Om Toner Og Farver

6 tiden. — Man vi J see, at der i alt dette ikke er Noget, som tyder paa en heel Række af Svingninger, der udføres i forskjellig Takt; Oiet seer Intet til saadanne, og dog horer Oret dem; men hvor- ledes? — Det er mærkeligt nok, at naar man mathematisk vil give et Udtryk, en Formel for saadanne Svingninger som dem, Violinstrengen udfører, kan det kun skee ved en Række af Led; men hvert enkelt af disse Led angiver en pendulagtig Svingning, og Svingningstallene for disse Svingninger forholde sig som Tal- lene i den naturlige Talrække, medens Udsvingenes Størrelse for- holde sig omvendt som Qvadraterne af Svingningstallene. Det synes da mærkeligt nok, som om -Øret mere hører efter den ma- thematiske Formel end efter den virkeligt tilstedeværende Bevægelse. Paa et ganske andet Omraade har der imidlertid viist sig en ganske tilsvarende urigtig Opfattelse. Oldtidens Astronomer stræbte som bekjendt at opfatte Himmellegemernes Bevægelser som Cirkel- bevægelser, og da en simpel Cirkelbevægelse ikke kunde tilfreds- stille Iagttagelserne, antoge de en Bevægelse i Epicykler, det vil sige en Bevægelse i en Cirkel omkring et Midtpunkt, som selv bevæger sig i en Cirkel. Eftersom Himmellegemernes Bevægelse blev mere noiagtigt undersøgt, blev man tvungen til at sætte Epi- cykel paa Epicykel, for at skaffe Overensstemmelse mellem Himmel- legemets virkelige og det beregnede Sted, hvad der gav Alphons den Vise Anledning til at yttre, at han, hvis han havde været taget paa Raad med ved Skabningen, kunde have indrettet Sol- systemet simplere. Efter Kepplers og Newtons Opdagelser faldt Epicykeltheorien bort af sig selv og Simpelheden kom for en Dag, saaledes at Planeterne bevæge sig i Ellipser paa Grund af Solens Tiltrækning; men disse Ellipser undergaae paa Grund af Planeter- nes indbyrdes Tiltrækning langsomme Forandringer i Figur, Stør- relse og Beliggenhed. Dette er altsaa den objective Sandhed, men skal Theorien give et matliematisk Udtryk for Bevægelsen af en Planet, kommer det til at bestaae af en lang Række af Led, af hvilke ethvert er Udtrykket for en Cirkelbevægelse, og saaledes kan man sige, at det theoretiske Udtryk netop gjengiver den Række af Epicykler, hvis Tilværelse Theoriens Grundlag benægter.