Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
derpaa, der blev spillet. En rigtigt stemt Guitar kan gjere samme
Tjeneste som det ene Klaveer.
Af dette Forhold udleder -Ørsted den musikalske Consonans.
Hans Tanke er denne. Tillægger man on Streng Fornemmelse,
og der ved Siden af den klinger en anden, som ikke harmonerer
med den, vil den det ene Øieblik blive sat i Virksomhed for i det
næste at blive forstyrret deri, og en saadan Paavirkning maa, vi
vide det af daglig Erfaring, vække en hoist piinlig Fornemmelse.
Lyder der derimod en harmonisk Tone ved Siden af, vil Strengens
Virksomhed stadigt forøges, og selv de smaa Forstyrrelser, der i
Hviletilstanden kunde være piinlige nok, svinde her bort til et
Intet i Sammenligning med det Behag, den tyldige Virksomhed
maa fremkalde. Tænker man sig Hørenervens Forgreninger af en
Beskaffenhed som et Slags Klaveer, hvis Strenge, Nervetraadene,
vel ikke sættes i Svingninger som Klaveerstrengene, men paavirkes
paa lignende Naade af den forskjellige Svingningstakt, saa kunde
man forstaae de forskjellige Indtryk, Tonesammenstillingerne gjøre.
Det er en dristig Forudsætning; men Virkeligheden er undertiden
langt dristigere end Tanken.
Tingen er nemlig den, at der i Øret virkelig tindes et Sy-
stem af Strenge, hvorvel det er sammentrængt paa et meget lille
Rum. Dette mærkværdige Organ findes i Sneglen, hvis hele Dia-
meter neppe er 7 Millimeter, som Tykkelsen af et almindeligt
Blyant. Sneglegangen er ligesom hele Labyrinthen opfyldt af
en vandklar Vædske, Ore vand et, men den er ved en tynd Hinde,
Mellemtrappen, deelt i to Kanaler, der heelt oppe ved Snegiens
Spids ere i Forbindelse med hinanden. Den ovre Kanal, den, der
er nærmest Sneglens Rygside, munder ud i Forgaarden tæt ved
det ovale Vindae, hvori Stigboilen som et Stempel bevæger sig
ud og ind, naar den ved Trommehinden sættes i Svingninger af
en udvortes fra kommende Lyd. Den nedre Kanal ender ved det
runde Vindue, som er lukket med en tynd, bøielig Hinde og vender
ud imod Trommehuulheden. Drives nu Stigbøilen indad, vil der i
Ørevandet fremkomme en Fortætning, som maa forplante sig, blandt
andet igjennem Sneglens ovre Kanal, derpaa igiennem Aabningen
2