Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
4 Det er en Eiendommelighed ved Tonerne, at det er meget vanskeligt at frembringe een enkelt Tone, og naar det skeer, har den en mat, dump Klang. I Almindelighed fremkommer der saavel ved Strengeinstrumenter som ved de blæsende Instrumenter en heel Række af Toner, hvis Svingningstal forholde sig som Le- dene i den naturlige Talrække. Den dybeste af disse Toner, Grundtonen, er den, som giver den samlede Klang Navn, men Tonens Charakteer, dens eiendommeligc Malm eller dens Klang- farve beroer paa den hele Række af medklingende Toner, af hvilke nogle kunne mangle, medens andre kunne være særegent stærke. Man forstaaer saaledes, at naar en Klaveerstreng anslaaes paa Midten og da giver én Klang bestaaende af Tonerne 1, —- 3, — 5, — 7 . .., maa denne have en anden Klangfarve, end naar Stren- gene anslaaes ved en Trediedeel af Længden, da den frembringer Tonerækken 1, 2, — 4, 5, — 7..eller naar den anslaaes paa I af Længden, da den giver 1, 2, 3, — 5, 6 ... o. s. v., og det er da Instrumentmagerens Opgave at udfinde, paa hvilket Sted Strengen skal anslaaes, for at dens Tone eller Klang kan blive saa fyldig som muligt. Det normale Øre er musikalsk, men del er bekjendt, at der ogsaa er umusikalske Øren af meget forskjellig Grad. Hos Nogle kunne Afvigelserne fra de rigtige Toneforhold være temmelig be- tydelige, uden at de mærke den Dissonans, som det musikalske Øre finder i hoi Grad piinlig, Andre kunne aldeles ikke gjøre Forskjel paa Consonans og Dissonans, og paa Andre igjen gjor Musiken et ligefrem piinligt Indtryk, hvad man efter de under- søgte Tilfælde ikke maa betragte som en Smagløshed hos dem; det synes meget mere som det beroer paa en abnorm Bygning af Ørene, hvorved een og samme Tone opfattes | Tone forskjelligt med de to -Øren; stoppes det ene fuldstændigt til, forsvinder det piinlige Indtryk af Musiken. Jeg vil ikke sige, at en fuldstændig Nydelse af den træder istedet, thi Oret maa have en vis Uddan- nelse for at opfatte som Vellyd de meget indviklede Toneforhold, som benyttes i Musiken, og denne Uddannelse mangler selvfølgelig bos et fire, der hidtil har skyet alt det, som kunde kaldes Musik.