Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Det er en Eiendommelighed ved Tonerne, at det er meget
vanskeligt at frembringe een enkelt Tone, og naar det skeer,
har den en mat, dump Klang. I Almindelighed fremkommer der
saavel ved Strengeinstrumenter som ved de blæsende Instrumenter
en heel Række af Toner, hvis Svingningstal forholde sig som Le-
dene i den naturlige Talrække. Den dybeste af disse Toner,
Grundtonen, er den, som giver den samlede Klang Navn, men
Tonens Charakteer, dens eiendommeligc Malm eller dens Klang-
farve beroer paa den hele Række af medklingende Toner, af hvilke
nogle kunne mangle, medens andre kunne være særegent stærke.
Man forstaaer saaledes, at naar en Klaveerstreng anslaaes paa
Midten og da giver én Klang bestaaende af Tonerne 1, —- 3, —
5, — 7 . .., maa denne have en anden Klangfarve, end naar Stren-
gene anslaaes ved en Trediedeel af Længden, da den frembringer
Tonerækken 1, 2, — 4, 5, — 7..eller naar den anslaaes paa
I af Længden, da den giver 1, 2, 3, — 5, 6 ... o. s. v., og det
er da Instrumentmagerens Opgave at udfinde, paa hvilket Sted
Strengen skal anslaaes, for at dens Tone eller Klang kan blive saa
fyldig som muligt.
Det normale Øre er musikalsk, men del er bekjendt, at der
ogsaa er umusikalske Øren af meget forskjellig Grad. Hos Nogle
kunne Afvigelserne fra de rigtige Toneforhold være temmelig be-
tydelige, uden at de mærke den Dissonans, som det musikalske
Øre finder i hoi Grad piinlig, Andre kunne aldeles ikke gjøre
Forskjel paa Consonans og Dissonans, og paa Andre igjen gjor
Musiken et ligefrem piinligt Indtryk, hvad man efter de under-
søgte Tilfælde ikke maa betragte som en Smagløshed hos dem;
det synes meget mere som det beroer paa en abnorm Bygning af
Ørene, hvorved een og samme Tone opfattes | Tone forskjelligt
med de to -Øren; stoppes det ene fuldstændigt til, forsvinder det
piinlige Indtryk af Musiken. Jeg vil ikke sige, at en fuldstændig
Nydelse af den træder istedet, thi Oret maa have en vis Uddan-
nelse for at opfatte som Vellyd de meget indviklede Toneforhold,
som benyttes i Musiken, og denne Uddannelse mangler selvfølgelig
bos et fire, der hidtil har skyet alt det, som kunde kaldes Musik.