraft, at den blov upraktisk. Der var da intet andet for end at arbejde paa den gamle Methode, naar man ikke kunde finde paa paa en eller anden Maacle at for- tætte Dampen uden at afkjøle Cylin- deren. Det blev altsaa det store Sporgs- maal, det blev en Opgave, hvorpaa han arbej- dede længe og vedholdende, og som man sei kom altsaa ogsaa lian ligesom de tidligere Ex- perimentatorer ind paa Brændselsbesparelsen; men medens de, for at naa dette Maal, kun gjorde Forandringer ved Kjedlerne, tog lian fat i selve Knudepunktet, Maskinens allersvageste Side, Fortætningen. En Kække Iagttagelser anstillede med dette bestemte Formaal for -Øje havde vist ham, at man for tilstrækkelig at ophede den ved For- tætningsvandet afkj olede Cylinder maatte ind- lade gjennemsnitlig 3 Gange saamegen Damp, som Cylinderen kunde rumme, eller at der med andre Ord gik tre Fjerdeparte af Varmen til- spilde. Dette havde højlig forundret ham, og han gav sig da nu, for at komme paa det Rene med Møje formaaede at lofte Stemplet, hvor- til Grunden, mente han, laa i, at Cylinderen var altfor stor i Sammenligning med Kjecllen, saa at denne ikke nær kunde producere den Mængde Damp, der var nødvendig. Han skar da et Stykke af Cylinderen af og prøvede igjen, denne Gang med Held; nu kunde Maskinen arbejde nogenlunde regelmæssig*). Men foruden denne Betragtning af For- holdet mellem Cylinderens og Kj edlens Rum- fang gav Modellen Anledning til mange andre. Han havde saaledes lagt Mærke til, at naar Dampen trængte ind i Cylinderen, blev denne saa varm, at man ikke kunde holde Haanden paa den; men al denne Varme gik ved den paafølgende Indsprøjtning af Fortætningsvandet helt tilspilde. Man maatte nemlig bruge en særdeles stor Mængde koldt Vand til at frem- kalde Fortætningen; thi indsprøjtede man kun lidt, saa vilde det, saasom det ikke var underkastet noget ret stort Tryk, komme i Kog allerede ved den forholdsvis lave Varmegrad, Cylinderen endnu havde, og udvikle Dampe, der modsatte sig Stemplets Nedgang, altsaa gav Krafttab. Og omvendt, naar Stemplet atter skulde op, og Dampen derfor igjen indlodes, saa modte den Cylinderens til mindst 40° C afkjolede Metalvægge, og inden disse bleve saa vidt op- varmede, at Dampen kunde holde sig som Damp og udøve Tryk, gik der atter her en urimelig Mængde Varme tabt. *) Man vil heraf indse, hvor lidet begrundet den meget almin- delige Historie er, ifølge hvilken han skulde have „opfundet Dampmaskinen" ved tilfældigvis at have 'bemærket, at Dam- pen i en Thekjedel løftede Kjedlens Laag. Denne Historie, der or et af de mange Exempler paa den Lyst, man har haft til at tilskrive de store Opdagelser og Opfindelser Tilfældets Magt — og man erindre i den Henseende blot hvad der er fortalt om .Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen — spredes yderligere blandt det store Publikum og gives lige- som Historien om de Cans forøget Vægt ved at illustreres. Et stort Lithografi „Watts Opdagelse af Dampmaskinen", der fromstiller en Mand i Arbejdsdragt, som mod en meget dyb- sindig Mine stirrer paa en Thekjedel. hvis Laag han har lagt tilrette mod en Ildtang, han endnu holder i Haanden, — var for et Par Aar siden i lang Tid udhængt i et Forgylder- vindue paa Kjøbenhavns Vesterbro, hvor det stadig tiltrak sig en meget ufortjent Opmærksomhed.