Om Toner Og Farver

5 Det er nu i det Foregaaende sagt, at en Tonegiver, som sættes i Svingninger, paa samme Tid frembringer Høre forskjellige Toner, og man siger saaledes om en Streng, at den, paa samme Tid som den svinger som et Hele og giver sin dybeste Tone, Grundtonen, deler sig i to svingende Dele, der svinge dobbelt saa hurtigt, i tre, der svinge tre, i fire, der svinge fire Gange saa hurtigt o. s. v. Og dette er ogsaa, idetmindste subjectivt, sandt. Det fine musikalske Øre kan i Strengens samlede Klang høre de mere fremtrædende af de medklingende Toner, og hvor det ikke strækker til, kan man here dem ved de saakaldte Resonatoren Disse, som ere opfundne af Helmholtz, kunne siges at være Tragte af Form som Cylindere eller Kugler, der have en saadan Størrelse, at Luften i dem kun kan sættes i Svingninger, naar een bestemt Tone bringes til at lyde foran deres Munding. Anbringes en saa- dan Resonator med Spidsen i det ene Ore, medens det andet -Øre stoppes til, kan man ikke høre anden Tone end den, efter hvilken Resonatoren er stemt, og er dette en af Strengens høiere Toner, hores denne tydeligt, medens Grundtonen og de andre intet Ind- tryk gjore paa Oret. Er det nu ogsaa en objectiv Sandhed? Af de Undersøgelser, Helmholtz har anstillet over Svingningerne af en Violinstreng, der stryges med en Bue, fremgaaer det, at disse Svingninger ingen Lighed have med dem, et Pendul udfører. Dettes Hastighed er størst midt i Svingningen og derfra aftager jævnt ud til det største Udsving, hvor den et Øieblik er Nul, for derfra at vende om og gaae voxende hen imod Midten, hvorved den hele Be- vægelse kommer til at see ud som en Cirkelbevægelse med ufor- andret Haetighed, naar den betragtes fra et Punkt i Cirkelens Plan. Et Punkt af Violinstrengen vil derimod bevæge sig til den ene Side med uforandret Hastighed, derpaa pludselig vende om og bevæge sig tilbage igjen med uforandret Hastighed. For Midten af Strengen ere de to Hastigheder omtrent ligestore, paa andre Steder er den ene større end den anden, og tæt ude ved Stren- gens Ender foregaaer Bevægelsen til den ene Side næsten øjeblikke- ligt, saa at Bevægelsen til den anden optager hele Svingnings-