Om Toner Og Farver

3 chemisk Virksomhed til Livsvirksomhed, der vilde være umulig uden Lys. Jeg skal forsøge paa i det Folgende at vise, hvor vidt Analogien mellem Toner og Farver kan føres, men tillige hvorledes det Eiendommelige ved de sandselige Opfattelser af dem betinger en væsentlig Forskjel imellem de Arter af Indtryk, de gjøre paa os. Øret formaaer ikke at opfatte Luftsvingningerne som en Tone, førend der udfores omtrent 16 af dem i Secundet, og det er endda med Nod og neppe, at man kan kalde denne Lyd en Tone; den har større Lighed med en Brummen, men kan dog bi- drage til at gjore en Accord af andre Toner fyldig, naar den klinger sammen med dem; denne Tone betegnes som C. Bliver Svingningstallet større, stiger Tonen, og Musiken benytter dem til benåd 8400 Svingninger i Secundet, Despretz har maalt dem til 36500, men i Fuglesangen findes der endnu langt høiere Toner. Hvor den Iwiere Grændse for Tonerne ligger, har det hidtil ikke været muligt at bestemme, men den synes at have forskjellig Be- liggenhed for forskjellige Personer, idetmindste er der dem, som ere absolut dove for Græshoppesang og have ondt ved at hore Faarekyllingernes Piben, medens de med Lethed hore svage Lyd af andre Arter. I den hele lange Tonerække opdager det musi- kalske Øre ligesom en Gjentagelse af en Tone, hvergang man naaer til en med den dobbelte Høide; det er den, man kalder Oc- taven. Musiken benytter altsaa 9 Octaver, man har maalt To- nerne indenfor 11 Octaver, hvormange Octaver de i det Hele om- fatte, vides ikke. Det musikalske Øre opdager endnu indenfor Octaven visse Toneforhold eller Intervaller, som ere velklingende eller conso- nerende, medens de andre ere dissonerende, og det har alt i lang Tid været bekjendt, at Betingelsen for at to Toner skulle give Consonans er, at Forholdet imellem deres Svingningstal kan ud- trykkes ved simple Tal eller idetmindste være meget nær ved at kunne det. Saadanne consonerende Toneforhold ere: \ (Octaven), I (Qvinten), (Qvarten), 45 (store Terts), | (lille Terts), f (Sexten) og saa i mindre Grad | (lille Sext) og £ (lille Septim).