Dampmaskinens Historie

40 Dampmaskinen. med alle herhenhørende SpoTgsmaal, til at an- stille en Række Forsøg, som skulde gaa ud paa at vise, dels hvormange Gange Rumfanget af den af en vis Mængde Vand udviklede Damp er større end Vandets Rumfang, dels hvormeget Vand der skal til, for at fortætte en vis Mængde Damp. Hvad det første Spørgsmaal angik, fandt han, at et Maal kogende Vand kunde frem- bringe 1400 Maal Damp*); for det andet Spørgs- maals Vedkommende kom han til det Resultat, at den af en Kubiktomme Vand frembragte Damp indeholdt saamegen Varme, at den kunde opvarme en Kubiktomme Vand til omtrent 980 0 F eller omtrent 525 0 C, det vil sige den kunde opvarme 5,25 Kubiktommer Vand til 100 0 C eller endelig bringe 5,25 Gange saameget Vand, som den selv var kommen af, i Kog, et Resultat, der som man ser, stemmer mærkværdig godt med Eegnaults i forrige Ka- pitel omtalte. Dette sidste Resultat forundrede ham i højeste Grad; lian kunde aldeles ikke forklare sig, hvordan Dampen uden at have en større Varmegrad end det kogende Vand, kunde inde- holde en saa stor Mængde Varme, hvor denne Varme var bleven af, hvad den tjente til. Blacks Forsag over samme Æmne og den hele Fordampningstheori kjendte lian ikke det mindste til; men videbegjærlig, som han var, vilde lian skaffe sig Oplysning derom, og Tilfældet vilde, at han just henvendte sig til Black, der havde skabt Theorien. Naar der da altsaa fortælles, at Watt havde lært det hele af Black, ja været tilstede ved dennes Forelæsninger, da maa dette bero paa en Misforstaaelse. Han kjendte intet til Sagen, *) Som man ser stommer dette ikke med Tabellen i forrige Kapitel, der angiver 1700. Men erindrer man, at Watt maatte anstille sine Forseg uden andre Hjælpemidler end Apotheker- flasker, saa vil man indrømme, at allerede dette var meget respektabelt; og ser man Éen til, at en Mand somMusschen- broeck havde angivet Forholdet til 14000, saa kan man skjenne, hvor godt Watt har arbejdet med sine ufuldkomne Apparater. førend han meddelte Black sine Resultater; men at lian da fik Oplysninger og Vink, er klart, og det sis-er han os’saa selv. „Jeg talte da“, siger han nemlig, „til min Ven Dr. Black derom, og han udviklede nu for mig sin hele Lære om clen bundne Varme, som lian nogle Aar før havde fremsat. Optaget saameget af mine egne Arbejder og Undersøgelser, som jog havde været, kan jeg godt have hørt denne nye Lære omtalt, uden at have skjænket den den Opmærksomhed, clen fortjente, indtil det øje- blik, da jeg saaledes snublede over en af de vigtigste Kjendsgjsininger, livorpaa denne be- undringsværdige Theori hviler.“ At alle disse Forsøg maatte tage Tid, især da der kun levnedes ham Lejlighed til at anstille clem i den Fritid, som faldt af fra hans professionelle Arbejder, er Idart nok. Men selv om de havde ladet sig udføre uden Afbrydelser, var der dog et langt Spring fra Kundskab til Theorien til dennes praktiske Anvendelse, og dertil kom, at mange andre Ting droge ham bort fra hans Syslen hermed. Familiens For- muesomstæncliglieder vare bestandig gaaecle mere tilbage, saa at den nu ikke var langt fra at lide Nød; han maatte da arbejde og slide for at komme den til Hjælp. Men dertil kom endnu, at Watt havde forelsket sig; en af hans Onkler, en Mr. Miller, som boede i Nærheden af Glas- gow, og hos hvem han tilbragte sine Sandage, havde nemlig en elskværdig attenaarig Datter, og for hende havde han fattet Godhed. Hans Frieri blev vel optaget baade af Faderen og Datteren, og Enden paa det blev, at Miss Miller i 1764 blev lians Kone. Alt dette beslaglagde naturligvis i ikke ringe Grad hans Tanker og medførte tillige en Forandring i hans Stilling, idet han nu frasagde sig sin Post som Konservator og flyttede ind i Byen for at forsøge sin Lykke som Civilingeniør og Landmaaler. En talrig Kreds af Venner havde han vundet sig, lian haabede ved deres Indflydelse at komme igjennem.