Om Toner Og Farver

7 Her ligesom ved Tonerne stemmer den umiddelbare Opfattelse overeens med det matliematiske Udtryk, men begge ere i Uover- eensstemmelse med det objective Phænomen. Hvorledes det gaaer til, at -Øret kan høre de Toner i Svingningerne, som dog ikke findes deri, skal senere blive angivet. Til disse Besynderligheder ved Tonefrembringelsen kommer der endnu een. Trykker man paa et Klaveer en af Tangenterne saa langsomt ned, at Hammeren ikke kommer til at slaa an mod Strengen og da rask anslaaer en af dens harmoniske Toner, Octav, Qvint, Terts o. s. v., vil den for Dæmperen befriede Streng angive den anslaaede Tone og blive ved at klinge i nogen Tid. Er det derimod en af de uharmoniske Toner, som anslaaes, bliver Stren- gen i Ro. Det seer ud som en Sympathi imellem de harmoniske Toner, der bringer den ene til at ledsage den andens Bevægelse, men i Virkeligheden er det et Phænomen af reent mekanisk Natur. Naar man paa en Vægtskaal lægger to ligestore Vægte, saa der er Ligevægt, og saa bringer den ene Skaal til at svinge, vil den ved Svingningerne frembragte Centrifugalkraft virke paa Vægten, deels som en lille Forøgelse af den Vægt, som ligger paa Skaalen, deels ved smaae Ryk i Vægtstangen, og de ville bringe denne til at udfore ganske smaa Svingninger i den Takt, hvori Skaalen svinger. Paa fine Vægte kan man neppe iagttage disse Svingninger. Hvis man nu efterhaanden gjor Ophængningen ti] den svingende Skaal længere, men sorger for, at Centrifugal- kraften beholder den samme Størrelse, ville Skaalens Svingninger blive langsommere og nærme til at blive ligesaa langsomme som hele Vægtskaalens, men derved voxe ogsaa dennes smaa Svingnin- ger, indtil de omsider blive saa store som muligt, naar Skaalens Svingningstid er lig Vægtens. Et andet beslægtet Forhold har man ved to Penduler, som ere ophængte ved den samme Bjælke. Ere deres Længder kjendeligt forskjellige, kan man sætte det ene af dem i Svingninger, uden at det andet kommer i Bevægelse; men ere de næsten lige lange og altsaa næsten have samme Sving- ningstid, er Forholdet et andet. Sætter man det ene i Bevægelse, vil det andet kort efter komme i Svingninger, der blive større og