Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
upathetisk: „en Tone er en Svingningsbevægelse; jo flere Sving- ninger der udføres i en Tidseenhed, desto høiere er Tonen“; og naar den har sagt det, har den tillige sagt: „I den objective Ver- den er der hverken Lyd eller Tone; disse ere kun vor, eller, om man vil, vor Horenerves Opfattelse af de Bevægelser, som virke paa den“. Den siger tillige: „Lyset er Æthersvingninger, og det Antal Svingninger, der udføres i en Tidseenhed, bestemmer deels om de kunne gjore Indtryk paa Diet eller ei, deels hvilket Farve- indtryk de medføre?“ Men dermed siger den tillige: „Udenfor det seende -Øie er der hverken Lys eller Farve, den objective Verden er mørk og altsaa farveløs.“ — Man vil maaskee synes, at denne Betragtning er trøstesløs, men man maa ikke glemme, at om der end ikke i Naturen findes det, vi kalde Lyd og Lys, saa er der de Virksomheder, ved hvilke de fremkaldes, og at det er det samme Forhold, der kommer igjen overalt; var der ingen Individer, som kunde fole Glæde og Smerte, vilde der hverken findes Glæde eller Smerte i Naturen. Der kan da være god Grund ti] at forsøge en nærmere Con- trol af den Overensstemmelse, som finder Sted mellem Sanse- indtrykkene og det Sandsede og en Prøvelse af, hvorvidt den Dom, vi fælde derom, er correkt eller ikke. I det, der ovenfor er sagt, er det berørt, at Videnskaben betragter Toner og Farver som eensartede, idet de begge betinges af regelmæssige Svingninger, hvis Svingningsantal eller Svingningstid bestemmer Tonens Høide og Farvens Art. Dette stemmer ganske med den æsthetiske Be- tragtning af dem, ifølge hvilken de, alt i lang Tid før Videnskaben havde paaviist Analogien imellem dem, bleve betragtede som be- slægtede Phænomener, saa at man talte saavel om en Tones Klang- farve som om den eiendommelige Farvetone. Ifølge denne Betragt- ning er man ogsaa bleven ledet til at ville opfinde en Farvemusik, der paa Sindet skulde kunne gjore et lignende Indtryk som Tone- musiken, en Bestræbelse, som altid er ganske mislykkedes, og kan man end i Musiken skildre Lyset, saa er det kun ved at frem- kalde Indtrykket af alt det Liv og den Virksomhed, Lyset vækker hos det Levende, selv om det ikke sandses, vækker ved Varme og