Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
9 derpaa, der blev spillet. En rigtigt stemt Guitar kan gjere samme Tjeneste som det ene Klaveer. Af dette Forhold udleder -Ørsted den musikalske Consonans. Hans Tanke er denne. Tillægger man on Streng Fornemmelse, og der ved Siden af den klinger en anden, som ikke harmonerer med den, vil den det ene Øieblik blive sat i Virksomhed for i det næste at blive forstyrret deri, og en saadan Paavirkning maa, vi vide det af daglig Erfaring, vække en hoist piinlig Fornemmelse. Lyder der derimod en harmonisk Tone ved Siden af, vil Strengens Virksomhed stadigt forøges, og selv de smaa Forstyrrelser, der i Hviletilstanden kunde være piinlige nok, svinde her bort til et Intet i Sammenligning med det Behag, den tyldige Virksomhed maa fremkalde. Tænker man sig Hørenervens Forgreninger af en Beskaffenhed som et Slags Klaveer, hvis Strenge, Nervetraadene, vel ikke sættes i Svingninger som Klaveerstrengene, men paavirkes paa lignende Naade af den forskjellige Svingningstakt, saa kunde man forstaae de forskjellige Indtryk, Tonesammenstillingerne gjøre. Det er en dristig Forudsætning; men Virkeligheden er undertiden langt dristigere end Tanken. Tingen er nemlig den, at der i Øret virkelig tindes et Sy- stem af Strenge, hvorvel det er sammentrængt paa et meget lille Rum. Dette mærkværdige Organ findes i Sneglen, hvis hele Dia- meter neppe er 7 Millimeter, som Tykkelsen af et almindeligt Blyant. Sneglegangen er ligesom hele Labyrinthen opfyldt af en vandklar Vædske, Ore vand et, men den er ved en tynd Hinde, Mellemtrappen, deelt i to Kanaler, der heelt oppe ved Snegiens Spids ere i Forbindelse med hinanden. Den ovre Kanal, den, der er nærmest Sneglens Rygside, munder ud i Forgaarden tæt ved det ovale Vindae, hvori Stigboilen som et Stempel bevæger sig ud og ind, naar den ved Trommehinden sættes i Svingninger af en udvortes fra kommende Lyd. Den nedre Kanal ender ved det runde Vindue, som er lukket med en tynd, bøielig Hinde og vender ud imod Trommehuulheden. Drives nu Stigbøilen indad, vil der i Ørevandet fremkomme en Fortætning, som maa forplante sig, blandt andet igjennem Sneglens ovre Kanal, derpaa igiennem Aabningen 2